Sportslæge i USA får op til 125 års fængsel for overgreb

Mandag afsagde domstol i Michigan en tredje og sidste langvarig fængselsdom mod skandaleramt OL-læge.

Den tidligere sportslæge Larry Nassar er idømt mellem 40 og 125 års fængsel for at have misbrugt unge kvindelige gymnaster seksuelt.

Misbruget er sket i et center for elitegymnaster i Michigan, USA.

Det er den tredje og sidste dom i en større retssag mod den tidligere læge.

Gymnastiktræner gennem flere OL

For to uger siden blev 54-årige Nassar idømt mellem 40 og 175 års fængsel ved retten i Michigan for sine overgreb.

Inden da har han fået 60 års fængsel for overtrædelse af loven om børneporno.

Den skandaleramte sportslæge har tilstået, at han begik overgreb mod piger og unge kvinder, da han arbejdede for Michigan State University og det amerikanske gymnastikforbund, der træner OL-gymnaster.

Skete som "lægebehandling"

Han var de amerikanske gymnasters læge gennem fire olympiske lege. 

Over 260 piger og kvinder er stået frem og har anklaget Larry Nassar for at have krænket dem seksuelt. Det er angiveligt sket under dække af, at det skulle være lægelig behandling.

Nogle af kvinderne siger, at misbruget skete for årtier siden.