Russisk raket var for dyr - det blev startskuddet til privat rumeventyr

Dagene, hvor raketter og satellitter kun var noget for regeringer, er længe forbi, og det skyldes primært Elon Musk og SpaceX.

Det hele startede med en grådig russer og en drøm om et drivhus på Mars.

En dengang 31-årig Elon Musk fløj i 2002 til Moskva. Han var på jagt efter billige raketter, som var til overs i Rusland efter årtiers rumkapløb mod USA under den kolde krig.

Hey gutter - jeg tror, vi kan lave den her raket selv

Elon Musk, direktør for SpaceX

De skulle bruges til hans første rumprojekt 'Mars Oasis'. Et projekt der kort sagt bestod i at sende et drivhus til Mars. Det var designet til at skulle genoplive befolkningens interesse for rumfart og dermed få forøget NASAs budget, så mere ambitiøse rumprojekter igen kunne realiseres.

- Det vil være det længste, liv nogensinde har rejst. Det første liv på Mars som vi kender til, har Musk tidligere forklaret.

På det tidspunkt var Elon Musk ikke kendt i den brede befolkning. Han var stadig år fra at starte bilfabrikanten Tesla, og hans begyndende formue kom fra relativt ukendte online-eventyr som Zip2 og x.com.

Han havde da heller ikke held til at sikre sig en russisk raket. Det bedste tilbud han fik lød på otte millioner dollars, og det var for dyrt for Musk. Han mente, at det måtte kunne gøres billigere, og uden en raket blev der aldrig plantet frø på Mars.

Men der blev plantet en idé i Elon Musks hoved.

Fik idéen på flyet hjem

Allerede i flyet hjem fra Moskva fik Elon Musk idéen om selv at bygge raketterne, har en af hans rejsemakkere fortalt Bloomberg.

- Griffin og jeg købte drinks og skålede. Elon sad foran os og begyndte at skrive på sin computer. Vi tænkte: "sikke en forbandet nørd, hvad kan han dog lave nu?" Så vendte han sig om og sagde: "Hey, gutter - jeg tror, vi kan lave den her raket selv", fortalte Jim Cantrell.

Derfra gik det stærkt. Allerede i maj samme år grundlagde Elon Musk Space Exploration Technology, eller i daglig tale bare SpaceX, for sin egen formue.

Stifteren lagde lynhurtigt fundamentet for et ry, der siden har holdt fast - en særdeles optimistisk tilgang til tidsplaner. Han meldte nemlig ud, at den første opsendelse fra SpaceX af raketten Falcon 1 ville finde sted i november 2003, bare 15 måneder efter stiftelsen af virksomheden.

Den deadline var SpaceX ikke engang tæt på at nå. Først i marts 2006 blev en Falcon 1-raket sendt op, og først i fjerde forsøg, i september 2008, lykkedes det at få raketten i kredsløb.

- Elon har altid været optimistisk. Det er den pæne måde at sige det på. Nogle gange lyver han direkte, når noget skal gøres. Han vælger den mest aggressive tidsplan, hvor han formoder, at alt går godt, og så strammer han den endnu mere op, fordi han formoder, at alle kan arbejde hårdere, end de gør, fortæller Kevin Brogan, der var en af de de første ansatte i Space X, til Bloomberg.

Elon Musk afslører version to af SpaceX' rumkapsel Dragon.
Elon Musk afslører version to af SpaceX' rumkapsel Dragon. Foto: ROBYN BECK / Scanpix Denmark

Fokus på genbrug

Men selvom SpaceX måske ikke gjorde fremskridt så hurtigt, som Musk kunne tænke sig, skete der store fremskridt. Efter succesen med Falcon 1 i 2008, som var den første private raket til at nå i kredsløb, begyndte SpaceX for alvor at fokusere på et område i rumfart, som stort set aldrig var blevet udforsket af nationale regeringer. Noget så usexet som genbrug.

- Jeg elsker tanken om en bil, der svæver uendeligt gennem rummet og måske bliver opdaget af en race af rumvæsener millioner af år inde i fremtiden.

Elon Musk, direktør for SpaceX

En rumkapsel eller rumfærge bliver sendt afsted med raketter, der genererer kraften til at transportere den i kredsløb. Men når kapslerne forlader Jordens atmosfære, har raketterne gjort deres arbejde og bliver efterladt.

