Nu er der kun 50 liter vand per person, og folk slås allerede om det

16x9
Beboere i Cape Town henter drikkevand fra en bjergkilde. Byen er midt i en alvorlig vandkrise, og fra den 1. februar har beboerne maksimalt måttet få 50 liter vand om dagen. Foto: NIC BOTHMA / Ritzau Scanpix

Cape Town kan blive den første storby i nyere historie, der løber tør for vand.

Helle Maj bor i Cape Town i Sydafrika. Byen, der efter tre år, hvor de sædvanlige mængder nedbør er udeblevet, snart kan blive den første moderne storby, som løber tør for vand.

Ved månedsskiftet rykkede byen tættere den situation, der har fået et navn, der giver mindelser om en forestående apokalypse: 'Dag Nul'. Det er dagen, hvor der lukkes for vandet i hanerne. Frem til den 1. februar måtte borgerne brug 87 liter vand om dagen, hvorefter grænsen faldt til 50 liter.

- Folk er oprigtigt bekymrede. Det bliver et mareridt. Dit liv bliver lavet helt om. Du skal stå i kø for at hente vand i flere timer. Hver dag, siger hun til TV 2.

- Og så skal du vaske tøj i hånden. Du kan ikke skylle ud i toilettet. Det er at nulstille samfundet.

Helle Maj fortæller, at hun selv har planer om at forlade byen nogle dage inden, det sker.

Hamstrer vand

Cape Town er en havneby, men det betyder ikke, at løsningen ligger lige for. Myndighederne har nemlig været alt for længe om at bygge vandværker, der kan omdanne saltvand til ferskvand. 

Det er heller ikke ligetil at bruge havvand i stedet for ferskvand i husholdningen. 

- Der er diskussioner om, at det ødelægger rørsystemet fortæller hun.

Helle Maj fortæller også, at mange folk i byen har været længe om at indse situationens alvor. 

- Folk i Cape Town har ikke taget det alvorligt. Der er stadig folk, der slet ikke sparer på vandet, fortæller hun.

Samtidig er folk begyndt at hamstre vand fra de naturlige kilder og vandposter, der er i byen. Kilder til vand, som myndighederne ikke kan kontrollere. Her står folk i kø i timevis for at få så meget rent vand på lager som muligt.

Gråt vand

Raymond Joseph bor også i byen. Til CNN beskriver han sin families dagligdag, hvor meget pludselig handler om vand, om at spare på vand og om den nye frase ’gråt vand’ – en eufemisme for beskidt vand – fylder i hans tilværelse.

Folk står i kø for at hente vand i Cape Town.
Folk står i kø for at hente vand i Cape Town. Foto: MIKE HUTCHINGS / Ritzau Scanpix

- Vi bruger mindre end tre centimeter vand i vores badekar. Det skal række til at barbere sig og vaske vores kroppe og hår. Det grå vand bliver så samlet, opbevaret i spande og brugt til at skylle ud i toilettet og til at vande planter.

Frem til den 1. februar måtte borgerne bruge op til 87 liter vand om dagen, men grænsen faldt til 50 liter den 1. februar.

I mine 40 år i beredskabet er det her den største krise

Greg Pillay, Cape Town Disaster Operations Center

Skal dække alle behov

De 50 liter vand, som borgerne må tappe om dagen, skal dække tøjvask, toiletskyl, tandbørstning, afvaskning, madlavning og drikkevand - også til husdyr.

Til sammenligning bruger en gennemsnitlig dansker omkring 30 til 40 liter vand med sparebruser på et brusebad, der varer fem minutter.

- Stemningen i byen er meget mærkelig. Nogle er i panik, mens andre ikke ved, hvordan de skal håndtere det, fortæller Dave Gale fra bydelen Joostenberg Vlakte i Cape Town til VG.

