Derfor har der ikke været mennesker på Månen i 45 år

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der skal få Nasa til igen at sende mennesker til Månen - og videre til Mars.

- Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden.

Sådan lød de berømte ord, da amerikaneren Neil Armstrong, som det første menneske, satte foden på måneoverfladen den 21. juli 1969 klokken 3:56:20 dansk tid. Siden blev det til yderligere fem månelandinger.

Astronauten Eugene Cernan er foreløbig den sidste mand, der har været på Månen. Den 14. december 1972 forlod han månen sammen med geologen Harrison H. Schmitt.
Astronauten Eugene Cernan er foreløbig den sidste mand, der har været på Månen. Den 14. december 1972 forlod han månen sammen med geologen Harrison H. Schmitt. Foto: HARRISON H. SCHMITT / Scanpix Denmark
Apollo 17 blev den sidste måne-mission. Her letter landingsmodulet fra Månen den 14. december 1972. Billedet blev taget af et kamera, som blev efterladt på Månen.
Apollo 17 blev den sidste måne-mission. Her letter landingsmodulet fra Månen den 14. december 1972. Billedet blev taget af et kamera, som blev efterladt på Månen. Foto: Scanpix Denmark

Siden Apollo 17 returnerede til Jorden for 45 år siden, har der dog ikke været flere skridt på Månen. Men nu står menneskeheden måske over for et nyt kæmpe spring, når det gælder bemandede månelandinger. Præsident Trump har underskrevet et dekret, der skal få den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, til at genoptage programmet med at bringe mennesker til Månen. 

- USA's rumprogram bliver igen førende og vil inspirere hele menneskeheden, lød det fra Trump inden han underskrev dekretet om en bemandet tur til Månen. Video: Michael Rathje

- Når vi tager ud på nye opdagelses- og udforskningsrejser, når vi løfter vore øjne op mod himlen og igen forestiller os mulighederne i de store, smukke stjerner, hvis vi tør drømme store drømme ... Det er, hvad vort land gør igen: Vi drømmer stort, sagde Trump, da han sent mandag præsenterede sit nye rumudspil.

Efter Trump havde underskrevet det nye rum-dekret, fik han en lille astronautfigur af de fremmødte.
Efter Trump havde underskrevet det nye rum-dekret, fik han en lille astronautfigur af de fremmødte. Foto: SAUL LOEB / Scanpix Denmark

I selskab med tidligere astronauter, der forærede præsidenten en lille figur af en astronaut, kunne Trump bekendtgøre sine visioner om i første omgang atter at sende amerikanere til Månen, og i et næste skridt, videre til Mars.

- Trump vil i første omgang 'make America great again', det er det, som det hele går ud på. Der er en meget stor signalværdi i det, og bemandet rumfart er meget prestigefyldt. Men det handler meget om, hvilke deadlines der bliver opsat, og hvor mange penge der bevilliges, fortæller astrofysiker ved DTU Michael Linden-Vørnle til TV 2.

Den amerikanske præsident Trump har underskrevet et dekret, der skal bringe mennesket tilbage til Månen og derfra til Mars og videre ... Video: Michael Rathje

Bush ville til Månen inden 2014

Men Trumps visioner er langtfra nye. I 2004 fremsatte daværende præsident Bush et forslag, der atter skulle bringe amerikanere til Månen - og derfra videre til Mars. 

I 2004 bekendtgjorde daværende præsident Bush, at USA atter ville sende folk til Månen og videre derfra til Mars. Video: Michael Rathje

Bush fik Kongressen til at bevillige flere penge til Nasa, så de kunne genoptage Måne-programmet, der havde stået i stampe siden 1972. Målet var klart. Ikke senere end 2014 skulle en amerikaner igen sætte sin fod på Månen. 

Den danske astrofysiker ved DTU, Michael Linden-Vørnle, er spændt på at se, hvor mange penge, der følger med Trumps dekret. Det vil først kunne ses på Nasas budget i 2019.
Den danske astrofysiker ved DTU, Michael Linden-Vørnle, er spændt på at se, hvor mange penge, der følger med Trumps dekret. Det vil først kunne ses på Nasas budget i 2019. Foto: TV 2

Michael Linden-Vørnle fortæller til TV 2, hvordan han oplevede stemningen hos Nasa, da han kort efter, i 2006, besøgte den amerikanske rumfartsorganisation.

- Man kunne simpelthen mærke denne her stemning. Folk var begejstrede, og det var fedt. Nu havde man endelig fået en klar mission. Nu skulle man til Månen, husker Michael Linden-Vørnle.

USA's selvfølelse fik et knæk

Men projektet blev dyrere og tog længere tid end forventet. I 2009 stod det klart, at skulle man gøre sig håb om at komme til Månen inden 2014, ville det kræve en langt større bevilling.

