Ny aftale på plads - USA's statsapparat kan åbne igen

Både Demokraterne og Republikanerne har stemt for en midlertidig finanslov i USA.

De to partier i USA har med stemmerne 81 for og 18 imod indgået en aftale, der midlertidigt skal holde den offentlige sektor i USA kørende frem til den 8. februar. Budgetloven skal dog også godkendes i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. 

Demokraterne og Republikanerne er dermed nået til enighed i Kongressen, og aftalen bringer en ende på den tre dage lange nedlukning af statsapparatet i landet. 

Senatets majoritetsleder, republikaneren Mitch McConnell, har gennem weekenden forhandlet intenst med demokratiske senatorer. 

Tvist om Daca-ordningen

Et af de springende punkter i forhandlingerne mellem senatorerne har været en omdiskuteret ordning, der sikrer børn af illegale indvandrere visse rettigheder ved ophold i USA, den såkaldte Daca-ordning. 

Daca-ordningen lader børn af illegale indvandrere bo, arbejde og studere i USA, men den udløber i marts. Hvis ikke Kongressen finder en aftale, så vil de blive udvist af USA. 

Demokraterne ville i sidste uge ikke stemme for en midlertidig forlængelse, medmindre de unge immigranter, der ofte omtales som "Dreamers", fik garantier om deres fremtid i USA.

Den demokratiske mindretalsleder i USA's Senat, Chuck Schumer, sagde i en tale i Senatet mandag aften, at det nu gælder om at få en aftale på plads for de unge immigranter i de næste dage og uger.

Han understreger, at en tværpolitisk gruppe to gange har præsenteret præsident Donald Trump for en løsning. Og at han begge gange har fejet det af bordet.

USA i vakuum

Statsapparatet i USA havde ellers siden natten til lørdag amerikansk tid været ramt af et shutdown, da man ikke kunne finde det fornødne flertal i Senatet til et forslag om finansiering af det statslige budget.

USA har derfor været sendt ud i et vakuum, og flere statsansatte måtte mandag blive hjemme fra deres arbejde uden løn, på ufrivillig orlov.

Ud over at sidde på præsidentposten har Republikanerne et flertal i begge Kongressens kamre, men i Senatet har partiet brug for hjælp fra en del af Demokraterne for at få budgetforslaget vedtaget.

Kravet er 60 stemmer, og derfor krævede det også, at Demokraterne var med ombord.

Sidste gang, der var en nedlukning af statsapparatet i USA, var i oktober 2013, da Barack Obama var præsident. Her tog det 16 dage, før systemet fungerede igen, og en aftale var på plads.

Ingen penge til drift

Når der ikke er en finanslov i USA, går den føderale amerikanske regering i stå. For uden et føderalt budget er der ingen penge til drift, og dele af den offentlige sektor stopper med at virke.

Alt går dog ikke i stå, fordi statsapparatet lukker ned. Visse områder er undtaget. Man skelner mellem absolut nødvendige funktioner, som fængsler og sygehuse, og funktioner, der ikke er absolut nødvendige.

Alle offentligt ansatte, der arbejder i ministerier og styrelser, som vurderes at være ikke absolut nødvendige, ophører med at arbejde, så længe der ikke er en finanslov på plads.

Ved tidligere føderale nedlukninger har disse medarbejdere dog fået udbetalt deres løn, efter finansloven var blevet vedtaget i kongressen.

Det fremgår af CNN og Washington Post.

Stort tab for samfundsøkonomien

I 2013 varede nedlukningen fra den 1. til den 17. oktober. Dengang måtte cirka 800.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn.

- Det plejer at være forholdsvis kortfattet, men det betyder et stort tab for samfundsøkonomien. Det her kan godt koste noget, der ligner seks milliarder dollars, hvis det eksempelvis kører en uge, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Denne nedlukning, der altså nu er bragt til ende ved aftalen mellem Demokraterne og Republikanerne, var den fjerde i løbet af det seneste kvarte århundrede.

To nedlukninger i 1995 og 1996 varede i alt 27 dage og blev senere vurderet til at have kostet den amerikanske stat tilsammen 1,4 milliarder dollars, skriver CBB News. Det svarer i dag til mere end to milliarder dollars - 12,15 milliarder danske kroner.