Derfor hader terroristerne os – denne mand gav dem argumenterne

16x9
Sayyid Qutb. Foto: Det Muslimske Broderskab / Ikwan

Han var en undseelig lille mand, men hvis man vil forstå islamistiske terrororganisationer som IS og al-Qaeda, er man nødt til at forstå Sayyid Qutb.

For at forstå, hvordan islamistisk terrorisme som Islamisk Stat og al-Qaeda opstod, skal vi spole tiden tilbage til den 1. oktober 1949. 

Stedet er den amerikanske by Greeley i staten Colorado.

Han revolutionerede jihadismen og skabte de politiske rammer for den

Magnus Ranstorp, terrorekspert

En mindre by på dengang godt 10.000 indbyggere lige øst for Rocky Mountains. Som der står på et skilt på vejen ind til byen: En ærke-amerikansk by.

Dengang i 1949 havde byens lærerseminar besøg af en udenlandsk student. Han hed Sayyid Qutb, var fra Egypten og barberede i øvrigt sit overskæg i en trimning, der mindede om Hitlers.

Som barn havde han været lidt af et vidunder og udlagt selv svære tekster for de voksne. Og nu havde han havde fået et stipendium fra undervisningsministeriet i Egypten og skulle studere, hvordan man uddannede lærere i USA.

Greeley havde dengang som nu et stort antal kirker. Qutb vurderede selv, at der var over 20, og byen måtte for de fleste besøgende fremstå som meget religiøs.

Det burde passe Sayyid Qutb godt. Han var selv stærkt rettroende muslim, men kunne godt have respekt for rettroende af andre religiøse retninger.

En ærke-amerikansk by - står der ved indfaldsvejen til den lille by Greeley nord for Denver i staten Colorado, USA.
En ærke-amerikansk by - står der ved indfaldsvejen til den lille by Greeley nord for Denver i staten Colorado, USA. Foto: Bbean32 / Wikimedia Commons

Medlem af kirkeklub

Qutb var lidt af en fremmed fugl i det landlige USA. Men han gjorde, hvad så mange andre gjorde, og meldte sig ind i en kirkeklub.

Denne klub havde et arrangement den 1. oktober 1949, der gjorde et stort indtryk på den egyptiske akademiker.

Dansegulvet var fyldt med vuggende kroppe og forførende ben. Arme omfavnede taljer, læber mødte læber, bryst blev presset ind mod bryst, og atmosfæren var fyldt af lidenskab

Sayyid Qutb

- Ingen kan konkurrere med amerikanerne i at bygge kirker. Ikke desto mindre er ingen så langt fra at værdsætte åndeligheden og helligheden i religionen, skrev han senere i et indlæg citeret i bogen ’Sayyid Qutb and the origins of radical Islamism’.

Efter en gudstjeneste var der nemlig fest for menigheden.

”Let middag, trylleshow, konkurrencer og underholdning”, lød opslaget for aftenen.

Qutb gik med.

Dansegulvet var oplyst med røde, blå og hvide lamper. Han blev chokeret.

- Dansegulvet var fyldt med vuggende kroppe og forførende ben. Arme omfavnede taljer, læber mødte læber, bryst blev presset ind mod bryst, og atmosfæren var fyldt af lidenskab, skrev Qutb bagefter om det, han ifølge Foreign Affairs kaldte ”den forførende atmosfære” efter gudstjenesten.

John Calvert har studeret Sayyid Qutb i årevis, og skrevet en af de mest autentiske og veldokumenterede bøger om denne helt afgørende chefideolog for militant islamisme: Sayyid Qutb and the origins of radical Islamism.
John Calvert har studeret Sayyid Qutb i årevis, og skrevet en af de mest autentiske og veldokumenterede bøger om denne helt afgørende chefideolog for militant islamisme: Sayyid Qutb and the origins of radical Islamism. Foto: John Calvert / Forlag

Han var endnu mere forarget over, at det var menighedens præst, der var vært for begivenheden.

- Præsten gik så langt som til at dæmpe lyset for at skabe en romantisk, drømmende atmosfære, hvilket skulle få endnu flere op på dansegulvet.

Som forfatteren John Calvert skriver, så stod Qutb her ansigt til ansigt med det folk, som i hans optik var ansvarlig for, at alle værdier og etiske normer, der hidtil havde været herskende i Egypten og resten af den islamiske verden, var blevet degenererede og forrådt.

En verden domineret af USA – militært, politisk og kulturelt.

Han blev dybt forarget og fornærmet over, hvad han så som amerikanernes hykleri, den frie indstilling til sex og i det hele taget amerikanerne som et folk, der levede og åndede for ydre værdier, mens de lod som om, at de var gudfrygtige.

Han skabte hadet

At forstå Sayyid Qutb handler om at forstå, hvad der er foregået i Mellemøsten og inden for visse dele af islam i det meste af forrige århundrede. Begivenheder, der endte med at skabe voldelige uhyrer som terrorgruppen Islamisk Stat og Osama bin Laden.

Næste punkt er hellig krig for at vælte de regeringer, som ikke følger Sharia

Magnus Ranstorp, terrorekspert

Qutb var absolut ikke den eneste toneangivende tænker – mange andre lærde inden for sunni-islam bar brænde til samme bål i deres holdninger, læsning af Koranen og deres efterfølgende analyser og konklusioner.

Men Sayyid Qutb står klarest som en forener af muslimernes underkuede situation i Mellemøsten og et kompromisløst had til Vesten. Især USA og jøderne. Sammenkoblingen blev til et kald til blodig kamp.

