Fem grunde til at Brexit-forhandlingerne er ved at møde muren

16x9
Flag uden for det britiske parlament. Foto: Toby Melville / Ritzau Scanpix

Den britiske regering skal levere sit Brexit-udspil i denne uge, men regeringen truer med at revne i stedet.

Brexit-forhandlingerne mellem den britiske regering og EU begynder at ligne en bil, der er ved at køre direkte ind i en mur. EU’s topforhandler Michel Barnier var mandag i London for at finde ud af, hvad briterne vil. Men der er mindst tre forskellige holdninger i den britiske regering. Og der er kun få dage til at finde svaret på, hvad den vil.

Men der er i dag åben krig mellem de forskellige klaner i regeringen på grund af de hårde valg, som Brexit stiller briterne over for. Indtil weekenden blev anti-Brexit fløjen, der anføres af finansminister Philip Hammond, anset for at være den stærkeste - med udsigt til en blød Brexit-aftale med pragmatiske indrømmelser til EU.

Men søndag fik den hårde Brexit-fløj i det konservative parti premierminister Theresa May til at udsende en meddelelse om, at Storbritannien under alle omstændigheder ville forlade toldunionen med EU.

Så nu venter briterne spændt på, at topledelsen i regeringen - kabinettet - på møder onsdag og torsdag finder ud af, hvad regeringen egentlig vil med Brexit. Men imens konkurrerer udenrigsminister Boris Johnson og miljøminister Michael Gove fra den hårde Brexit-fløj om, hvem der er tættest på at kunne vælte Theresa May og overtage hendes stilling.

Vanskelige forhandlinger venter

Samtidig samler stadig flere i det konservative parti sig om den mest yderligtgående Brexit-tilhænger i parlamentet, Jacob Rees-Mogg. Han kommer fra den stenrige overklasse, der traditionelt styrede partiet, indtil briterne kom med i EU. Han nævnes i stigende grad som det førende alternativ til Theresa May.

Til gengæld har Michel Barniers besøg i London afsløret briternes illusioner om Brexit. Derfor bliver forhandlingerne mere og mere vanskelige. For den ene illusion efter den anden er ved at briste.

  • For det første Barniers svar på Theresa Mays weekendudspil om toldunionen. Det bliver umuligt at undgå barrierer for samhandelen mellem EU og Storbritannien i fremtiden, hvis regeringen holder fast på at forlade toldunionen, fastslog Barnier. Toldunionen gør det muligt for varer at krydse kanalen uden at skulle toldbehandles. Den frihed for det britiske erhvervsliv forsvinder, hvis briterne står fast.

Michel Barnier meddelte mandag briterne, at de øvrige EU-lande selv vil fastlægge reglerne i fremtiden, hvis ikke briterne nu kommer med deres udspil. Så det haster.

  • For det andet er der problemer med grænsen mellem Irland og Nordirland (som er en del af Storbritannien). Briterne har lovet, at der ikke bliver grænsekontrol. Men der er i Irland dyb tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre, uden at Nordirland forbliver en del af EU’s toldunion. Og på fredag skal briterne komme med forslag til den konkrete løsning, som de hidtil ikke har villet fremlægge.
  • For det tredje advarede chefen for EU's centralbank, Mario Draghi, i går briterne om, at der allerede nu er problemer med den overgangsperiode på cirka to år, som briterne ønsker, efter at Brexit træder i kraft om et år. Der bliver problemer for britiske bankers adgang til resten af EU, hvis man ikke snarest får enighed om reglerne, der skal gælde i perioden. Men briterne har endnu ikke noget udspil, selv om bankerne i Londons City står for Storbritanniens største indtægter og største eksport.
  • For det fjerde er der dyb tvivl om Storbritanniens chancer for at få det store eksporteventyr på verdensmarkedet, som Brexit-tilhængerne lovede under valgkampen op til folkeafstemningen om Brexit i 2016.

Beregninger fra embedsmændene, som regeringen har forsøgt at holde hemmelige, tegner et dystert billede. Der regnes med to til otte procent af økonomien frem til 2030 – afhængigt af hvilken aftale briterne får med EU. Ingen taler om fremgang.

Men mens briterne har cirka halvdelen af deres udenrigshandel med EU, så er udsigterne til mere handel med resten af verden beskedne. Ifølge Financial Times anslås en handelsaftale med USA blot at kunne bidrage med 0,2 procent på længere sigt.

Løfterne kan ikke holdes

Handelsaftaler med andre lande som Kina, Indien, Australien, Golf-staterne og Sydøstasien anslås at kunne øge briternes økonomi lige så beskedent: med 0,1-til-0,4 procent af den samlede økonomi. Altså intet som helst sammenlignet med de gyldne løfter, der var fremme før folkeafstemningen.

  • Endelig er der stigende tvivl om, hvorvidt briterne kan få noget ud af deres tilbud om samarbejde om sikkerhed og forsvar med resten af EU. Skandinaverne, de baltiske lande og dele af Østeuropa synes, det lyder godt. Tyskerne er i tvivl, og Frankrig er imod. Franskmændene vil hellere have en særlig aftale mellem Frankrig selv og Storbritannien, eftersom de er de eneste to EU-lande med et nævneværdigt militær. Så endnu engang tvivl om, hvorvidt briternes håb bare er illusioner.

Alt i alt: Der er nye spørgsmål hver gang briterne synes, de har et fortrin i Brexit-forhandlingerne. Nu skal regeringen i London i denne uge finde sig selv. Så skal den på fredag komme med konkrete udspil til EU. Og først derefter skal det vise sig, om illusionerne får nyt liv.