I juli 2011 landede rumfærgen Atlantis i Kennedy Space Center i Florida, efter den absolut sidste tur i rummet. En æra på 30 år med rumfærger var forbi.
I juli 2011 landede rumfærgen Atlantis i Kennedy Space Center i Florida, efter den absolut sidste tur i rummet. En æra på 30 år med rumfærger var forbi. Foto: Scanpix

I 2011 blev rumfærge-projektet skrottet, og daværende præsident Obama indstillede ved samme lejlighed missionen om at sende astronauter til Månen. En beslutning, der efterlod Nasa i noget af et vakuum. Det hjalp lidt på gejsten, da Obama i oktober sidste år fremsatte sin vision om at sende astronauter til Mars inden 2030. 

- USA har haft lidt et knæk i sin selvfølelse siden 2011, hvor man udfasede rumfærgerne, og siden da har man arbejdet på at få kommercielle aktører til at overtage noget af driften, siger Michael Linden-Vørnle.

Og dét er netop det nye i forhold til både det gamle Apollo-program og Bushs planer om bemandede ture til Månen. I forhold til 2004 er Nasa begyndt at samarbejde med en række kommercielle firmaer, og det nye dekret fra Trump åbner også for muligheden for et samarbejde med andre nationer.

Månen er ikke nødvendig for en rejse til Mars

Ifølge Donald Trump skal missionen til Månen danne grundlaget for turen til Mars, og det handler ikke kun om at plante et flag og sætte et nyt fodaftryk på Månen. Men ifølge Michael Linden-Vørnle er det slet ikke nødvendigt først at bygge en månebase for derfra at kunne tage videre til Mars.

- Månen er ikke en forudsætning for rejsen til Mars. Så det skal være, fordi man vil Månen separat. Der er nemlig enormt meget at få ud af Månen. Det handler ikke kun om at undersøge Månen. Det handler om, at vi skal forberede os på at bosætte os på Månen og begynde minedrift, forklarer Michael Linden-Vørnle. Den amerikanske kongres vedtog i 2015 en lov, så det nu er lovligt for amerikanske virksomheder at bedrive minedrift i rummet.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er det ikke nødvendigt med en månebase for at komme videre til Mars. Her er Det Europæiske Rumagenturs (ESA) bud på, hvordan en månebase kunne se ud.
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det ikke nødvendigt med en månebase for at komme videre til Mars. Her er Det Europæiske Rumagenturs (ESA) bud på, hvordan en månebase kunne se ud. Foto: BERNARD FOING / Scanpix Denmark

Ifølge Michael Linden-Vørnle er der ingen fordel i at starte en mission til Mars fra Månen.

- Det tager et par dage at flyve til Månen, men et halvt år at flyve til Mars, fastslår han.

Selvom man kan bruge et ophold på Månen til at afprøve og udvikle noget teknologi, så er det altså ikke nødvendigt for en mission til Mars.

- Der er også mange eksperter, der siger, at man skal lade være med at spilde pengene på Månen og bare se at komme afsted til Mars, lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

Har der overhovedet været mennesker på Månen?

Den kendsgerning, at der ikke har været noget menneske på Månen, siden astronauten Eugene Cernan forlod den i 1972, har dannet grundlag for mange konspirationsteorier: Har der overhovedet været noget menneske på Månen? Mange finder det bemærkelsesværdigt, at der trods fire årtier og en rivende teknologisk udvikling ikke har været nogen bemandede månelandinger, hverken foretaget af USA, andre lande eller private firmaer.

Det er snart 50 år siden, at de første mennesker satte deres fødder på Månen. At der ikke siden 1972 har været flere mennesker på månen, har fået konspirationsteorierne til at florere: Har der overhovedet været mennesker på Månen?
Det er snart 50 år siden, at de første mennesker satte deres fødder på Månen. At der ikke siden 1972 har været flere mennesker på månen, har fået konspirationsteorierne til at florere: Har der overhovedet været mennesker på Månen? Foto: HO / Scanpix Denmark (arkiv)

Når det overhovedet lykkedes for de seks Apollo-missioner fra 1969 til 1972 at bringe personer til Månen, skyldes det ifølge Michael Linden-Vørnle, at man var langt forud for sin tid.

- Faktisk begynder man først nu, en 40-50 år efter, at være teknologisk klar til bemandede ture til Månen, siger Michael Linden-Vørnle.

- Det var et meget, meget ambitiøst projekt. Men der havde man så også den vilje til at lukke op for statskassen og sige: Det må koste, hvad det koster. Det er det her, vi vil. Det er en politisk prioritering at vinde det her slag i den kolde krig, fortæller Michael Linden-Vørnle.

Et billede fra Apollo 11 i 1969, hvor astronaut Neil Armstrong er på vej ind i landingsmodulet, kaldet 'The Eagle'.
Et billede fra Apollo 11 i 1969, hvor astronaut Neil Armstrong er på vej ind i landingsmodulet, kaldet 'The Eagle'. Foto: Scanpix Denmark

Det har simpelthen været for dyrt og for risikabelt at fortsætte med at sende folk til Månen. Nu havde man ligesom været der, plantet et flag og foretaget geologiske prøver, så var der ingen grund til at fortsætte. 

- Hvis man pøser tilstrækkeligt med penge i Nasa, er det ikke noget problem at komme til Månen. Og havde USA sparet en enkelt eller to krige væk, så havde de for længst været der, mener Michael Linden-Vørnle.