Blog: Danmark sendt på EU’s b-hold

16x9
Holger K. Nielsen og hans familie før folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 Foto: Geert Bardrum / Scanpix

SF’s slogan fra Maastricht-afstemningen for 25 år siden bliver nu til virkelighed, og forbeholdene sender Danmark ud på b-holdet i EU.

”Holger og konen siger nej til unionen” - én gang til. SF’s gamle formand slår til igen ved EU-topmødet i Bruxelles i denne uge.

Mens Holger K. Nielsen ikke længere er SF-formand, som han var ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, og mens SF i mellemtiden er blevet EU-ivrige, så slår de fire forbehold, som Danmark vedtog dengang, nu til og sætter Danmark ud på sidesporet i EU.

Dengang var forbeholdet gratis, for der var ingen aktuelle forsvarsplaner i EU. Men nu kommer planerne, så nu kommer prisen

Svenning Dalgaard, korrespondent, TV 2

Det danske forsvarsforbehold var ét af de vigtigste, som EU accepterede ved Edinburgh-topmødet i 1992. Dengang var forbeholdet gratis, for der var ingen aktuelle forsvarsplaner i EU. Men nu kommer planerne, så nu kommer prisen.

I takt med at den amerikanske præsident Donald Trump stiller betingelser for de amerikanske garantier i NATO, stiger interessen i Europa for at udvikle fælles investeringer i forsvar i EU-landene.

Det fik 25 af EU's 28 lande til at lancere et ”permanent samarbejde for forsvar” (også kaldet PESCO) for en måned siden. Det er ikke en del af EU, men et samarbejde mellem de 25. Danmark, Storbritannien og Malta står udenfor.

Oveni kommer en stribe andre initiativer omkring forsvaret. Der kommer en årlig fælles evaluering af forsvaret. Der kommer også en europæisk forsvarsfond – og det er foreløbigt det eneste, Danmark kan være med i. Endelig kommer der et udviklingsprogram for forsvarsindustrien.

Der bliver meget lidt selskab til Danmark ude på sidesporet. Den eventuelle indflydelse får det tilsvarende ensomt

Svenning Dalgaard, korrespondent, TV 2

Vi taler altså om både politisk samarbejde om forsvar, om penge og om industrien. Og hertil kommer, at EU nu vil satse på nært samarbejde med Nato. Det ser man ved dagens topmøde, hvor Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltager.

25 EU-lande indledte et tættere forsvarssamarbejde (det såkaldte Pesco) på et udenrigsminister-møde i november 2017. I aften bliver samarbejdet fejret af landenes stats- og regeringschefer.
25 EU-lande indledte et tættere forsvarssamarbejde (det såkaldte Pesco) på et udenrigsminister-møde i november 2017. I aften bliver samarbejdet fejret af landenes stats- og regeringschefer. Foto: EMMANUEL DUNAND / Scanpix Denmark

Konsekvenserne af at stå udenfor viser sig på flere områder.

Der kan være patruljering til søs mod pirater eller mod menneskesmuglere i Middelhavet. Her har Danmark hidtil sagt nej til at patruljere sammen med EU-landene, men har patruljeret sammen med Nato. Men i fremtiden må vi også melde fra, hvis Nato nu vil patruljere i fællesskab med EU.

Arbejdspladser og teknologisk udvikling på spil

Et andet tungt og vigtigt område er samarbejdet om forsvarsindustrien. Her er Danmark i dag tæt knyttet til USA, især når det gælder kampfly. Men muligheden for, at dansk forsvarsindustri kan sælge til andre EU-lande, bliver nu tvivlsom. Der er både arbejdspladser og teknologisk udvikling på spil.

Det andet forbehold – mod euroen – får også nyt indhold nu. Her er Danmark ganske vist to-tredjedelsmedlem, da vi er med i den økonomiske og monetære union og trofast følger euroens værdi. Vi har blot ingen indflydelse på beslutningerne.

Konsekvenserne af de danske forbehold bliver i dag mere og mere konkrete – paradoksalt nok sker det, i takt med at Holger i dag ikke længere siger nej til unionen (og måske heller ikke konen)

Svenning Dalgaard, korrespondent, TV 2

Men nu går eurolandene i gang med et udvikle samarbejdet yderligere. Det vigtigste er bankunionen, som er åben for, at Danmark godt kan være med. Dertil kommer planer om en fælles finansminister for eurolandene. Muligvis også et fælles eurobudget. Og muligvis et fællesskab med EU, så euro-finansministeren samtidig bliver EU-kommissær. Kort sagt: Beslutningerne ser ud til at blive koncentreret i eurolandene.

Når Storbritannien forlader EU i 2019, vil Danmark være det eneste land, der ikke er forpligtet til at indføre euroen. Så der bliver meget lidt selskab til Danmark ude på sidesporet. Den eventuelle indflydelse får det tilsvarende ensomt.

Det tredje forbehold er retsforbeholdet. Danmark lagde sidste år yderligere afstand ved at vælge at stå uden for politisamarbejdet i Europol. Her har vi nu en særaftale.

Ny Dublin-aftale kan blive problematisk for Danmark

Det nye er, at der i foråret 2018 arbejdes med at revidere reglerne for flygtninge, hvor den såkaldte Dublin-forordning i dag betyder, at man som flygtning skal registreres i det første EU-land, man ankommer til. 

Nu tales der om at kombinere Dublin-forordningen med en tvungen kvotefordeling af flygtninge, så de nye flygtninge ikke længere udelukkende skal bo i det land, hvor de først ankommer. Det er et omstridt emne. For det første forsøg med en fordeling af 160.000 flygtninge i Italien og Grækenland har mødt kolossal modstand. Østlandene i EU har sagt nej. Det samme har Danmark.

Men hvis kvotefordelingen bliver en realitet af de forhandlinger, der kommer i foråret, forudser diplomater, at Danmark må droppe den parallelaftale, vi har med Dublin-samarbejdet. I givet fald vil Danmark ikke længere kunne sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, som de måtte komme fra, lyder vurderingen. 

Konsekvenserne af de danske forbehold bliver i dag mere og mere konkrete – paradoksalt nok sker det, i takt med at Holger i dag ikke længere siger nej til unionen (og måske heller ikke konen). Der bliver færre og færre tilbage på b-holdet, når briterne forlader EU og flere østlande melder sig ind i euro-samarbejdet og dermed vælger at være med på EU's a-hold.