Men uanset hvor meget vi kan finde ud af om hans liv, hans holdninger og hans bøger, så er det afgørende vigtigt at forstå særligt én ting for at forstå Sayyid Qutb:

Troen.

Man kan ikke beskrive tro ved rationelle argumenter eller ved at kortlægge et menneskes liv. Man er nødt til at acceptere, at mange mennesker lever i en verden, hvor rationalitet og objektive fakta ikke er de bærende elementer: De troendes verden.

Kunne recitere Koranen som 11-årig

Qutbs fulde navn var Sayyid Qutb Ibrahim Husayn Shadhili. Han blev født i landsbyen Musha i det nordlige Egypten den 9. oktober i 1906 og voksede op i et stærkt troende muslimsk hjem.

Sayyid Qutb voksede op i den lille by Musha i det centrale Egypten. Her kastede den indesluttede dreng sig over bøgerne.
Sayyid Qutb voksede op i den lille by Musha i det centrale Egypten. Her kastede den indesluttede dreng sig over bøgerne. Foto: Ikwan / Det Muslimske Broderskab

Hans far var ganske velhavende, ejede en del land og styrede familiens ejendomme. Han var kendt for sin politiske og religiøse aktivisme. Ifølge John Calverts bog holdt faderen ugentlige møder for at diskutere tidens aktuelle politiske emner og reciterede ofte Koranen – altså seancer, hvor man højtideligt og messende fremsagde den religiøse tekst.

En slags bønnemøder.

Sayyid Qutbs far tog ham ifølge det muslimske broderskab med til bøn fem gange om dagen i moskeen. Rettroende muslimer skal bede fem gange om dagen.

Jøderne har indledt en kosmisk krig imod os, lige siden islam blev født af profeten i Medina i år 622

Sayyid Qutb

Faderen gennemførte også Hajj, rejsen til Mekka, som enhver god muslim er forpligtet til, hvis de overhovedet har mulighed for det, men som de færreste i datidens Egypten havde råd til.

Sayyid Qutb lærte at recitere Koranen, fra han var otte år, og kunne fremsige hele den hellige bog udenad, da han blev 11 år. Han kunne fremsige lange afsnit af Koranen på den klassiske, næsten syngende måde.

Det kan virke helt uforståeligt, men er faktisk slet ikke noget særsyn i stærkt rettroende, muslimske miljøer.

Alligevel var Sayyid Qutb noget helt særligt i landsbyen.

Kvinderne kom til ham som helt ung

Han fremstod som et gammelklogt barn og begyndte allerede tidligt at samle på bøger. Blandt dem var historierne om detektiven Sherlock Holmes, eventyret 'Tusind og én nat' og bøger om astrologi og tryllekunst.

Da han var 12 år, havde han sin egen samling på 25 bøger. Det var vel at mærke i en tid, hvor bøger var meget dyre og ikke for hvermand.

Allerede som barn satte han pris på uddannelse og spillede endda rollen som lærer for flere af kvinderne i landsbyen.

Amerikanerne virker til ikke at have nogen form for empati eller medfølelse. De håner helt bevidst de værdier, som mennesker i den gamle verden holder for helligt

Sayyid Qutb

Han efterabede de lærde, læste sine bøger og holdt så små foredrag for resten af landsbyen, skriver Det Muslimske Broderskab i en biografi om Qutb.

Hvis nogle af byens kvinder havde specielle spørgsmål, ventede de, til han kom hjem fra skole, og så bad de ham dele ud af den viden, han havde læst sig til.

Hovedet var den stærkeste del af hans legeme.

Den unge læsehest led nemlig af et dårligt helbred – især hans lunger var svage.

Men allerede som 13-årig deltog denne stærkt religiøse dreng i møder med personer, som ønskede at gøre op med det egyptiske styre, fordi det undertrykte folk.

Gjorde ikke stort indtryk

Senere uddannede han sig til lærer, og i 1924 fik han sit diplom. Han flyttede til Kairo, og i løbet af de næste otte år tog han en universitetsgrad i arabiske sprog og litteratur. Da han fik sit endelige diplom i 1933, havde han også specialiseret sig i Islamisk Lov – sharia – filosofi, historie og politisk økonomi.

James Toths bog om Sayyid Qutb fortæller om en ung mand, hvis litterære skriverier ikke skabte det store indtryk. Det var først, da han under sit ophold i fængslet og efter fængslet skrev de afgørende værker, som slog hans navn fast.
James Toths bog om Sayyid Qutb fortæller om en ung mand, hvis litterære skriverier ikke skabte det store indtryk. Det var først, da han under sit ophold i fængslet og efter fængslet skrev de afgørende værker, som slog hans navn fast. Foto: James Toth / Forlag

I Kairo arbejdede han som lærer og skribent og blev ansat i det egyptiske undervisningsministerium.

Han skrev flere artikler, anmeldelser og endda adskillige romaner og studier, som blandt andet tog udgangspunkt i islam.

De gjorde, ifølge forfatteren James Toths bog ’Livet og arven efter en radikal islamistisk intellektuel’, ikke det store indtryk i de litterære kredse, men han blev anerkendt som en dygtig anmelder af andres værker.

Som Qutb modnedes, skiftede hans fokus mere i politisk retning.

Det var en tid, som selv efter egyptisk målestok var kaotisk. Der var korruption overalt – økonomisk og politisk.

Islam tabte krigen

For en stolt og religiøs person som Sayyid Qutb var det uudholdeligt at betragte, hvordan hans land blev styret af sekulære ledere, som underkastede sig vestlige kolonimagter.