En mand fylder vand fra en forurenet å i en tankbil. Selv forurenet vand har pludselig fået værdi i Cape Town, fordi det kan erstatte rent vand, når der for eksempel skal skylles ud i toilettet.
En mand fylder vand fra en forurenet å i en tankbil. Selv forurenet vand har pludselig fået værdi i Cape Town, fordi det kan erstatte rent vand, når der for eksempel skal skylles ud i toilettet. Foto: Mike Hutchings / Ritzau Scanpix

Han fortæller videre, at selv det at trække ud i toilettet pludselig er blevet en luksus.

- For eksempel bruger vi det (vand, red.) først i madlavning, så bruger vi det til at vaske og til slut til at trække ud i toilettet - som vi i øvrigt ikke kan gøre det efter hvert toiletærinde, forklarer han.

Gør klar til 'Dag Nul'

Ansvaret for at forhindre den totale katastrofe hviler på byens beredskab, der arbejder på at gøre sig klar til ’Dag Nul’. Tidspunktet, hvor der ikke længere vil være vand i hanerne.

- Vi har identificeret fire risikoområder: Vandmangel, sanitetsnedbrud, sygdomsudbrud og anarki på grund af konkurrence om ressourcerne, siger Greg Pillay fra Cape Towns Disaster Operations Centre til The Guardian.

Frygten for anarki er ikke ubegrundet.

Onsdag brød et slagsmål ud på en stille forstadsvej, hvor en naturlig kilde bobler op til overfladen. Den bliver nu bevogtet af politiet. 

- Vi er blevet nødt til at gå tilbage til tegnebrættet. Vi var forberedt på problemer med forsyningen, men ikke et scenario uden vand. I mine 40 år i beredskabet er det her den største krise, siger Greg Pillay.

Helle Maj, som også blev citeret i toppen af denne artikel, forklarer til TV 2, at myndighederne ikke har planer om at lukke for vandet i udkanten af byen, de såkaldte 'townships', hvor rigtig mange fattige bor. Man er bange for optøjer.

- Og det er heller ikke dem, der bruger meget vand, forklarer hun.

Beboerne må af og til gå langt for at skaffe det fornødne vand.
Beboerne må af og til gå langt for at skaffe det fornødne vand. Foto: NIC BOTHMA / Ritzau Scanpix

Har været kendt længe

Helt tilbage i 1990 advarede en kommission om, at Cape Town ville kunne løbe tør for vand i løbet af de kommende 17 år. Alligevel blev der ikke taget nogen konkrete skridt for at forberede byen på den mulighed.

Det bliver frygtindgydende for mange mennesker, når de tænder for vandhanen, og der ikke kommer noget ud

Christine Colin, ferskvandsmanager for WWF

- Krisen er blevet komplicereret af, at politikerne skyder skylden på hinanden, skriver Raymond Joseph for CNN.

Nu - i sidste time - strides regeringen og bystyret på ord over, hvem der har ansvaret, og hvem der vil tage de nødvendige skridt fremad. 

Et lille barn henter vand ved en fælles vandpost.
Et lille barn henter vand ved en fælles vandpost. Foto: NIC BOTHMA / Ritzau Scanpix

En million hjem påvirket

Planen, som er under udarbejdelse, er et samarbejde mellem nødberedskabet, militæret og sundhedsmyndigheder. Den peger frem mod dagen, hvor vandet i byens vandbeholdning falder til 13,5 procent af dets kapacitet.

På dette kritisk tidspunkt vil fordeling via byens vandrør blive vurderet til at have svigtet, og byen ingeniører vil blive sendt ud for at lukke ventilerne. Omkring en million hjem vil så stå uden vand i hanerne.

- Det bliver frygtindgydende for mange mennesker, når de tænder for vandhanen, og der ikke kommer noget ud, siger Christine Colin, der er ferskvandsmanager for WWF og rådgiver for borgmesteren.

Ifølge de nyeste beregninger forventes 'Dag Nul' at indtræffe den 16. april.

Fra den dag vil den daglige ration være blot 25 liter vand per person, som borgerne må stå i kø for at hente ved 200 standere rundt om i byen.