Skal EU's budgethul lukkes? Disse lande vil betale mere, mens andre kæmper imod

16x9
Frankrigs Emmanuel Macron, Tysklands Angela Merkel og Italiens Paolo Gentiloni ankommer til EU-topmødet i Bruxelles den 23. februar 2018. Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix

Fredag tager 27 af EU's stats- og regeringschefer det første spadestik i de notorisk svære forhandlinger om EU's flerårige budget.

I dag begynder forhandlingerne om EU's næste flerårige budget, som skal træde i kraft, når det nuværende budget udløber i 2020.

- Det flerårige EU-budget er rygraden i EU-systemet. Det er det, der lægger de store rammer for, hvad EU skal bruge sine penge på, siger EU-ekspert Sinne Backs Conan, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Konsentio.

TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede følger topmødet i Bruxelles på tæt hold:

- Det er den første store armlægning, der begynder i dag. Historisk set er der med det flerårige budget tale om en af de kampe i EU, der er allermest komplicerede, siger Lotte Mejlhede.

Enstemmighed

Budgettet kræver enstemmighed blandt EU's snart 27 lande, og sidste gang gik der 29 måneder fra forhandlingerne begyndte, til budgettet blev endeligt vedtaget.

EU's budgetkommissær Günther Oettinger har for nylig lagt op til, at EU-landene skal hæve deres bidrag for at finansiere det hul i budgettet, som kommer, når Storbritannien forlader unionen, og hvis EU skal til at bruge penge på nye tiltag, som for eksempel bedre håndtering af migration, terrorbekæmpelse og mere EU-forsvar.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler til pressen på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles den 23. februar 2018.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler til pressen på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles den 23. februar 2018. Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix

Med Danmark repræsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen derimod en gruppe lande, som mener, at man ikke skal forsøge at lappe budgethullet efter Brexit:

- De 27 EU-lande bliver ikke rigere af, at Storbritannien forlader unionen. Derfor er vores udgangspunkt, at vi skal holde budgettet inden for én procent af bruttonationalindkomsten. ... Man skal have modet til at omprioritere de penge, der er, siger Lars Løkke Rasmussen.

Her får du et overblik over, hvad de øvrige stats- og regeringschefer samt formænd for EU's institutioner sagde på vej ind til topmødet fredag:

De er imod at betale mere:

Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz.
Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz. Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix

- Vi har en klar position. Vi vil have et stærkt Europa, som er sparsomt med pengene, og som forsøger at være slankere dér, hvor det er muligt. Og med mere budget til nogle af de store, vigtige opgaver, som for eksempel sikkerhed. Det, vi ikke vil, er en stor belastning på nettobetalerne (Østrig betaler mere til EU-budgettet, end de modtager, red.). Det ville ikke være rimeligt. ... Unionen bliver mindre, når Storbritannien, en stor nettobetaler, forsvinder, så det er naturligt at se, hvor vi så kan spare, siger Østrigs nyligt indsatte forbundskansler Sebastian Kurz, som fredag deltager til sit første EU-topmøde.

Holland premierminister Mark Rutte.
Holland premierminister Mark Rutte. Foto: JOHN THYS / Ritzau Scanpix

- Vi er nødt til at modernisere budgettet. Det vil give os mulighed for at frigøre penge til at bruge på nye prioriteter, som for eksempel EU's Digitale Indre Marked, kontrol af EU's ydre grænser, bekæmpelse af cyberkriminalitet - emner, hvor vi skal arbejde kollektivt i EU. Vi skal frigøre penge ved at modernisere, men også sænke budgettet i henhold til, at Storbritannien forlader EU, siger Mark Rutte, Hollands premierminister.

Sverige statsminister Stefan Löfven.
Sverige statsminister Stefan Löfven. Foto: JULIEN WARNAND / Ritzau Scanpix

Også svenskerne afviser idéen om at betale mere til EU-budgettet:

- Vi ved, at EU er rigtig godt for Sverige, men vi er nødt til at holde omkostningerne nede, lyder det fra statsminister Stefan Löfven.

De forholder sig afventende:

Litauens præsident Dalia Grybauskaité.
Litauens præsident Dalia Grybauskaité. Foto: JULIEN WARNAND / Ritzau Scanpix

- I dag har vi en masse nye udfordringer. Og vi har Brexit. Så det betyder færre betalinger efter Brexit og en mangel på økonomiske resurser til nye projekter. Vi er nødt til at tage en beslutning: enten hæver vi budgettet og finder nye resurser eller skatter; eller også reducerer vi andre, gamle projekter, siger Litauens præsident Dalia Grybauskaité.

Belgiens premierminister Charles Michel.
Belgiens premierminister Charles Michel. Foto: Olivier Matthys / Ritzau Scanpix

- Lige nu handler det om at finde ud af, hvad der er vigtigt for de enkelte lande i budgettet og lede efter det, der samler os. ... Jeg vil ikke på dette stadie udtale mig definitivt, for debatten begynder først nu. Det vil kræve intensive diskussioner i de næste uger og måneder. Det handler ikke kun om, hvor høje tallene er, det handler også om, hvad vi gør med pengene, og hvad vores prioriteter er, siger Belgiens premierminister Charles Michel.

De er for at betale mere:

Sammen med en lang række EU-lande, blandt andet Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, som dog ikke ville udtale sig om emnet på vej ind til topmødet, mener Luxembourgs premierminister Xavier Bettel, at det er nødvendigt med flere penge til det kommende EU-budget:

Luxembourgs premierminister Xavier Bettel.
Luxembourgs premierminister Xavier Bettel. Foto: JULIEN WARNAND / Ritzau Scanpix

- Vi vil ikke betale mere bare for at betale mere. Men vi vil have sikrere ydre grænser, mere Erasmus (udvekslingsprogrammet for universitetsstuderende, red.), mere miljø, og alt dette koster penge. Efter Brexit vil vi have færre penge. Vi er nødt at finde en balance mellem at betale mere og bruge færre penge på visse ting. Vi skal have et bedre, mere effektivt Europa end nu, siger Xavier Bettel.

Portugals premierminister António Costa.
Portugals premierminister António Costa. Foto: JULIEN WARNAND / Ritzau Scanpix

Også Portugals premierminister António Costa mener, det er nødvendigt med større indskud fra EU-landene:

- Vi vil have færre penge (efter Brexit, red.) og flere forpligtelser. Vi vil kun være i stand til at løse det med større indskud fra medlemslandene, eller hvis vi kan supplere medlemslandenes indskud med EU's egne resurser (for eksempel at EU opkræver sine egne skatter, red.), lyder det fra den portugisiske leder.

EU's institutioner

EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker.
EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Foto: JULIEN WARNAND / Ritzau Scanpix

- Vi ønsker nye prioriteter, nye projekter for fremtiden, og hvis ikke vi kan reducere eksisterende, gamle projekter tilstrækkeligt, så vil landene skulle betale mere, siger Kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Formanden for Europaparlamentet, italieneren Antonio Tajani, er enig. Han mener desuden, at EU skal tjene sine egne penge:

Europaparlamentsformand Antonio Tajani.
Europaparlamentsformand Antonio Tajani. Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix

- Vores politiske målsætninger er: Håndtering af illegal immigration, bedre sikkerhed og vækst - og flere jobs til de unge. ... Efter Brexit har vi brug for nye penge til at nå disse mål. Vi arbejder hårdt i Europaparlamentet for, at EU får sine egne skatter, for eksempel en digital skat. Det er uacceptabelt, at der er (digitale, red.) virksomheder, som tjener penge i Europa, men som ikke betaler skat og ikke skaber nogen jobs i Europa.