Første Verdenskrig opløste det Ottomanske Rige og flere hundrede års mere eller mindre muslimsk herredømme over enorme områder, der strakte sig helt ind i Europa.

Vestmagterne skabte med stor selvtillid nye grænser i Mellemøsten, delte områder mellem sig, koloniserede dem og underkastede dem deres eget styre.

Det skrev han mange kritiske artikler om, som blev bemærket langt inde i den egyptiske regering.

Hans bøger er vigtige, fordi de definerer de kerneelementer, som de radikale islamistiske bevægelser har overtaget

Magnus Ranstorp, terrorekspert

Kort tid efter fik han et legat, så han kunne studere uddannelsessystemet i USA. Den rejse blev et vendepunkt – og ikke et, som nogen havde forudset.

Den unge, optimistiske Sayyid Qutb oplevede et vendepunkt i USA.
Den unge, optimistiske Sayyid Qutb oplevede et vendepunkt i USA. Foto: Ikwan / Det Muslimske Broderskab

Tog til USA med positive øjne

Da han ankom til USA i 1948, mener flere af hans biografier ifølge thesmithsonianmag.com, at han faktisk i begyndelsen havde et positivt indtryk af USA, men det ændrede sig hurtigt.

Inden han nåede frem til sit endelige rejsemål, Colorados læreruddannelse, var han vidne til en elevatorulykke i Washington D.C.

En person blev dræbt, da en elevator styrtede ned, og de forbipasserende lavede vittige bemærkninger om, hvordan den dræbte så ud.

- Amerikanerne virker til ikke at have nogen form for empati eller medfølelse. De håner helt bevidst de værdier, som mennesker i den gamle verden holder for helligt, skrev han sidenhen.

Dette blev den linse, som han så USA igennem – et sammenstød mellem den nye og den gamle verden.

Qutb er generelt anerkendt som den intellektuelle Godfather for de moderne, radikale udgaver af islamistiske bevægelser, heriblandt al-Qaeda

John C. Zimmermann

- Dette store USA, hvad er det værd i menneskelig værdi? spurgte han sig selv retorisk.

- Hvad tilføjer USA til menneskehedens moralske ballast?

Hans eget svar:

- Ingenting.

Den amerikanske dekadence

I Colorado kendte ingen Sayyid Qutb. Men han havde glimrende referencer, der gjorde ham velkommen på det lille statslige seminar i Greeley nord for storbyen Denver.

Sayyid Qutb sammen med præsidenten for Colorado State Teachers College.
Sayyid Qutb sammen med præsidenten for Colorado State Teachers College. Foto: Ikwan / Det Muslimske broderskab

Hans officielle opgave var at studere det amerikanske uddannelsessystem. Men Qutb studerede også noget andet. Amerikanerne, og hvem de egentlig var.

Greeley er nok det sted i USA, hvor man mindst ville forvente at se tegn på amerikansk dekadence.

Da Qutb boede der, var der ikke én eneste bar.

Men den høflige, jakkesætsklædte Qutb så ting, andre ikke gjorde.

Han reagerede også på tilsyneladende helt uskyldige ting.

Saltede vandmeloner

Ifølge hans biografier og thesmithsonianmag.com ”sydede han af vrede over brutaliteten, som de mennesker, der omgav ham, udviste. De saltede deres vandmeloner, drak deres te uden sukker og brugte dyrebart vand til at vande deres græsplæner”.

De muskuløse amerikanske football-spillere fandt han rystende, og han var dybt frustreret over, at han ikke kunne finde en ordentlig frisør.

Hun ved, at forførelsen ligger i de runde bryster, de fulde baller og de velformede lår, slanke ben, og hun viser alt dette og gør intet for at skjule det

Sayyid Qutb

Og så var der musikken:

- Amerikanerens nydelse af jazz begynder først, når han kombinerer den med at synge med en forrået skrigen. Det er denne musik, som de primitive mænd fra bushen skabte for at tilfredsstille deres primitive lyster, skrev han om sine oplevelser af jazz.

Men kvinderne var værre.

De amerikanske kvinders veludviklede muskler

Sayyid Qutb kom fra en lille egyptisk landsby, hvor kvinderne fulgte sharia – det strenge islamiske kodeks, som blandt andet betyder, at kvinder viser så lidt af sig selv som muligt og derfor er stærkt tildækkede.

Det var et ekstremt konservativt samfund, hvor alle fulgte islams strenge regler.

Derfor var han fuldstændig rundt på gulvet, når han betragtede, hvad han så som den amerikanske vulgaritet, materialisme og promiskuitet.

De frie samlejer og børnene født udenfor ægteskabet er grundlaget for det vestlige samfund, hvor kvindens rolle alene er at være tiltrækkende, sexet og flirtende

Sayyid Qutb

- Den amerikanske kvinde er godt bekendt med kroppens forførende evne, skrev han ifølge Smithsonianmag.com.

- Hun ved, at forførelsen ligger i de runde bryster, de fulde baller og de velformede lår, slanke ben, og hun viser alt dette og gør intet for at skjule det. Disse kurvede kvinder forfølger drenge og mænd med veludviklede muskler.

- De frie samlejer og børnene født udenfor ægteskabet er grundlaget for det vestlige samfund, hvor kvindens rolle alene er at være tiltrækkende, sexet og flirtende. Størstedelen af livet i USA er primitivt og chokerende, skrev han i bogen ’Milestones’.

