Hovedmanden bag ”århundredets kup” for retten efter 42 år: Troede han kunne slippe af sted med det

16x9
Jacques Cassandri på plads i retssalen i Marseille til den indledende høring i sagen mod ham. Foto: BORIS HORVAT / Ritzau Scanpix

Et kup så legendarisk, at der er lavet film om det. Flere end 170 millioner kroner er væk. Men nu rammer karma måske manden bag - 42 år efter.

Året er 1976. Det er den 16. juli. Bankfilialen Société Générale i den franske middelhavsby Nice er ferielukket, og alt ånder på overfladen fred og ingen fare.

Men et par meter under gadeplan er der hektisk aktivitet.

En tyvebande er ved at bryde igennem væggen til bankens boks.

Uden våben, uden vold og uden had.

Skrevet på væggen i den tømte bankboks

I flere måneder er kuppet blevet forberedt. Med små gummibåde har gruppen navigeret rundt i kloakken.

De har gravet en otte meter lang tunnel fra kloakken til bankens kælder, forstærket tunnellen med cement, trukket mere end 100 meter ledning og sat lys op i tunnelen.

Societe Generale-banken i Nice fotograferet 20. juli 1976.
Societe Generale-banken i Nice fotograferet 20. juli 1976. Foto: - / Ritzau Scanpix
Tyvebanden havde foret tunnellen med cement og trukket ledninger, så de havde lys til deres gravearbejde.
Tyvebanden havde foret tunnellen med cement og trukket ledninger, så de havde lys til deres gravearbejde. Foto: - / Ritzau Scanpix
Et kort over den rute banden brugte for at skaffe sig adgang til banken i Nice.
Et kort over den rute banden brugte for at skaffe sig adgang til banken i Nice. Foto: - / Ritzau Scanpix

De har endda overskud til at hænge vovede billeder af afklædte kvinder på indersiden af tunnelvæggen som adspredelse fra gravearbejdet.

20 tunge beholdere med acetylen-gas er blevet trukket ind igennem tunnellen.

Nu er det alvor. Banden bryder igennem muren, og med skærebrændere får de adgang til bankens bankbokse og fem tons tunge pengeskab.

I den ferielukkede bank er der god tid. Godt 300 bankbokse bliver rippet for smykker, ædelsten og guldbarrer. Pengeskabet tømmes for kontanter.

Med et samlet bytte på mindst 40 millioner franc – hvad der svarer til 176 millioner kroner - forsvinder tyvebanden efter to dage fra banken.

De efterlader kun to ting: Lidt efterladenskaber i form af madrester, tomme vinflasker og nogle cigaretskodder.

Og så en besked skrevet på væggen i bankboksen:

- Sans arme, sans violence et sans haine.

Uden våben, uden vold og uden had.

Legenden lever videre

Selvom kuppet skete for mere end 40 år siden, fik det omgående legendarisk status, skriver The Guardian.

Efter personalet i banken opdagede kuppet og alarmerede myndighederne, stimlede nervøse bankkunder om filialen i Nice for at høre, om netop deres værdier også var blevet stjålet.

Nervøse bankkunder foran filialen den 20. juli 1976.
Nervøse bankkunder foran filialen den 20. juli 1976. Foto: - / Ritzau Scanpix
En politibetjent trækker en af de 20 beholdere op fra kloakken nogle dage efter kuppet.
En politibetjent trækker en af de 20 beholdere op fra kloakken nogle dage efter kuppet. Foto: - / Ritzau Scanpix

Ifølge banken var et nyinstalleret alarmsystem ikke blevet koblet korrekt til. Det kunne have bremset kuppet, før der var blevet stjålet så meget som en franc.

Et par måneder efter kuppet anholdt politiet den formodede leder af banden.

Det var Albert Spaggiari.

Albert Spaggiari var den formodede leder af tyvebanden, der stod bag det spektakulære indbrud i Societe Generale-banken.
Albert Spaggiari var den formodede leder af tyvebanden, der stod bag det spektakulære indbrud i Societe Generale-banken. Foto: - / Ritzau Scanpix

Men han flygtede allerede året efter på dramatisk vis ud af et vindue under den igangværende retssag mod ham, inden han nåede at blive dømt.

Mens han var på flugt, forfattede Spaggiari blandt andet en bog, hvor han tilstod at have begået kuppet, og indrømmede, at det var ham, der var hovedarkitekten bag, skriver BBC.

Albert Spaggiari levede på fri fod, til han døde 12 år senere i 1989. Pengene fra kuppet blev aldrig fundet.

Det ekstraordinære kup og historien omkring er blevet beskrevet i en række bøger og film siden.

Der kunne historien have sluttet.

Den sande hjerne bag

Men i 2010 udkom en roman, der gav et nyt billede af kuppet i 1976.

Romanen beskrev Jacques Cassandri som den egentlige hjerne bag kuppet, og selvom bogen blev skrevet under pseudonym, kunne fransk politi hurtigt opklare, at det var Cassandri selv, der stod bag bogen.

Efterforskere fandt manuskriptet til bogen på Cassandris computer, og hans børn har efterfølgende indrømmet, at deres far ofte har pralet med at stå bag kuppet.

Jacques Cassandri, der i dag er 74 år, bliver beskrevet som en højtstående mafiapersonlighed i den sydfranske by Marseille.

Jacques Cassandri ankommer til retten i Marseille mandag den 12. februar.
Jacques Cassandri ankommer til retten i Marseille mandag den 12. februar. Foto: BORIS HORVAT / Ritzau Scanpix

Endelig retfærdighed?

Mandag begyndte en retssag så mod Cassandri – 42 år efter kuppet i Nice.

For da han skrev sin bog, hvori han selv beskrives som hovedmanden bag kuppet, gik han ud fra, at han ikke ville kunne dømmes for tyveri, da forbrydelsen er forældet, skriver The Guardian.

Cassandri har indrømmet at have orkesteret kuppet, der involverede mindst seks personer. Han har oplyst, at han fik, hvad der svarer til 15 millioner kroner ud af kuppet – penge han hurtigt brugte.

Men Cassandri er ikke tiltalt for tyveri, men derimod for hvidvaskning af de mange millioner fra kuppet. Den forbrydelse kan nemlig ikke forældes ifølge fransk lov.

Efterforskerne noterer sig, at Cassandri ikke ejede noget nævneværdigt i 1976, men nu ejer en række virksomheder og ejendomme.

Hans forsvarere har, ifølge AFP, argumenteret for, at Cassandris bog er en roman, og at den ikke kan bruges som et sandhedsdokument.

Nu skal den franske domstol så finde frem til, om Jacques Cassandri, efter alle årene, kan dømmes for sin rolle i ”århundredets kup”.