Rusland kører stort missilsystem i stilling, men det er ikke en trussel, lyder det

Den russiske regering forsøger at sikre et fremskudt luftforsvar, vurderer ekspert.

På Krim, i havnebyen Sevastopol, er to bataljoner med det mobile missilsystem S-400 kørt i stilling. Et ganske avanceret system, som kan skyde både fly, raketter og missiler ned.

Men det skal ikke ses som en trussel, lyder det ifølge russiske stats-medie RURTR.

Det nye missilsystem er udelukkende sat op af sikkerhedsmæssige grunde og som en reaktion på utallige provokationer langs grænsen fra den ukrainske hær, forklarer Dmitry Peskov, der er talsmand for den russiske regering.

En regering, der siden en omstridt folkeafstemning i foråret 2014 har annekteret den ukrainske halvø Krim.

Planlægger Ukraine et angreb? 

Mens Rusland ser utallige ukrainske provokationer langs grænsen, skal man til Syrien for at finde den egentlige grund til det nye missilsystem, vurderer Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Jeg tror, at man skal se det her som en direkte reaktion på de droneangreb, der har været på russiske baser i Syrien. Russerne har antydet, at dronerne og sprængstofferne var for avancerede til de syriske oppositionsgrupper. Derfor har man peget i retning af både USA og Ukranie, siger han til TV 2.

- Missilsystemet her er en ekstra garanti for, at Krim ikke kan blive genstand for et angreb. Intet tyder dog direkte på, at Ukraine har planlagt et agreb.

Det nye missilsystem på Krim.
Det nye missilsystem på Krim. Foto: TASS

Løkke besøger danske soldater i Estland

Optrapningen af Ruslands militære tilstedeværelse på Krim kommer blot dagen før, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) rejser til Tapa i Estland for at besøge de 200 nyankomne danske soldater.

Torsdag ankom de sammen med 41 militære køretøjer og 63 containere med materiel fra det danske forsvar for at vise solidaritet med de baltiske NATO-lande, der grænser op til Rusland.

Det nye missilsystem på Krim.
Det nye missilsystem på Krim. Foto: TASS

- Det er for at sende et signal om, at man ikke skal prøve at intimidere de baltiske lande. Der er mange aktiviteter i gang fra russisk side, sagde Claus Hjort Frederiksen, da det danske krigsskib Esbern Snarre stævnene ud fra Korsør med kurs mod Estland.

- Jeg mener, at det er et meget stærkt signal at sende til russerne.

Efter annekteringen af Krim og Ruslands aktive rolle i krigen i Østukraine besluttede NATO, at man skulle have en styrke tæt ved den russiske grænse i Baltikum og i Polen.

En såkaldt forstærket fremskudt tilstedeværelse, der nu tæller omkring 4000 soldater fra NATO-landene.

Russernes fremskudte luftforsvar

Det nye missilsystem, der lørdag er rykket ind i Sevastopol, er langt fra det første. Rusland har allerede opstillet tilsvarende missilsystemer ved flere af landets største byer.

Og ifølge Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet gør missilsystemet det muligt for Rusland at forhindre skibe og fly at komme ind i et givent område.

- Det her er et skridt i retning af at sikre Rusland et meget mere fremskudt luftforsvar. Det er Krim med sin geografiske placering særdeles velegnet til, siger han.