Det kan lyde gammeldags, men det er ifølge eksperterne en af hemmelighederne bag hans senere succes.

Intet 11. september uden Sayyid Qutb

Terrorforsker Magnus Ranstorp kalder Sayyid Qutb én af de væsentligste ideologer indenfor jihadismen, også kaldet den militante islamisme.

Sayyid Qutb var en af de væsentligste ideologer indenfor jihadismen – de militante islamister, mener terrorforsker Magnus Ranstorp.
Sayyid Qutb var en af de væsentligste ideologer indenfor jihadismen – de militante islamister, mener terrorforsker Magnus Ranstorp. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

- Han revolutionerede jihadismen og skabte de politiske rammer for den. Hans politiske betydning var stor, fordi han tydeligt forklarede, hvem fjenden var, og han kunne sætte letforståelige billeder på, siger Magnus Ranstorp til TV 2.

Der ville næppe have været et angreb på USA den 11. september mod USA, hvis Sayyid Qutb ikke havde levet.

Så kontant skriver professor John C. Zimmermann det i en artikel i et af verdens mest kompetente tidsskrifter om terror og politisk vold, Terrorism and Political Violence.

- Qutb er generelt anerkendt som den intellektuelle Godfather for de moderne, radikale udgaver af islamistiske bevægelser, heriblandt al-Qaeda, skriver Zimmermann.

- Hans bøger er vigtige, fordi de definerer de kerneelementer, som de radikale islamistiske bevægelser har overtaget. Dette er for det første et ekstremt fjendskab overfor vestlig kultur, især kvinders rolle og de seksuelle værdier i Vesten. Derefter er det skabelsen af et samfund under fuld islamisk lov, sharia.

Amerikaneren er primitiv i sin kunstneriske smag

Sayyid Qutb

- Næste punkt er hellig krig for at vælte de regeringer, som ikke følger sharia, men som har overtaget dele af vestlig kultur, og endelig et intenst had over for jøder og en mistro over for kristne, skriver Zimmermann.

Den intellektuelle ammunition smedede Sayyid Qutb, da han vendte hjem fra USA.

Tilbage til Egypten – fuld af raseri

I 1950 var Sayyid Qutb tilbage i Egypten. Her skrev han en sydende kritik af, hvad han havde oplevet i USA, som han anså som et billede på hele Vesten. Titlen var ’Det USA jeg har set’, og han lagde ikke fingrene imellem.

Bogen handlede om materialisme, individuel frihed, det økonomiske system, racisme, brutal boksning, dårlige frisurer, overfladiske samtaler og venskaber, skilsmisser, fascination af sport, mangel på kunstnerisk fornemmelse samt en dyrisk blanding af de to køn (som endda fandt sted i kirkerne!).

Jazz er den musik, som negrene opfandt for at tilfredsstille deres primitive tilbøjeligheder såvel som deres ønske om at lave så meget larm som muligt og for at opildne dyriske lyster

Sayyid Qutb

- Dertil kommer en meget stærk støtte til staten Israel, skrev han.

Sayyid Qutb var dybt forarget. Men forargelsen rettede han ikke kun mod amerikanerne. Og det er her, at han for alvor leverede ammunition til islamisterne.

For Sayyid Qutb og for islamisterne efter ham var idealet en islamisk stat, der eksisterede side om side med den islamiske tro. Et system af personlig tro såvel som et sæt af kulturelle normer, love og politik bundet sammen til én – sharia – var storheden ved islam.

Opfattelsen af, at troen alene var et personligt anliggende, var efter Qutbs mening den rådne kerne i det dekadente amerikanske samfund.

For ham var et samfund kun ægte, hvis det byggede på en guddommelig himmelsk lov og ikke på menneskers lovgivning.

Qutbs besøg i USA blev et vendepunkt i hans liv. Efter han vendte tilbage til Egypten, meldte han sig i begyndelsen af 1950'erne ind i Det Muslimske Broderskab.

Nu styrede han direkte mod at redefinere islam.

Hadet til jøderne

Sayyid Qutb nøjedes ikke med at udtrykke sit had overfor USA – han skrev i 1950 et andet afgørende værk, som har inspireret de militante islamister: ’Vores kamp mod jøderne’.

- Jøderne har indledt en kosmisk krig imod os, lige siden islam blev født af profeten i Medina (i Saudi Arabien, red.) i år 622, skriver han.

Hvad er kilden til ondskab? Det er jøden

Sayyid Qutb

For ham var jøderne ”onde” og derfor en fjende af islam, selvom profeten Muhammed faktisk i flere år op til 622 mente, at såvel jøderne som kristne skulle behandles som "folk af bogen" – Bibelen og Toraen – og dermed tolereres i et vist omfang.

Qutb skrev i 'Vores kamp mod jøderne', at ”jøderne er i en evig krig med os og ønsker intet andet end at udrydde religionen islam. Eftersom islam besejrede dem i Medina, tilgiver de aldrig. De kæmper rasende gennem sammensværgelser, intriger og også gennem mellemmænd, som opererer i mørket mod alt, hvad islam står for”.

Muslimerne har forladt deres tro på Koranen til fordel for sekulære samfund. Sammen med de vestlige imperialister og kolonialismen har de ødelagt det islamiske samfund

Sayyid Qutb

- Hvad er kilden til ondskab? spørger Qutb retorisk og svarer selv:

- Det er jøden. Hvem forsøgte at ødelægge den spirende islamiske stat i Medina? Jøden. Hvem forsøgte at skabe splittelse blandt muslimerne og slog den tredje kalif ihjel? Jøderne. Hvem satte ild til national adskillelse og sikrede enden for sharia? Det var Atatürk (i Tyrkiet, red.). En jøde! Jøderne har altid stået bag krigen mod Islam.

