Ruslands hemmelige hær kæmper mod USA i Syrien

16x9
Stanislav Matvejev mistede livet i Syrien. Foto: Znak / Jaromir Romanow

De er blevet lokket af eventyrlyst og håb om god hyre. Mange har kæmpet i Østukraine. Nu opererer de i Syrien, krigerne fra Kremls hemmelige hær.

Jelena Matvejeva fik beskeden, mens hun var på indkøb. Nyheden var så chokerende, at hun straks tabte telefonen ud af hænderne.

- Stas og Igor er ikke længere iblandt os.

Hvordan hun kom hjem til sig selv den eftermiddag, det aner hun ikke.

Hvorfor blev de sendt derned, hvorfor? Som svin blev de ført til slagtebænken.

Jelena Matvejeva, enke.

Det var, som om livet var sat på autopilot, forklarede hun i sidste uge til den russiske internetportal Znaks reporter:

- Jeg havde det nærmest, som om jeg var blevet kørt over.

Det var tre dage siden, hun sidst havde talt med sin mand, 'Stas', Stanislav Matvejev. Nu var han død, ligesom kammeraten Igor Kossoturov og adskillige andre russiske lejesoldater. Dræbt ved et voldsomt amerikansk gengældelsesangreb på Assad-tro styrker i den olierige Deir Ezzor-region på den østlige side af Eufrates-floden i Syrien. Russiske kilder, som nyhedsbureauet Bloomberg har talt med, mente, at op mod 200 russere var blevet dræbt. Men fra officiel russisk side var der i første omgang ingen bekræftelse af, at russiske statsborgere skulle være dræbt.

- Vi har kun oplysninger om russiske militærfolk, men ikke nogen oplysninger om andre russere, der måtte være i Syrien, lød det i første omgang fra præsident Putins talsmand Dmitrij Peskov.

Det var, som om Stanislav Matvejev og Igor Kossoturov fra landsbyen Kedrovoje i Uralbjergene i det centrale Rusland slet ikke eksisterede. De var krigerne, som Kreml ikke ville kendes ved.

Den hemmelige hær

Der skulle gå et par dage, før myndighederne ændrede kurs, blandt andet takket være russiske internetmedier som Znak og hjemmesiden Conflict Intelligence Team.

Først kaldte det russiske udenrigsministerium oplysningerne om snesevis eller hundredevis døde russiske soldater for ”klassisk desinformation”, men så kom bekræftelsen fra talskvinden Maria Sacharova:

- Efter de foreløbige oplysninger kan der efter væbnede sammenstød, hvis årsager er ved at blive opklaret, være tale om fem døde, de er sandsynligvis russiske statsborgere. Men det drejer sig ikke om russiske militærfolk!

Dermed havde de russiske myndigheder for første gang indrømmet, at russere uden tilknytning til militæret var blevet dræbt i Syrien – og at der i Syrien findes to russiske hære:

Den officielle russiske hær, som bliver fejret som helte, og hvis faldne bliver begravet som sådanne. Det gjaldt for eksempel piloten Roman Filipov, hvis jagerfly blev ramt af et missil affyret af oprørerne.

Og så er der Kremls hemmelige hær, en styrke af professionelle lejesoldater som Stanislav Matvejev og Igor Kossoturov, der kæmper i forreste front på Assad-styrets side, men altså ikke kan regne med at få nogen heltebegravelse, hvis uheldet skulle være ude. Og hvis eksistens Kreml helst fortier.

Putins mand for beskidte numre

At der findes russiske lejesoldater har længe været en offentlig hemmelighed i Rusland. De kæmper ikke bare i Syrien, men skulle også være aktive i Libyen og Sudan, og mange af dem har fået deres ilddåb i Østukraine. Det gjaldt også bygningsarbejderen Stanislav Matvejev, som til sin kone Jelena forklarede, at han tog til Donetsk, ”fordi han var nødt til at hjælpe med at bygge huse til de mange flygtninge”.

At han i virkeligheden kæmpede med gevær i hånd på de russisk-støttede oprøreres side, fandt Jelena først ud af gennem en kammerat. Stanislav Matvejev og Igor Kossoturov havde ladet sig hverve af den private milits, der går under navnet 'Wagner Gruppen'.

Alene fra landsbyen Kedrovoje har syv mænd meldt sig til den private milits, som har fået sit navn efter den tidligere elitesoldat og oberstløjtnant i GRU, den russiske militære efterretningstjeneste. Dmitrij Utkin går nemlig under kaldenavnet 'Wagner'. Styrken skulle råde over omkring 3000 mand, heraf mange tidligere soldater.

Forbilledet er de amerikanske og britiske sikkerhedsfirmaer, som det berygtede Blackwater, der især er kendt fra Irak. Forskellen er bare, at det formelt set er forbudt russere at melde sig til private hære, der kæmper i fremmede lande.

Men i tilfældet 'Wagner' har det tydeligvist ikke været noget problem. Måske har det hjulpet, at selveste præsident Putin offentligt har sværmet for ideen om private hære, ”som kan være et instrument til at fremme nationale interesser uden at staten direkte er involveret”, som han i forklarede i 2012.

Jevgenij Prigosjin (t.v.) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin.
Jevgenij Prigosjin (t.v.) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin. Foto: Alexei Druzhinin / Ritzau Scanpix

Pengemanden bag 'Wagner Gruppen' skulle i øvrigt være den selvsamme Jevgenij Prigosjin, som de amerikanske myndigheder netop har anklaget for at stå bag den russiske "troldefabrik” og dermed forsøget på, gennem falske internetprofiler og brugergrupper, at påvirke det amerikanske præsidentvalg.

