Stoltenberg: Vi er en alliance, der er villige til at dø for hinanden

16x9
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Foto: FRANCOIS LENOIR / Ritzau Scanpix

Er glasset mon halv fyldt eller halvt tomt? Faktum er, at kun omkring 15 af Natos 29 lande når målet om at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024.

Den helt store kamp om pengene og hvem, der skal bære byrderne, kommer til at fylde på onsdagens forsvarsministermøde i Nato.

Og fronterne er trukket op. På den ene side står den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, som mener, at målet om at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024 burde være et minimum.

På den anden side står mange af de Europæiske landes ministre, som ved, at det mål vil være helt urealistisk at nå - måske nogensinde. Til den sidste gruppe hører Danmark, som på trods af mange nye kroner i det sidste forsvarsforlig kun vil runde de 1,3 procent i 2023.

- Jeg var da for, at lande som både Norge og Danmark skar ned på forsvarsudgifterne efter den kolde krig. Men nu er virkeligheden altså en anden, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til TV 2, da vi møder ham forud for mødet.

Hvorfor ikke anerkende, at målet på de to procent vil Natos lande ikke nå? Hvorfor blive ved med at tale, som om det er realistisk – i stedet for at sige til amerikanerne: Dette er altså så godt, som det nu kan blive?

- Jeg vil blive ved med at arbejde på, at de to procent skal nås… Og jeg anerkender altså ikke, at glasset er halv tomt. Det er halvt fyldt. For det var mere end tomt, da vi begyndte på processen, siger Jens Stoltenberg og forsøger at vise med hænderne, at hans analyse er korrekt:

- I 2014 ramte kun tre lande Natos mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP, red.) på forsvar. I år forventer vi, at otte allierede når målet. Og i 2024 forventer vi, at mindst 15 allierede vil bruge to procent af BNP eller mere på forsvar, siger generalsekretæren.

Danmark langt under Nato-mål

På et topmøde i Wales i 2014 blev alle Nato-lande enige om, at arbejde henimod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024.

Danmark ligger med 1,17 procent langt under Nato-målet, og selv om forsvarsforligspartierne netop er blevet enige om at løfte bevillingen med 800 millioner kroner i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023, så bringer det altså ikke Danmark i nærheden af de to procent.

På et Nato-forsvarsministermøde sidste år sagde den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, at USA muligvis vil ”moderere” sit engagement i Nato. Men han ønskede ikke at uddybe, hvad moderere præcist betyder.

Hvad kan vi så forvente på dagens forsvarsministermøde fra amerikanske Mattis?

- Der vil være en hård dialog. Det er der ingen tvivl om. Vi vil opleve et hårdt pres fra USA – som vil fortælle os, at vi skal holde, hvad vi har lovet, siger en Nato-kilde om stemningen på tværs af Atlanten.

Udover USA, som sidste år brugte 3.58 procent af deres BNP på forsvar, så er følgende fem lande nået op på to procent: Storbritannien, Estland, Polen, Rumænien og Grækenland.

Storartet på det sidste mål

Nato har også et mål om at bruge 20 procent af forsvarsbudgettet på udstyr. Det tredje mål handler om landenes vilje og parathed til at stille op, når der er brug for det. På de sidste to mål ligger Danmark lunt i svinget.

Og det er klart også noget USA's Nato-ambassadør, Kay Bailey Hutchison, har læst sig op på, da hun møder TV 2 til et TV interview.

­- Danmark gør det storartet, når det drejer sig om udstyr og på paratheden til at stille op i for eksempel Estland….. Men vi ønsker, at Danmark skal op på de to procent. Så vi beder altså om mere, selvom vi anerkender, hvad Danmark allerede gør, lyder det fra ambassadøren, som også klart skærer igennem, når hun skal svare på, hvor tilfredsstillende det er, at 15 ud af 29 Nato-lande, når op på to procent i forsvarsudgifter i 2024:

- 15 er jo ikke 29.

Men hvorfor er det så vigtigt, at alle lande, når op på de to procent?

Som svar på det spørgsmål tager Stoltenberg et norsk sprogbillede i brug:

- Det handler grundlæggende om, at vi er en alliance, der er villige til at dø for hinanden. Og så må vi kunne stille krav til hinanden. I Norge går vi over isbreer. Da er du afhængig af, at alle har godt udstyr, at alle har et godt tov. For hvis en falder ned, så må de andre ikke blive trukket ned i bresprækken.