Hans tanker spredte sig, som flammen fra en tabt tændstik spreder sig på en solristet eng.

Indadvendt, isoleret, depressiv og bekymret

Sayyid Qutb blev hurtigt leder af Det Muslimske Broderskabs propagandaafdeling, chefredaktør for dets ugeblad og senere medlem af det højeste organ i organisationen, Rådet for Vejledning.

Men Qutb døjede det meste af sit liv med det dårlige helbred, der havde fulgt ham siden barndommen.

Han led af gigt, hjertekrampe og havde problemer med lungerne. Muligvis havde han tuberkulose, som var ganske udbredt i Egypten.

Qutbs omgivelser beskrev ham, ifølge John Calverts bog ’Sayyid Qutb og oprindelsen af den radikale Islam’, som indadvendt, isoleret, depressiv og bekymret.

Qutb giftede sig aldrig. Selvom det Egypten, han levede i, blev mere og mere vestligt og relativt frisindet for et land i Mellemøsten, var der åbenbart ikke noget, der fristede.

Det var ikke nok alene at gå ud og missionere. Tværtimod var det efter Qutbs mening en pligt for alle muslimer at gennemføre en offensiv jihad – altså vold

Magnus Ranstorp, terrorekspert

Han var i den sammenhæng, ifølge John Calvert, også stærkt domineret af sin religiøse overbevisning og ville ikke vælge sig en brud blandt de ”uhæderlige kvinder” i det offentlige rum. Han kunne heller ikke finde en tilstrækkelig ærbar kvinde gennem de sædvanlige kanaler, familien.

Qutb mente, at Koranen lærte kvinder, at ”mænd tager sig af kvinders forhold”, og han kunne ikke finde en kvinde, der havde tilstrækkelig ”moralsk renhed”.

Hans ungkarletilværelse var faktisk usædvanlig i datidens Egypten.

John Calvert mener, at Qutb aldrig havde et seksuelt forhold, men at han muligvis på et tidspunkt i sin ungdom blev ramt af ulykkelig kærlighed.

Alligevel øjnede han i 1952 lysere tider.

Det blodløse kup

Det år troede Qutb og hans muslimske brødre, at der nu ville ske markante positive ændringer i Egypten. Kong Faruk var kendt for ekstrem korruption og brugte enorme summer på absurd luksus i et af verdens fattigste lande.

De muslimske brødre havde længe været i dialog med officeren Gamel Abdel Nasser om at afsætte kongen. Den person, der holdt den nærmeste kontakt med Nasser, var Sayyid Qutb.

Officer Gamel Abdel Nasser.
Officer Gamel Abdel Nasser. Foto: Stevan Kragujević / Wikimedia Commons

Qutb og Nasser holdt adskillige møder i tiden op til kuppet, hvor Nasser var meget interesseret i at høre, hvilke tanker Sayyid Qutb og de muslimske brødre havde for det nye styre.

Nogle af deres møder varede i timevis – helt op til 12 timer ad gangen, ifølge ’The life of Sayyid Qutb’.

Sammen med under 100 officerer væltede Gamel Abdel Nasser og hans gruppe, De Frie Officerers Bevægelse, kong Faruk og hans regering. De affyrede ikke et eneste skud.

Sayyid Qutb og broderskabet troede, at nu, da Nasser havde afsat kongen, ville han indføre en islamisk regering.

Det skulle vise sig, at de tog grueligt fejl.

Officerens løgn

Nasser og hans officersvenner væltede den egyptiske konge Faruk ved et ublodigt kup i 1952. Nasser stod for nationalisme, socialisme og panarabisme
Nasser og hans officersvenner væltede den egyptiske konge Faruk ved et ublodigt kup i 1952. Nasser stod for nationalisme, socialisme og panarabisme Foto: Scanpix Danmark

Broderskabet havde en pæn opbakning blandt de fattige i Egypten, fordi de havde mange sociale programmer. Det var Nasser godt klar over. Derfor var han klar med sit eget alternativ.

I al hemmelighed havde Nasser oprettet sin egen muslimske organisation, Tahreer ('Frihed'), der skulle udfylde det tomrum, som de muslimske brødre ville efterlade, når hans plan blev foldet ud.

Præsident Gamal Abdel Nasser (med hatten) og forsvarsminister Abdelhakim Amer (th.) er på skydebanen på dette foto fra 50'erne.
Præsident Gamal Abdel Nasser (med hatten) og forsvarsminister Abdelhakim Amer (th.) er på skydebanen på dette foto fra 50'erne. Foto: - / Scanpix Danmark

Han var nemlig ikke islamist. Han var nationalist, hadede de vestlige kolonimagter, troede på den panarabiske sag, gennemførte omfattende landreformer og havde mange socialistiske træk. Fremfor alt var han sekulær og troede på adskillelsen af stat og religion.

Det var med den dagsorden, at han sammen med sine officer-kolleger væltede kongen i juli 1952.

Det gik hurtigt op for Qutb, at Nasser havde snydt ham og hans muslimske brødre.

Han tegnede et klart billede af de eksterne fjender i Vesten, som måtte bekæmpes med vold

Magnus Ranstorp, terrorekspert

De afbrød al kontakt med Nasser og planlagde i stedet at slå ham ihjel. Sådan lød anklagen i hvert fald, da Qutb sammen med hundredvis af medlemmer af broderskabet blev anholdt.

