Island har for anden gang fået en kvindelig statsminister - nu skal det være slut med skandaler

Katrín Jakobsdóttir kommer med et uplettet ry, efter at skandaler fældede hendes to forgængere.

Island har for anden gang i historien fået en kvindelig statsminister. Katrín Jakobsdóttir, leder af partiet De Venstregrønne, rykkede i dag ind på statsministerkontoret på Lækjatorg i Reykjavik.

Hun er 41 år og kommer til at stå i spidsen for en bred regeringskoalition, der også tæller det konservative Selvstændighedspartiet og det liberale bondeparti, Fremskridtspartiet.  Det er tre meget forskellige partier, og tilsyneladende var det da heller ikke let at finde frem til et fælles regeringsgrundlag. I en måned blev der forhandlet, før det lykkedes.

Katrín Jakobsdóttir er en politiker, der nyder bred tillid både blandt politikerkolleger og i befolkningen. Hun var i spil som kandidat til præsidentposten, da der var valg i 2016. Ifølge meningsmålinger stod hun stærkt, men valgte ikke at stille op, måske fordi hun på så tidligt et tidspunkt i sit liv ikke følte sig klar til at overtage et politisk kransekage-embede uden den store politiske indflydelse.

Hun overtager statsministerembedet, efter at de seneste to på posten er blevet fældet af skandaler. Først var det Sigmundur David Gunnlaugsson fra Fremskridtspartiet. Han måtte gå i april 2016, efter at de såkaldte Panama-papirer afslørede, at han havde penge gemt i skattely. Det er dog ikke påvist, at han har gjort noget ulovligt.

Den 28. oktober i år var der igen valg. Statsminister Bjarni Benediktsson fra Selvstændighedspartiet måtte trække sig, da han mistede sit parlamentariske grundlag på grund af en temmelig usædvanlig sag: Et lille parti, Lys Fremtid, trak sig fra regeringskoalitionen i protest imod, at statsministeren ikke havde informeret om, at hans far havde støttet en pædofilidømt mands forsøg på at få en ren straffeattest.

Et plaster på såret

I modsætning til forgængerne har Katrín Jakobsdóttir – der er gift og har tre børn - et uplettet ry og ingen kendte skandaler i bagagen. Hun har læst islandsk og fransk ved universitetet i Reykjavik og taler i øvrigt udmærket dansk, hvilket ikke er nogen selvfølge for islændinge i hendes alder. I 2004 fik hun en Master i islandsk litteratur med afhandling om en islandsk krimi-forfatter, Arnaldur Indridason.

Det er anden gang, at Island får en kvindelig statsminister. Den første var socialdemokraten Johanna Sigurdardottir, i 2009-2013. Hun var den, der førte Island ud af finanskrisen, der ramte Island særdeles hårdt.

Udnævnelsen af Katrín Jakobsdóttir er et plaster på såret for de islandske kvinder, der mistede repræsentation ved valget i oktober. De sidder nu på 38,1 procent af pladserne, hvilket er nogenlunde på linje med Danmark, hvor 37,4 procent af Folketingets medlemmer er kvinder.

Men inden valget havde Island Europa-rekord med 47,6 procent kvinder i Altinget, det islandske parlament. Til gengæld har landet nu fået en kvindelig statsminister.

Den nye regerings finansminister, Bjarni Benediktsson fra Selvstændighedspartiet (tv), statsminister Katrin Jakobsdottir fra De Venstregrønne og transportminister Sigurdur Ingi Johannsson fra Fremskridtspartiet.
Den nye regerings finansminister, Bjarni Benediktsson fra Selvstændighedspartiet (tv), statsminister Katrin Jakobsdottir fra De Venstregrønne og transportminister Sigurdur Ingi Johannsson fra Fremskridtspartiet. Foto: BIRGIR THOR HARDARSON / Scanpix Denmark

Myten om de politisk stærke kvinder

Island fik allerede i 1980 en kvindelig præsident, teaterdirektør Vigdis Finnbogadottir, der var verdens første folkevalgte, kvindelige statsoverhoved. Det forblændede omverdenen og blev udlagt som udtryk for, at kvinder stod stærkt i islandsk politik.

Men i virkeligheden var Vigdis Finnbogadottir en undtagelse fra en regel om, at islandsk politik dengang var stærkt mandsdomineret. Kvinder var kun sparsomt repræsenteret i såvel Altinget som i de forskellige regeringer på den tid. Den første kvindelige minister blev først udnævnt i 1970. Danmark fik sin første i 1924.

I 1983 blev et rent kvindeparti, Kvennalistinn, stiftet i Island. Det blev af mange uden for landets grænser tolket som endnu et eksempel på, at islandske kvinder stod stærkt i islandsk politik. Men Kvennalistinn blev faktisk stiftet i protest imod, at kvinder stod så svagt. De udgjorde 15 procent af Altingets medlemmer på det tidspunkt. Målet var at få partierne til i højere grad at opstille kvinder og at få dem valgt ind.

Indsættelsen af Katrín Jakobsdóttir er et udtryk for, at bøtten er vendt. Det, der engang var en myte – at kvinder står stærkt i islandsk politik – er blevet en realitet.

Lars Toft Rasmussen har dækket islandsk politik for TV 2 Nyhederne i en årrække, han har selv boet i Island og dækkede senest det islandske valg i oktober.