Pave Frans risikerer bål og brand under besøg i Chile

16x9
En af de kirker, der har været udsat for hærværk i forbindelse med pavens besøg. Foto: PABLO VERA / Ritzau Scanpix

Pavens popularitet rækker langt, men i Chile har en pædofilisag gjort ham upopulær. Kirker sættes i brand og katolikker forventer en undskyldning.

Det er sol og sommer i hovedstaden Santiago. Men Pave Frans risikerer at få en alt andet end varm modtagelse, når han ved midnat dansk tid indleder sit tre dage lange besøg i Chile.

Som ved ethvert pavebesøg afventer også Chiles katolske menighed med spænding, hvilket budskab Vatikanets overhoved har med til dem. Men denne gang har paven, allerede inden han sætter fødderne på chilensk grund, sagt for meget.

Paven forfremmede pædofilimistænkt

For to år siden udnævnte pave Frans præsten Juan Barros til biskop i byen Osorno i det sydlige Chile. Det vakte ramaskrig i landet, for Barros havde en mistanke om pædofili klistrende til sig – i bedste fald dækkede han over en pædofil præstekollega, i værste fald havde han selv deltaget i forbrydelserne.

Indbyggerne i Osorno kom på barrikaderne og demonstrerede for at få ham til at gå af.

I videoen herover deltager Biskop Barros i en gudstjeneste i byen Osorno, hvor der er højlydte tilråb og protester mod ham.

Ramaskriget tog til, da pave Frans offentligt forsvarede biskoppen og rettede anklagerne mod indbyggerne i Osorno:

- I burde tænke selv i stedet for at lade jer tage ved næsen af de venstreorienterede, der står bag det her. Den eneste mistanke, der har været rejst mod biskoppen, er blevet afvist af retten. Osorno lider, jovist, men under sine egne tåber, der ikke åbner deres hjerter for Guds ord, men tror på løgnehistorier fra de her mennesker.

Dét udsagn forventer mange katolikker i Chile, at pave Frans undskylder for under sit besøg i landet.

"Chiles levende Helgen" var pædofil

Pædofilisagen, som biskop Barros knyttes til, har rystet Chile, lige siden den kom frem for første gang for otte år siden.

Biskop Barros deltager i en gudstjeneste i byen Osorno, hvor der er højlydte tilråb og protester mod ham.
Biskop Barros deltager i en gudstjeneste i byen Osorno, hvor der er højlydte tilråb og protester mod ham. Foto: STRINGER / Ritzau Scanpix

Sagens hovedperson gik under tilnavnet ”Chiles levende Helgen", men det var før blandt andre Juan Carlos Cruz og James Hamilton forsagede deres frygt og fortalte offentligheden, hvad præsten Fernando Karadima gjorde ved dem, når kirkedøren smækkede i bag dem. Så blev helgenen til en sexforbryder, der forgreb sig på dem igen og igen.

- Jeg var lammet. Ødelagt, siger den i dag midaldrende mave-tarmkirurg James Hamilton om de overgreb, der startede som kys på munden og befamlinger, men blev til voldtægter, da han var 17 år. Misbruget fortsatte de efterfølgende 20 år.

Også efter Hamilton var blevet gift. Sammen kom parret til middagsselskaber i præstens hjem, og under påskud om, at Hamilton skulle stille en diagnose, fik Karadima ham med ovenpå, hvor han forgreb sig på ham, mens hustruen og børnene festede nedenunder.

- Karadima havde totalt magt over mig

Juan Carlos Cruz var også 17 år, da Karadima voldtog ham første gang. Cruz havde fortalt ham, at han tvivlede på sin seksualitet. Den viden udnyttede Karadima og truede ham til tavshed.

Karadima i retten.
Karadima i retten. Foto: VLADIMIR RODAS / Ritzau Scanpix

- Karadima havde totalt magt over mig. Jeg ville begå selvmord, men havde ikke modet til det, har han udtalt til New York Times, godt 30 år efter overgrebene. 

I et halvt århundrede uddannede Karadima præster til Chiles katolske kirker og var med til at forme tusindvis i landets katolske ungdomsbevægelse. Han var deres mentor, åndelige vejleder – en faderfigur.

Lukkede øjnene for overgrebene

Men de tav om overgrebene. Det gjorde resten af præsteskabet omkring Karadima også. Selvom de vidste, hvad der foregik.

- Det var en kendt hemmelighed, siger James Hamilton.

Så ofrene havde let ved at finde hinanden, og med vidnesbyrd på bordet tog Vatikanet endelig affære. Pavestaten efterforskede sagen og fældede dom: Karadima er skyldig, og som straf blev han sat fra bestillingen og skal ”leve resten af sit liv i bøn og fordybelse” i et kloster i Santiago.

Sagen kom også for en civil domstol, men anklagemyndigheden frafaldt sigtelsen. Sagen var forældet, selvom dommeren slog fast, at vidnesbyrdene om overgrebene var troværdige.

Ifølge Karadimas ofre, der havde vidnet i retten, kendte biskoppen, som pave Frans tager i forsvar, til overgrebene. Men valgte at lukke øjnene. 

- Det er et rigtigt dårligt signal at sende til katolikkerne i Chile, at folk med et plettet omdømme får tildelt vigtige poster. Den katolske kirke har brug for at tage afstand til de her misbrug, siger historikeren Ana Maria Stuven til AFP.

Pædofiliskandalen har kostet kirken dyrt.

Kirker i brand

Den katolske kirke har traditionelt godt tag på befolkningerne i Sydamerika. Sådan var det også i Chile. Men ikke længere. I dag betragter 59 procent af befolkningen sig som katolikker – i Peru er det 81 procent.

I den seneste uge har vreden mod kirken fået frit løb. Ukendte gerningsmænd har sat ild til otte forskellige kirker i Santiago og omegn.

En kirke i Chile er blevet udsat for et brandattentat.
En kirke i Chile er blevet udsat for et brandattentat. Foto: TV 2

- Den eneste kirke, der lyser op, er den, der brænder, har gerningsmændene spraymalet på en mur.

Vreden er ikke kun vendt mod kirken som institution, men også mod paven selv.

Paven truet på livet

- Den næste bombe bliver i din messehagel, lød budskabet på et efterladt stykke papir ved en af de antændte kirker. I samme besked kræves alle politiske mapuche-indianske fanger løsladt.

Mordtrussel mod pave Frans.
Mordtrussel mod pave Frans. Foto: Reuters

I det sydlige Chile undertrykkes det oprindelige folk, mapuche-indianerne. I årtier, ja, endda igennem flere hundrede år er de blevet frarøvet deres jorde.

Den dag i dag sker vilkårlige anholdelser, og racismen er udbredt. Menneskerettighedsorganisationer påpeger, at selv i dag bliver mapuche-folkets rettigheder trådt under fode med vilkårlige anholdelser, racisme og politiske fanger.

Mapuche-indianerne forventer, at pave Frans undskylder for det folkedrab, spanierne udførte mod indianerne, og som de mener, at den katolske kirke bærer et medansvar for.

Trods trusler mod paven burde Frans ikke være i fare under sit besøg i Chile. Det siger Chiles indenrigsminister, Mario Fernandez. Under pavens besøg er fodboldkampe og andre former for større forsamlinger i det offentlige rum forbudt.

Tirsdag eftermiddag afholder Paven en stor udendørs messe i O’Higgins Parken i det centrale Santiago. 600.000 mennesker forventes at deltage.

Onsdag rejser han til mapuche-indianernes land i det sydlige Chile.

Kilder: El Mostrador, Biobiochile.cl, Clarin, New York Times, BBC.