Det skete i 1954, og året efter blev Sayyid Qutb idømt 15 års strafarbejde.

Den skrøbelige mand fik det ikke bedre af at leve i et egyptisk fængsel.

I skyggen af koranen

Qutb var ekstremt optaget af Koranen. Han brugte faktisk 14 år, fra 1951 til 1965, på at beskrive sine betragtninger over den hellige bog. Han skrev, mens han var fri, men især brugte han den megen "fritid", han fik, da han røg i fængsel, på at skrive.

Det endte med et enormt værk med hans religiøse betragtninger. De fyldte adskillige bind.

’I skyggen af Koranen’ blev offentliggjort i 1965.

Bogen indeholder Qutbs vision af, hvordan en sand muslimsk stat ser ud.

I skyggen af Koranen blev et kæmpe værk. Sayyid Qutb brugte 14 år, på at skrive sin udlægning af Koranen og hvilket samfund, man skulle opbygge i lyset af det hellige skrift.
I skyggen af Koranen blev et kæmpe værk. Sayyid Qutb brugte 14 år, på at skrive sin udlægning af Koranen og hvilket samfund, man skulle opbygge i lyset af det hellige skrift. Foto: Kube Publishing

De første år i fængslet var dybt skadelige for den fysisk svage Qutb. Han blev angiveligt også udsat for tortur.

Men hans historie sluttede ikke i fængslet.

Islams sjette ben

Terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at Sayyid Qutb formåede at sætte ord på den ulykke, som efter hans mening havde ramt muslimerne.

- Han talte om begrebet ’Jihaliya’ – det var den såkaldte gudløse periode før profeten Muhammed. Han mente, at muslimerne igen befandt sig i denne tilstand. Han tegnede et klart billede af de eksterne fjender i Vesten, der måtte bekæmpes med vold. Blandt andet fordi de understøttede den nære fjende, de gudløse arabiske regimer, siger Ranstorp.

- Det var ikke nok alene at gå ud og missionere. Tværtimod var det efter Qutbs mening en pligt for alle muslimer at gennemføre en offensiv jihad – altså vold.

Oprindeligt havde islam fem søjler:

  1. Troen på kun én gud, Allah.
  2. Bøn fem gange om dagen.
  3. At give almisser.
  4. At faste under Ramadanen.
  5. Og besøge Mekka mindst én gang – Hajj.

- Qutb mente, at offensiv jihad var den sjette søjle i islam, siger Ranstorp.

Det forklarede han i sit hovedværk.

Milepælen, der gjorde Qutb farlig

Med det Qutb havde set i USA, men også oplevet i sit eget land og Mellemøsten, skrev han i 1964 i fængslet også sit politiske hovedværk ’Milestones’ – 'Milepæle'.

Bogen Milestones ’Milepæle’, skrev Sayyid Qutb i fængslet – det er et hovedværk for verdens militante islamister.
Bogen Milestones ’Milepæle’, skrev Sayyid Qutb i fængslet – det er et hovedværk for verdens militante islamister. Foto: Sayyid Qutb

Bogen bygger på Sayyid Qutbs egne erfaringer, hans stærke tro, hans viden om islam, hans vrede over USA og jøderne og det forræderi, han havde oplevet fra Nassers side.

Det er, populært sagt, en slags militant, islamistisk, religiøs maggiterning.

En fortolkning af en række begreber inden for islam, som ender med at konkludere, at vold er nødvendigt for at beskytte den rette tro og de rettroende, fordi de er under angreb.

Efter Sayyid Qutbs mening befandt det muslimske samfund på tværs af landegrænser sig i en tilstand af Jihaliya.

Kun islam evner at binde et samfund sammen i troen. I sådan et samfund vil alle være lige

Sayyid Qutb

Ifølge ham uvidenhed, splittelse og tåbelighed.

Qutb havde på dette tidspunkt en høj status blandt dele af de mest aktivistiske muslimer. De så sig selv i hans egen historie og i hans analyser.

Han skrev om et samfund, hvor Gud var suveræn, og hans hellige ord var lov.

- Kun i sådan et samfund kan mennesket være fri for at tjene andre mennesker. Kun derved kan han smage den sande frihed, skrev Qutb.

Livet uden islam er slaveri

Sayyid Qutb

- Lovgivning er ikke alene foreholdt juridiske anliggender, som nogle mener sharia betyder. Alt – holdninger, livsstil, værdier, kriterier, vaner og traditioner, alt er underkastet loven. Hvis en særlig gruppe af personer kæder alt dette sammen, holder andre som gidsler og tvinger dem, vil det ikke være et frit samfund. I sådan et samfund har nogle mennesker autoritet, mens andre er underkastet dem. Sådan et samfund vil være forstenet, og i Islam kalder vi det ’Jihaliya’.

- Kun islam evner at binde et samfund sammen i troen. I sådan et samfund vil alle være lige.

Netop begrebet ’Jihaliya’ er helt centralt for Sayyid Qutb og efter hans mening årsagen til, at islam blev mishandlet af de arabiske regimer, især fra afslutningen på Første Verdenskrig og frem.

Ægte frihed er kun muligt, når denne tilstand af vildrede og uvidenhed er elimineret. Det er, når menneskets herredømme over andre mennesker er elimineret, og sharia er pålagt verden

Sayyid Qutb

Oprindeligt blev det brugt som en beskrivelse af den vildrede og uvidenhed, som herskede blandt menneskene i hedenskabets tidsalder. Altså før profeten Muhammed bragte oplysningen til verden efter at have modtaget Koranens ord direkte fra Allah.

