TV 2 på besøg i overfyldt græsk flygtningelejr - smidt ud efter 10 minutter

Grækenlands berygtede Moria-lejr for asylansøgere er nu så overfyldt, at den er farlig at bo i. Hundredvis går vinteren i møde i små sommertelte.

Op ad pigtrådshegnet står en række af små festivaltelte. Der er stukket pap ind under dem, og de er dækket af presenninger for at beskytte mod novemberkulden. Omkring dem myldrer beboerne: Kvinder, mænd og børn i alle aldre.  

En lille pige kommer løbende og viser begejstret en gul bamse frem. Den er beskidt ligesom stort set alt andet i flygtningelejren på den græske ø, Lesbos. Hun er et af de mange børn, der bor i teltene med deres familier. Nogen er seks om at dele et telt. Andre er fire eller fem. Sådan tilbringer de måneder af deres barndom, mens deres asylsag bliver behandlet. Og der er ingen udsigt til, at de får rigtigt tag over hovedet inden vinteren for alvor sætter ind.

Sådan var forholdene, da TV 2 var inde i Grækenlands mest berygtede flygtningelejr, Moria, hvor kun få journalister får tilladelse til at komme ind.

Efter ti minutter blev vi tilbageholdt af høflige græske politifolk, der bad os slette alt video- og billedmateriale fra lejren og smed os ud.

Overfyldt lejr er direkte farlig at bo i

Grunden til, at mange må bo i telt, er, at Moria lige nu huser langt flere mennesker, end lejren er beregnet til.

- De mere end 6000 flygtninge og migranter - inklusiv små børn, gravide kvinder og folk i kørestol - der lige nu bor i Moria, er presset sammen på et område, der er beregnet til under 2000 mennesker, siger Boris Cheshirkov, der er talsperson for FN’s flygtningeorganisation UNHCR i Grækenland.

Hos UNHCR er man dybt bekymret over forholdene i lejren.

- På nuværende tidspunkt er det direkte farligt for børn, familier og sårbare mennesker at være i Moria under de her forhold. Det er kun blevet værre de seneste uger, siger Boris Cheshirkov.

Det er som en koncentrationslejr

En af grundene til, at Moria er blevet så overfyldt, er, at antallet af bådflygtninge, der når de græske øer, er steget de seneste måneder. En anden og lige så vigtig grund er, at det er en del af EU’s såkaldte flygtningeaftale med Tyrkiet, at flygtninge og migranter skal blive på de øerne, indtil deres asylsag er behandlet. Da der hver uge kommer flere til øerne, end asylsystemet kan nå at færdigbehandle, bliver flere og flere fanget på øerne, blandt andet i Moria.

Og det er de mange mennesker, der er er det allerstørste problem, mener UNHCR.

- Vi opfordrer fortsat de græske myndigheder til at gøre noget for at forbedre forholdene. Og det første, der skal ske, er at gøre noget ved, at der er så overfyldt, siger Boris Cheshirkov.

Organisationen Lesvos Solidarity driver en flygtningelejr for særligt sårbare. Deres beboere bliver henvist fra Moria, og de følger derfor forholdene i Moria tæt. Efi Latsoudi er en af organisationens grundlæggere.

- Det er som en koncentrationslejr, for vi accepterer, at folk bor under frygtelige forhold, og at nogle af dem dør, uden nogen tager ansvar for det. Samtidig er de isolerede. De bor et sted, der er lukket af for resten af samfundet, og den geografiske restriktion betyder, at de er fanget på øerne, siger hun.

Vred borgmester vil have asylansøgere væk fra øen

Lesvos Solidarity har sammen med en række andre organisationer opfordret den græske regering til at lade asylansøgere rejse til det græske fastland. Også Lesbos borgmester, Spyros Galinos, har på det kraftigste opfordret regeringen til at sørge for, at asylansøgere kunne rykkes videre fra Lesbos.

- Vi er fuldstændigt imod den politik, der gør Lesbos og andre grænseområder til koncentrationslejre, hvor folk frarøves al menneskelig værdighed, sagde han i starten af november til The Guardian.

Men det er ikke regeringens beslutning at holde asylansøgerne på øerne, siger den græske viceminister for migration, Ioannis Balafas.

- Det, at folk skal blive på øerne, er ikke en beslutning, som er taget af den græske regering. Vores position er, at vi vil have aftalen mellem EU og Tyrkiet, som overordnet har fungeret godt, til at forblive på plads. Den tyrkiske regering insisterer på, at hvis aftalen skal gælde, så må de, der skal sendes tilbage til Tyrkiet, ikke have forladt øerne i den periode, hvor deres asylsag er blevet behandlet. Den fortolkning af aftalen er blevet accepteret af EU, siger han.