Men det har ændret sig med SpaceX. Som privat firma har det været et vigtigt fokus for Elon Musk at gøre rumfart mere rentabelt, og derfor er et vigtigt fokus at bringe raketterne tilbage til Jorden igen, så de kan genbruges. Det lykkedes første gang med Falcon 9, der erstattede Falcon 1, i december 2015. Det var den foreløbige kulmination på fem års arbejde med teknologien.

Kort efter, i april 2016, landede SpaceX også en Falcon 9 på en platform på havet.

Det har nu ikke været uden problemer for SpaceX og Elon Musk. Udover at tidsplanerne igen og igen er blevet overskredet med flere år, tog det 20 forsøg, før det lykkedes at lande en raket på Jorden igen.

I sommeren 2015 eksploderede en Falcon 9-raket i det, Elon Musk siden har kaldt et kæmpe tilbageslag for SpaceX. Eksplosionen betød en forsinkelse af fremtidige opsendelser.

Og i september 2016 trak SpaceX igen overskrifter i hele verden, da en Falcon 9 eksploderede på affyringsrampen i Florida.

Eksplosion i 2016 Video: Peter Møller

Verdens største raket

Elon Musk har tre overordnede mål med SpaceX. De første to er at gøre rumfart billigere og at genbruge raketter. Begge de ting går godt. SpaceX er senest vurderet til 21,5 milliarder dollars, skriver CNBC, og det skyldes et væld af billige opsendelser, eksempelvis til den internationale rumstation ISS.

Samtidig er det blevet rutine for SpaceX at lande sine raketter sikkert igen.

Det tredje mål for firmaet er en mission til Mars, og Elon Musk udtalte i 2011, at han inden for 10 til 20 år ville sende mennesker til planetens overflade. Som led i den mission sender SpaceX i dag, tirsdag, raketten Falcon Heavy op fra Kennedy Space Center på Cape Canaveral i Florida, hvor SpaceX har et stort anlæg lejet af NASA.

Raketten består af tre Falcon 9-raketter, der er sat sammen, og det er dermed den største operationelle raket i verden. Den er kun overgået i bærekapacitet af Saturn 5, som NASA skrottede i 1973. Missionen for Falcon Heavy er at transportere sin last i kredsløb omkring Mars. Og i vanlig Elon Musk-stil er der tale om en opsigtsvækkende last i form af luksusbilen Tesla Roadster, komplet med en astronaut-mannequin bag rattet og David Bowies 'Space Oddity' på anlægget.

- Jeg elsker tanken om en bil, der svæver uendeligt gennem rummet og måske bliver opdaget af en race af rumvæsener millioner af år ude i fremtiden, har Elon Musk fortalt.

Se en animation af Falcon Heavys planlagte flyvning her:

Privat rumkapløb

Nu da det gik godt med opsendelsen af Falcon Heavy, er Space X klar til at kaste sig over det næste skridt i missionen mod Mars. Elon Musk har løftet sløret for en Falcon Super Heavy, der vil have endnu større kapacitet. Og i 2020'erne vil man udvikle Big Falcon Rocket, der skal kunne besøge både Månen og Mars. 

Men selvom SpaceX er det største private rumfirma, er der andre spillere på markedet i det, der er ved at udvikle sig til et privat rumkapløb. Luftfartsvirksomheden Boeing har kastet sig over privat rumfart og har blandt andet kontrakter med det amerikanske luftvåben. Og en anden rigmand, Amazons Jeff Bezos, er en stor spiller i det private rumkapløb med firmaet Blue Origin.

Blue Origin har faktisk eksisteret siden 2000, og er dermed ældre end SpaceX, men har primært arbejdet mod rumturisme og har ikke lavet mange opsendelser. Man har fokuseret på at gøre det både billigere og sikrere at lave korte rumflyvninger for private.

Men også Blue Origin forsøger nu at udvikle en meget kraftfuld raket ved navn New Glenn, der skal kunne konkurrere med Falcon Heavy.

- Jeg kan slet ikke se, hvordan politikerne kan argumentere for andet end Big Falcon Rocket og New Glenn, har rumfartsingeniøren Joel Sercel sagt til Quartz.

Han mener specifikt, at raketten Space Launch System (SLS), som NASA arbejder på i øjeblikket, er et meget dårligere alternativ end de private firmaers løsninger i forhold til både tid og udgifter.

- Hvis Blue Origin og SpaceX kan få de her enorme maskiner pålideligt i rummet til tiden, så vil de have lavet en meget lukrativ forretning, siger Joel Sercel.

Tesla-milliardæren vil skabe et transportsystem til Mars for at kolonisere planeten med en million mennesker