Men Qutb mente, at datidens muslimer, ja, faktisk hele verden, igen levede i denne vildrede og uvidenhed.

- Muslimerne har forladt deres tro på Koranen til fordel for sekulære samfund. Sammen med de vestlige imperialister og kolonialismen har de ødelagt det islamiske samfund.

Det fører til en for ham naturlig konklusion.

Den mest radikale tanke inden for islam

Det var ikke tilstrækkeligt, at muslimerne kun brugte den religiøse ret til defensiv kamp, altså til at anvende magt, når de blev angrebet.

Muslimerne måtte bruge magt for at fjerne de vantro og dem, der holdt muslimerne som åndelige og fysiske slaver. Så en offensiv var den eneste måde reelt at forsvare sig på, argumenterede Qutb.

I de senere år led Qutb af dårligt helbred blandt andet gigt, svigtende hjerte og muligvis også tuberkulose.
I de senere år led Qutb af dårligt helbred blandt andet gigt, svigtende hjerte og muligvis også tuberkulose. Foto: Ikwan / Det muslimske broderskab

Han havde ikke meget tilovers for de muslimer, som mente, at Jihad kun var tilladt som selvforsvar.

- Islam er ikke alene en erklæring om menneskets frihed fra at tjene under andre mænd. Islam tilstræber fra begyndelsen at rive alle mure ned mellem disse menneskeskabte systemer og regeringer, som baserer sig på mænds overherredømme over andre mænd, skrev han i ’Milepæle’.

- Livet uden islam er slaveri. Derfor er ægte frihed kun muligt, når tilstanden af vildrede og uvidenhed er elimineret. Det er, når menneskets herredømme over andre mennesker er elimineret, og sharia er pålagt verden, at der ikke vil være nogen tvang i religion, for der vil kun været et valg: Islam.

Dette ræsonnement var en radikal afvigelse fra, hvordan de lærde igennem 1300 år havde fortolket Koranen.

Tanken om Jihaliya og konsekvensen – at rettroende muslimer måtte gribe til kamp – var måske én af de mest radikale tanker inden for islam i det forrige århundrede. Det endte det også med at blive.

I 1964 blev Qutb løsladt fra fængslet.

En hemmelig organisation

Friheden var dog kortvarig for Qutb. Året efter blev anholdt sammen med seks andre.

Blandt de øvrige anholdte var også Sayyid Qutbs bror Muhammad, som skulle komme til at spille en vigtig rolle i udbredelsen af hans budskaber.

Qutb føres ind i retten under den afgørende retssag mod ham
Qutb føres ind i retten under den afgørende retssag mod ham Foto: Ikwan / Det Muslimske Broderskab

I forbindelse med masseanholdelserne havde politiet fundet flere våben, og flere af de tiltalte havde modtaget militær træning.

Qutb forklarede dette med, at de frygtede at blive forfulgt og havde brug for midler til at kunne forsvare sig.

Sayyid Qutb drikker en tår vand i retten i 1966.
Sayyid Qutb drikker en tår vand i retten i 1966. Foto: Scanpix Denmark

Denne gang blev Sayyid Qutb tiltalt for at tilhøre en hemmelig organisation og for at planlægge at omstyrte Nasser. Anklagerne byggede ifølge mideastweb.org i høj grad på citater fra 'Milepæle'. I retten stod han, ulasteligt klædt i jakkesæt, fast på sine analyser og konklusioner.

Hans forsvarer erkendte på hans vegne, at han tilhørte en hemmelig organisation, både i fængslet og efter hans første løsladelse.

Men Qutbs aktiviteter sigtede alene på at uddanne unge mennesker i den rette tro.

Anklageren mente, at Qutb havde gennemført undergravende virksomhed, havde medvirket til at genopbygge det forbudte Muslimske Broderskab, og at han opfordrede til oprør.

Udfaldet af retssagen var næppe nogen overraskelse.

Sayyid Qutb blev dømt til døden for at have deltaget i en sammensværgelse om at dræbe Nasser og andre i det egyptiske styre. Han nægtede at bede om nåde.

Den 29. august 1966 blev han ført til galgen og hængt.

Sayyid Qutb var død, men en martyr var født. Først nu fik hans tanker for alvor luft under vingerne.

I det sydlige Kairo i forstaden Madi nåede nyheden om henrettelsen frem til en 15-årig dreng.

Kongen af terror

Drengens fortvivlelse og sorg forvandlede sig hurtigt til vrede. Hans navn var Ayman al-Zawahiri.

Han (Sayyid Qutb, red.) talte tyrannen Nasser midt imod og betalte for dette med sit liv

Ayman al-Zawahiri

Han havde fulgt retssagen og læst Qutbs bøger. Som ekstremt rettroende muslim havde han i Qutb set lyset. Manden, der kunne sætte ord på undertrykte muslimers frustration, hadet mod de mange diktatorer, og at de så åbenbart havde forrådt det ægte islam.

15-årige al-Zawahiri var ikke blot rettroende. Han troede på handling.

Sammen med en række andre unge ligesindede dannede han en hemmelig undergrundscelle af militante islamister. Flere år senere gik cellen sammen med andre og dannede Jihad-gruppen.

