BLOG: Theresa May vågnede i dag op fra sit mareridt

16x9
Et mareridt fik premierminister Theresa May til at gå med til et kompromis med EU-kommissionens formand, skriver Svenning Dalgaard. Foto: YVES HERMAN / Scanpix Denmark

Storbritanniens premierminister Theresa May viste i dag, hvordan man slipper ud af et mareridt.

Sådan slipper man ud af mareridt: Man vågner op og ser virkeligheden i øjnene, uanset hvor ubehagelig dagens lys virker. 

Theresa Mays budskab til både Brexit-fløjen i hendes egen regering og til hendes støtteparti i Nordirland var enkel: 

Vi håber på det bedste. Men når alt kommer til alt, må vi leve med de vilkår, EU tilbyder os. For mareridtet er værre.

Og mareridtet for den britiske premierminister? Det er den ulmende uro i Nordirland, som kunne få borgerkrigen i provinsen til at blusse op. Den borgerkrig, som kostede over 3.500 livet i selve provinsen og førte til et attentat på Mays forgænger Margaret Thatcher tilbage i 1984.

Det er dette mareridt, som i morges fik May til at gå med til et kompromis med EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker, som hun ikke turde skrive under på i mandags.

Parlamentarisk grundlag trak støtten

For i mandags trak det nordirske parti DUP, som leverer hendes parlamentariske grundlag i Underhuset, tæppet væk under Theresa May. Partiet ville ikke være med til en formulering, der sagde, at provinsen efter Brexit fortsat skulle ”tilpasse” sig EU’s regler som betingelse for at bevare en åben (”usynlig”) grænse på den irske ø - mellem provinsen og Den Irske Republik.

Men når man nærlæser det kompromis, som Theresa May gik med til i morges, så er det svært at se forskellen i forhold til det, som DUP sagde nej til i mandags.

Briterne skriver her i teksten, hvad der er deres vigtigste mål, når det gælder Nordirland og forholdet til Den Irske Republik. De opregner nogle af de måder, som vil nå frem til deres mål.

Briterne leverer også en stribe løfter – og der er her, det viser sig, at Theresa May er klar til at se virkeligheden i øjnene. Hun erkender, at Storbritannien er kommet i en meget vanskelig situation med de skrappeste Brexit-udmeldinger. Disse udmeldinger er nemlig, at briterne både vil forlade EU’s indre marked, hvor både varer og personer bevæger sig frit i alle 28 lande, og også vil ud af EU’s toldunion, hvor der aldrig er toldbehandling ved grænserne.

Målet for May er, at Nordirland og Den Irske Republik stadig skal fungere som ét samfund – og samtidig skal Nordirland være ligeså britisk som England og Skotland.

Briternes løfter

Men så kommer man til det, nogen kalder ”ordmæssig gymnastik”.

Briterne kommer med flere løfter.

Løfte nummer et:

Det første løfte er at garantere, at der ikke kommer grænsekontrol ved den 500 km lange grænse på øen.

Dette kan opnås ved forskellige midler, hedder det:

Helst skal det opnås som en del af den endelige Brexit-aftale med EU. Altså: man sparker dåsen længere hen ad vejen.

Hvis dette ikke bliver muligt, vil Storbritannien komme med en ”særlig løsning, der tager hensyn til de særlige forhold” på øen – altså: man håber på at finde på noget, som man ikke lige kan se i øjeblikket.

Løfte nummer to:

Hvis alt andet er umuligt, så er der løfte nummer to: Hvis man ikke kan finde ud af andet, så vil Storbritannien fuldt ud acceptere de regler i EU’s indre marked og i EU’s toldunion som støtter Nord-Syd-samarbejdet på øen, støtter den irske øs økonomi og som beskytter fredsaftalen fra 1998.

Kort sagt: Briterne lægger sig ned og går med til den ”tilpasning”, som protestanterne i DUP-partiet i Nordirland i mandags nedlagde veto imod.

Hertil kommer, at Theresa May accepterer, at lokalregeringen i Nordirland engang i fremtiden kan vedtage at lægge afstand til resten af Storbritannien, hvis man finder det nødvendigt for at bevare freden. Her henviser briterne til en passus i selve fredsaftalen, der åbner en mulighed for delvis løsrivelse fra Storbritannien.

Briterne erkender, at Nordirland ifølge fredsaftalen tilmed har ret til at forblive i EU efter Brexit. Det er ikke aktuelt. Men det kunne faktisk ske en dag, hvis katolikkerne i provinsen får flertal.

Løfte nummer tre:

Både Storbritannien og EU vil sikre, at EU’s indre marked og EU’s toldunion kan fungere fuldt ud (i Irland). Det er en håndsrækning til den irske regering i Dublin.

Det er derfor forståeligt, at EU's forhandlere var i strålende humør i morges ved pressemøderne i Bruxelles. Nu skal Theresa May hjemme i London få sin egen regering til at skrive under.