Trump vil privatisere den internationale rumstation

16x9
ISS skal på private hænder, mener den amerikanske præsident. Foto: Handout

I et nyt budgetforslag foreslår Det Hvide Hus at omdanne den internationale rumstation ISS til et privat foretagende i 2024.

Hvis du har 21 milliarder kroner om året, du ikke lige ved, hvad du skal bruge til, så kan du måske snart få lov til at drive din helt egen rumstation.

Rumstationen ISS

Første modul blev sendt op i november 1998.

Stationen har været bemandet siden november 2000.

Den består af 16 moduler - otte amerikanske, fem russiske, to japanske og et europæisk.

Stationen måler 73 gange 108 gange 20 meter og vejer cirka 420 tons.

Den når i gennemsnittet 15,5 gange rundt om Jorden per døgn med en fart på 27.600 kilometer i timen.

Den har på sine mere end 19 år i rummet fløjet rundt om Jorden omkring 102.000 gange.

USA's præsident, Donald Trump, foreslår nemlig i et nyt budgetudspil, at den internationale rumstation ISS skal på private hænder, og at rumagenturet Nasa skal trække sig ud af projektet, når den nuværende budgetaftale udløber i 2024.

Dermed skal det være helt op til private firmaer at udnytte rumstationens laboratorier til at teste produkter, teorier og lignende i et unikt miljø - og også at betale for vedligeholdelsen af ISS.

- Noget af det dummeste, man kan gøre

Der er dog særdeles lang vej igen, før man behøver frygte blinkende McDonalds-reklamer fra kredsløb eller rumsouvenirs som årets julegavehit.

I første omgang skal budgetforslaget godkendes i den amerikanske kongres, og det ser ikke umiddelbart ud til at blive let. Trumps egen partifælle Ted Cruz, der er leder af Senatets rumudvalg, sagde i sidste uge, at man skal være "godt dum" for at stoppe støtten til ISS, når man allerede har investeret rigtig mange milliarder i den.

- Noget af det dummeste, man kan gøre, er at nedlægge programmer efter milliarder i investeringer, når der stadig er masser, man kan bruge dem til, sagde han ifølge New York Times.

Og selv hvis det lykkes præsidenten at overbevise den skeptiske kongres, så er ISS jo ikke et rent amerikansk foretagende, men derimod et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og det europæiske rumagentur ESA, der består af 20 europæiske nationer, blandt andet Danmark.

Fordelingen af ejerskabet mellem de fem agenturer er ikke helt nem. Alle fem styrer enkelte laboratorier og moduler på stationen, og mens den russiske del kun benyttes af Rusland, så deler de fire andre agenturer deres dele. Dermed er det meget uklart, hvad der ville ske, hvis USA trak sig ud.

ISS består af 16 moduler - otte amerikanske, fem russiske, to japanske og et europæisk. Her er det den italienske ESA-astronaut Samantha Cristoforetti.
ISS består af 16 moduler - otte amerikanske, fem russiske, to japanske og et europæisk. Her er det den italienske ESA-astronaut Samantha Cristoforetti. Foto: HO / Ritzau Scanpix

Spændinger mellem Øst og Vest

ISS blev skabt som følge af en international traktat, og stationens første komponent blev sendt op den 20. november 1998. To år senere blev den første besætning sendt ombord på stationen, og den har været bemandet siden.

Den fulgte efter rumstationer som russiske Mir og amerikanske Skylab og markerede et historisk samarbejde mellem Øst og Vest efter årtiers opslidende rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen.

Jordboernes politik kunne dog ikke holdes helt ude af rumstationen. I 2014 afbrød NASA og det russiske rumagentur deres formelle samarbejde i kølvandet på amerikanske sanktioner mod Rusland som følge af krisen på den ukrainske halvø Krim.

Samarbejdet omkring ISS har dog fortsat - blandt andet er det russiske Soyuz-raketter, der fragter alle astronauter til ISS, da der ikke i øjeblikket er andre muligheder. Således var danske Andreas Mogensen med en Soyuz-raket, da han var på ISS i september 2015.

Rusland har endnu ikke formelt reageret på Trumps ønske om at privatisere stationen.

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, og han er en af i alt 227 astronauter, der har været ombord på ISS.
Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, og han er en af i alt 227 astronauter, der har været ombord på ISS. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Private bruger den allerede

Der er i forvejen masser af private firmaer, der benytter sig af ISS til at teste deres produkter i det unikke miljø ombord på stationen. Men en privatisering vil alligevel gøre en kæmpe forskel, for som det er nu, betaler de enkelte landes rumagenturer for turen til og fra stationen og for vedligeholdelsen af den. En privatisering vil derfor gøre det mange gange dyrere for firmaer at bruge ISS.

Commercial Spaceflight Federation, der blandt andet repræsenterer de største private rumfirmaer som SpaceX og Blue Origin, mener da heller ikke, at det er en god idé.

- Hvis man vælger at stoppe finansieringen af ISS før 2028, vil det ikke give nok tid til en overgang til det private, lød det fra foreningen, skriver CNN.

På de godt 15,5 daglige kredsløb om Jorden er der taget massevis af flotte billeder fra ISS.
På de godt 15,5 daglige kredsløb om Jorden er der taget massevis af flotte billeder fra ISS. Foto: Thomas Pesquet / Flickr

Vil til Månen og Mars

Den væsentligste årsag til Trumps forslag er, at han gerne vil føre NASA tilbage til tidligere tiders pionérmissioner.

Den 29. juli 1955 annoncerede USA, at landet i den nærmeste fremtid ville sende den første satellit i kredsløb om Jorden. Fire dage senere annoncerede Sovjetunionen, at de ville gøre det samme. Og dermed var rumkapløbet i gang.

I de følgende årtier var rummet en af de vigtigste skuepladser for rivaliseringen mellem de to supermagter, og de pressede hinanden til at sende det første fartøj i kredsløb, den første hund i rummet, den første mand i rummet og den første mand på Månen.

Og netop ekspeditioner til det dybere rum er hovedårsagen til Trumps plan om at stoppe finansieringen af ISS. Han vil nemlig hellere have, at NASA fokuserer på at komme tilbage til Månen og, på længere sigt, en mission til Mars.

- Det her vil for første gang i årevis gøre USA i stand til at gøre noget spændende i rummet, siger Robert Bigelow, der ejer Bigelow Aerospace, til CNN.