Sådan kender vi Zawahiri. Men allerede som 15-årig blev Zawahiri indfanget af Sayyid Qutb, hans bøger og især hans henrettelse. Det skabte en så stor fortvivlelse og et had i den unge mand, at han gik under jorden.
Sådan kender vi Zawahiri. Men allerede som 15-årig blev Zawahiri indfanget af Sayyid Qutb, hans bøger og især hans henrettelse. Det skabte en så stor fortvivlelse og et had i den unge mand, at han gik under jorden. Foto: Scanpix Denmark

- Sayyid Qutb blev et eksempel på oprigtighed og på en tilhænger af retfærdighed. Han talte tyrannen Nasser midt imod og betalte for dette med sit liv. Værdien af hans ord blev øget, da han nægtede at søge om benådning. Han sagde de berømte ord: Pegefingeren, som holder bønnekransen, bevidner Guds enhed i hver en bøn og nægter at bede en tyran om benådning, skrev al-Zawahiri i sit eget hovedværk, ’Ridderne under profetens flag’.

I 1981 slog al-Zawahiri og den hemmelige gruppe den egyptiske præsident Sadat ihjel.

Senere blev al-Zawahiri mentor og religiøs inspirator for den mest fremtrædende militante islamist, verden har oplevet. Osama bin Laden.

Osama bin Laden.
Osama bin Laden. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark
Ayman al-Zawahiri (tv.) arbejdede tæt sammen med Osama bin laden (th.) og var især en slags ideologisk chef, så længe Osama Bin Laden levede.
Ayman al-Zawahiri (tv.) arbejdede tæt sammen med Osama bin laden (th.) og var især en slags ideologisk chef, så længe Osama Bin Laden levede. Foto: Scanpix

Osama bin Laden var også inspireret af Sayyid Qutb og kendte hans bror Mohammad. Ifølge Lawrence Wrights veldokumenterede bog ’Looming Tower’ deltog bin Laden jævnligt i Muhammads ugentlige foredrag på King Abdulaziz University i Saudi Arabien, hvor Mohammad fik asyl efter sin fængselsdom i Egypten.

Lawrence Wright har skrevet én af de mest omfattende og veldokumenterede bøger om Al-Qaeda: The Looming Tower.
Lawrence Wright har skrevet én af de mest omfattende og veldokumenterede bøger om Al-Qaeda: The Looming Tower. Foto: Lawrence Wright / Forlag

Man kan sige, at Sayyid Qutb skabte det helt afgørende ideologiske, politiske og religiøse fundament, som Osama bin Laden og hans højre hånd al-Zawahiri arbejdede videre på.

De gjorde Sayyid Qutbs tanker operative.

30 år efter Qutb blev henrettet, erklærede Osama bin Laden i 1996 krig mod Vesten i sin erklæring ’Jihad mod den amerikanske besættelse af landet med de to helligste steder’. Han refererede til, at amerikanske tropper var tilstede i Saudi Arabien.

Det var i den grad i Sayyid Qutbs ånd.

Terroristen i Yemen

En anden af de mest fremtrædende al-Qaeda-ideologer i nyere tid, Anwar al-Awlaki, som har inspireret utallige terrorangreb fra sin base i Yemen, var ifølge New York Times også dybt påvirket af Sayyid Qutb.

Anwar al-Awlaki har inspireret utallige terrorangreb bygget på al-Qaedas ideologi. Han læste også Sayyid Qutb og blev stærkt inspireret af ham.
Anwar al-Awlaki har inspireret utallige terrorangreb bygget på al-Qaedas ideologi. Han læste også Sayyid Qutb og blev stærkt inspireret af ham. Foto: HO / Scanpix Denmark

Også lederen af terrorgruppen Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, har ifølge The Guardian fundet inspiration til sit blodige arbejde hos Sayyid Qutb.

Abu Bakr al-Baghdadi, lederen af terrorgruppen Islamisk Stat, var mange år medlem af det Muslimske broderskab og en stor beundrer af Sayyid Qutb. Det var først i 2000 han forlod broderskabet, fordi han mente, at de talte for meget og handlede for lidt.
Abu Bakr al-Baghdadi, lederen af terrorgruppen Islamisk Stat, var mange år medlem af det Muslimske broderskab og en stor beundrer af Sayyid Qutb. Det var først i 2000 han forlod broderskabet, fordi han mente, at de talte for meget og handlede for lidt. Foto: - / Scanpix Denmark
Hvor vigtig Sid Qutb har været for mange radikale muslimer kommer helt til syne, når man læser det Muslimske Broderskabs hjemmeside og opdager, at Irans allerøverste leder, ayatollah Khamenei faktisk selv har oversat Qutb til Farsi (persisk -red.)
Hvor vigtig Sid Qutb har været for mange radikale muslimer kommer helt til syne, når man læser det Muslimske Broderskabs hjemmeside og opdager, at Irans allerøverste leder, ayatollah Khamenei faktisk selv har oversat Qutb til Farsi (persisk -red.) Foto: ikhwanis.com

Sayyid Qutb lever videre – i al-Qaeda, terrorgruppen Islamisk Stat, i Iran og som ideologisk fader for mange andre militante islamister verden over.

Vigtige kilder: Bøgerne 'The life and legacy of an Islamic Radical Intellectual' af James Toth, 'The Looming Tower' af Lawrence Wright og 'Sayyid Qutb and the origins of radical Islamism' af John Calvers, interview med terrorforsker Magnus Ranstorp, Det Muslimske Broderskabs hjemmeside, Ikwhanis.com, Tidsskriftet Terrorism and Political ViolenceNew York Times, The GuardianNewworldencyclopedia.orgthesmithsonianmag.com, og International Institute for Counter-Terrorisme.