Vinterkulden kan koste menneskeliv

Her hvor vinteren nærmer sig, har en række organisationer skarpt kritiseret den græske regering for, at flygtninge på de græske øer nu for anden vinter i træk skal bo i telt i kulden. De frygter, at det kommer til at koste liv. Og det samme gør Efi Latsoudi.

- Det skete sidste år, og det kan meget let ske igen, siger hun.

I januar sidste år døde tre personer personer i deres telte i Moria med få dages mellemrum. De græske myndigheder er ikke kommet med nogen officielt bekræftet dødsårsag, men græske medier har rapporteret, at de døde af kulilteforgiftning, efter de havde forsøgt at opvarme deres telte med brændsel.  

Mange har ikke adgang til elektriske varmeapparater. Derfor brænder de træ for at holde varmen.
Mange har ikke adgang til elektriske varmeapparater. Derfor brænder de træ for at holde varmen. Foto: TV 2

I år bor mere end 1500 mennesker i telte i Moria, og der er ingen sikker udsigt til, at de vil komme inden døre inden vinteren.

- Det, vi ser lige nu, er, at de lægger paller under sommerteltene. Som du nok kan forestille dig, er det langtfra nok. Sommertelte kan ikke beskytte mennesker mod vinterkulden, siger Efi Latsoudi.

Mustafa Eskandari er flygtet fra Taliban i Afghanistan og endt i Moria for to måneder siden. Han sover sammen med fem andre i et telt, hvor de ikke har adgang til elektricitet, og ingen af dem har nogen sovepose. 

- Der er ikke nogen, der har fortalt mig, om jeg skal blive ved med at bo i teltet hele vinteren. Det er allerede meget koldt om natten. Jeg er meget bekymret for, hvad der skal ske, når det bliver koldere, fortæller han. 

Sygdomme og menneskelort hører til hverdagen

Dårlig hygiejne er et andet af de helt store problemer i Moria. Toiletterne er uhumske, og der er kun vand få timer om dagen. Derfor er det også svært at skylde ud. Da TV 2 var på besøg lå der menneskelort i de fleste toiletbåse. En beboer fortæller i forbifarten, at det også er her, man går i bad. Det foregår hen over toiletkummen med vandet fra en plasticflaske.

- Sygdomme har nemt ved at spredes under de her forhold. Og folk venter på deres første lægebesøg i over en måned, så man kan nemt blive smittet, siger Efi Latsoudi.     

- Når folk bliver overført til os fra Moria, har de ikke været i bad i dagevis. De beder om varmt vand, for det har de ikke haft adgang til. De føler sig beskidte, og de har brug for et bad for at føle, at de genvinder deres værdighed, fortsætter hun.

Et af Morias mange beskidte toiletter
Et af Morias mange beskidte toiletter Foto: TV 2

Og der er også andre problemer med basale fornødenheder, fortæller Mustafa Eskandari.

- Nogle gange når man ikke at få mad. For køen er meget lang, og det sker, at der ikke mad til dem der står bagerst. Der er andre, der har held til at snyde sig til at få mad flere gange. Så hvis man kommer lidt sent, kan man ende med ikke at få noget at spise, fortæller han.

Forholdene er i strid med EU’s egne regler

Lorraine Leete arbejder som advokat for flere af de flygtninge i Moria, der får deres asylsager behandlet. Hun vurderer, at situationen i lejren er direkte i strid med reglerne.

- Forholdene i Moria er ulovlige. EU’s ”Reception Conditions Directive” gennemgår i detaljen, hvilke standarder modtagelsesfaciliteter skal leve op til. Moria kommer slet ikke i nærheden af at leve op til de krav, siger hun.

Og ifølge Ioannis Balafas er der ikke udsigt til, at det for alvor bliver bedre lige med det første.

- De sidste måneders mange ankomster har resulteret i en såkaldt flaskehals. Hvor meget vi end prøver – og vi gør virkelig en stor indsats – kan vi ikke opnå et ideelt resultat, nemlig at øerne har kapacitet nok til, at det passer til tallet af mennesker, der skal bo der. I det mindste ikke i den nærmeste fremtid, siger han.

Græsk utilfredshed med de andre EU-lande

Selvom den græske regering er tilfreds med, at EU har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet, mener den langt fra, at EU gør nok for at hjælpe med at håndtere situationen.

- EU og medlemsstaterne gør meget mindre, end hvad der er nødvendigt i forhold til de udfordringer som Grækenland står overfor. Flygtninge- og migrationskrisen er ikke kun Grækenlands men hele Europa problem, siger Ioannis Balafas.

Han mener ikke, at det er nok, at EU sender penge til Grækenland, for at landet har råd til at huse de mange asylansøgere. I stedet mener han, at asylansøgerne skal fordeles rundt i EU. Og han mener samtidig, at det ikke går hurtigt nok med at etablere en fælles politik om flygtninge og migranter i EU.