Han går også under navnet 'Putins kok'. Han er ikke bare mand for de mere lyssky aktiviteter, som Kreml helst ikke vil sættes i forbindelse med. Han er også indehaver af et catering-imperium, der leverer mad til russiske militærkantiner og har bespist gæster i Kreml.

Lejesoldaterne bliver ifølge russiske medier uddannet på en militærbase tilhørende efterretningstjenesten GRU i nærheden af Krasnodar i det sydlige Rusland. Grænsen mellem privat og statslig foretagsomhed er altså mildest talt flydende. På slagmarken i Syrien har brugen af lejesoldater den fordel, at de russiske myndigheder kan vaske hænder og skubbe ansvaret til side, hvis det skulle ende med at gå galt.

Det gjorde det jo i tilfældet med Stanislav Matvejev og Igor Kossoturov, og hvem har ansvaret? Kokken selvfølgelig, Putins kok!

Putins farlige spil

Slaget, som endte med at koste de to kammerater fra Kedrovoje livet, fandt sted i nærheden af olie- og gasfelterne Al Isba i Deit Ezzor-regionen. Kurdiske styrker fra de amerikansk-støttede Syrian Democratic Forces havde erobret området tilbage fra terrormilitsen Islamisk Stat, men kom selv i skudlinjen, da Assad-tro styrker, støttet af kampvogne, artilleri og raketkastere pludselig indledte et angreb på deres base den 7. februar. Det var en koordineret aktion, der involverede flere hundrede mand, deriblandt mere end 500 ansatte fra russiske sikkerhedsfirmaer, fortæller kilder til nyhedsbureauet Reuters.

Amerikanske krigsfly på mission over Syrien
Amerikanske krigsfly på mission over Syrien Foto: Staff Sgt. Colton Elliott / Ritzau Scanpix

Svaret på et russisk-syrisk angreb kom prompte. De amerikanske rådgivere, der var udstationeret sammen med kurderne, bad om luft- og artilleristøtte, og resultatet blev det mest dødelige slag mellem russere og amerikanere siden den kolde krig. 

Udover artilleri og kampdroner, så indsatte det amerikanske militær også et C-130 ildstøttefly, et transportfly ombygget til at kunne angribe mål på landjorden med en enorm ildkraft. Slaget varede i flere timer, og på et tidspunkt bad de russiske styrker om en ildpause for at kunne bjærge de døde og sårede, og det selv om de forinden havde benægtet, at russiske enheder skulle være involveret.

Den nye slagmark mellem øst og vest

Uanset om antallet af dræbte russere ligger på fem, syv eller mere end 200, så er episoden et eksempel på Putins farlige spil i Syrien. Borgerkrigen er blevet den nye slagmark for rivaliseringen mellem Rusland og Vesten, og derfor er det ikke nogen tilfældighed, at Wolfgang Ischinger, værten for den internationale sikkerhedskonference i München sidste weekend, kom med en advarsel:

- Ikke siden Sovjetunionens fald har faren for en militær konfrontation mellem stormagterne været højere end lige nu. Aldrig har mistilliden mellem de militære ledelser i Moskva og Washington været så afgrundsdyb som nu. Mistilliden kan føre til misforståelser og fejlkalkulationer og dermed i sidste ende til militær konfrontation, lød det fra den erfarne sikkerhedspolitiker.

Misforståelser og fejlkalkulationer? I hvert fald er der noget, der tyder på, at det amerikanske militær ønskede at trække en streg i sandet ved Deir Ezzor. En blodrød streg, der altså endte med at koste Stanislav Matvejev og Igor Kossoturov livet.

Stregen i sandet

Hvis der er noget, Vladimir Putin ikke har lyst til at blive konfronteret med lige nu, så er det omkostningerne ved krigen i Syrien, for om en måned er der præsidentvalg i Rusland. Derfor den manglende lyst i Kreml til at kendes ved krigerne fra Wagner-militsen.

Slaget ved Deir Ezzor kommer nemlig på et tidspunkt, hvor Kreml ellers har erklæret sejr i Syrien. Putin besøgte i december måned en russisk militærbase i Syrien, hvor han for rullende kameraer bekendtgjorde en delvis tilbagetrækning.

Ruslands præsident Putin på besøg i Syrien.
Ruslands præsident Putin på besøg i Syrien. Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV / Scanpix Denmark

Men tilbagetrækningen gjaldt altså ikke Wagners hemmelige krigere, som især har fået til opgave at beskytte de syriske olieanlæg. Nyhedsbureauet Associated Press kunne sidste år fremvise en kontrakt mellem et russisk selskab og den syriske regering. Den indebærer, at det russiske firma kan score 25 procent af indtægterne fra de oliefelter, lejesoldaterne erobrer og bevogter.

Tilbage i Kedrovoje aner Jelena Matvejeva ikke, hvordan livet går videre. Først og fremmest vil hun bare have besked om sin mands lig, for inden da kan hun ikke få sig selv til at træffe nogen forberedelser med hensyn til begravelsen

Som mange af de efterladte kræver hun, at offentligheden får klar besked om, hvad der er sket.

- Ikke bare om min mand, men om alle de unge mænd, der er omkommet til ingen verdens nytte. Hvorfor blev de sendt derned, hvorfor? Som svin blev de ført til slagtebænken.

Jelena Matvejeva vil have, at de dræbte fra Putins hemmelige hær bliver officielt mindet. Det handler om anerkendelse, og så om, som hun siger, ”at konerne ikke skal skamme sig, og at børnene kan være stolte af deres fædre”.