Ny trussel fra Nordkorea? Det ligner ikke en 'normal' ubåd

16x9
En ubåd ligger i tørdok den nordkoreanske havn Sinpo. For- og agterdæk er pillet af. Angiveligt for at ombygge ubåden til at kunne affyre langtrækkende ballistiske missiler. Foto: DigitalGlobe/38 North / Getty Images

Satellitfoto af en havn i Nordkorea viser, at der er fuld gang i ombygningen af ubåde, så de vil være i stand til at affyre missiler fra havets bund.

- Jeg kan jo se, at de er i gang med at bygge en ubåd. Som det ser ud på de her billeder, har ubåden lodrette affyringsramper i skroget, og det har man kun, hvis man skal skyde missiler, der skal rigtig langt, forklarer marinehistoriker i Forsvarsakademiet, Søren Nørby. 

Billederne, som Søren Nørby har studeret, stammer fra en kommerciel satellit.

Den 5. november fløj den over havnen i Sinpo i Nordkorea og tog flere fotos. Satellitbillederne antyder ifølge hjemmesiden 38 North, at nordkoreanerne har travlt med at bygge eller ombygge ubåde, så de vil være i stand til at affyre ballistiske missiler, når ubådene er dykket ned under havoverfladen.

38 North er et amerikansk baseret institut, der overvåger og analyserer den militære udviklingen i Nordkorea.

Navnet har de taget fra den 38. nordlige breddegrad, som deler den koreanske halvø i Nordkorea og Sydkorea. 

38 North holder blandt andet nøje øje med havnen i Sinpo, og ved at sammenligne med tidligere satellitbilleder kan de se, at der er stor aktivitet. 

Ved fabrikshallerne på havnen ligger der blandt andet disse cylindre. Det er angiveligt dele til trykkamre til en ny og større type ubåd.
Ved fabrikshallerne på havnen ligger der blandt andet disse cylindre. Det er angiveligt dele til trykkamre til en ny og større type ubåd. Foto: DigitalGlobe/38 North / Getty Images

Senest er der dukket en række cylinderformede genstande op. Ifølge 38 North kan der være tale om trykkamre til ubåde. Angiveligt har disse cylindre en diameter på 7,1 meter. Det tyder dermed på, at nordkoreanerne er i færd med at bygge en ny ubåd, der er bredere og større end deres aldrende ubåde i Romeo-klassen. De har en diameter på 6,7 meter. 

For- og agterdæk er på denne Sinpo-ubåd er dækket af presenninger. Øverst til venstre ses en pram beregnet til test af affyringer af missiler under vandet.
For- og agterdæk er på denne Sinpo-ubåd er dækket af presenninger. Øverst til venstre ses en pram beregnet til test af affyringer af missiler under vandet. Foto: DigitalGlobe/38 North / Getty Images

Størrelsen betyder noget

Og netop størrelsen på ubåden er afgørende for at kunne udstyre den med SLBM, der er en forkortelse for Submarine-Launched Ballistic Missile, altså udbåds-affyret ballistisk missil.

- Det ser ud som om, ubåden har et langt fladt stykke på skroget, som ville passe til, at man satte et antal lodrette rør ned. Ellers ville ubåden ikke være så lang, som den her er. Det ville ikke være nødvendigt at gøre den så stor, lyder forklaringen fra Søren Nørby.

- En normal ubåd har torpedorør, og de er vandrette og er placeret i stævnen, så man normalt ikke kan se dem på sådan et billede, fortsætter Søren Nørby.

Succesfuld affyring fra ubåd  

Det er ikke nogen hemmelighed, at Nordkorea arbejder på at udvikle ubåde, der kan affyre ballistiske missiler. Projektet går under navnet Pukkŭksŏng-1. I oktober 2014 blev det første SLBM affyret - ifølge Nordkorea med succes fra en rampe på havnekajen i Sinpo.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværer den, ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, succesfulde affyring af et missil fra en ubåd den 9. maj 2015.
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværer den, ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, succesfulde affyring af et missil fra en ubåd den 9. maj 2015. Foto: Yonhap News Agency / Scanpix

I maj 2015 overværede landets leder, Kim Jong-un, affyringen af et missil, der ifølge nordkoreansk stats-tv blev affyret fra en undervandsbåd. Men både sydkoreanske og amerikanske militære eksperter mente, at missilet snarere var blevet affyret fra en undervandsrampe frem for fra en ubåd. Selvom Nordkorea betegnede affyringen som en succes, nåede missilet dog kun op i en højde af 100 meter over havets overflade.

Det kunne jo godt tyde på, at de har knækket koden til, hvordan man får sådanne missiler til at flyve

Søren Nørby, marinehistoriker i Forsvarsakademiet

Meget tyder på, at det i august sidste år lykkedes nordkoreanerne at affyre et langtrækkende missil fra en ubåd. Ifølge den japanske hær fløj missilet 500 kilometer og nåede ind i det japanske luftrum.

Et foto af et nordkoreansk missil, der i april sidste år, ifølge nordkoreanerne, blev affyret fra en neddykket ubåd.
Et foto af et nordkoreansk missil, der i april sidste år, ifølge nordkoreanerne, blev affyret fra en neddykket ubåd. Foto: KCNA / Scanpix

De første meter indtil havoverfladen er de kritiske

Ifølge Søren Nørby ser det ud til, ud fra satellitbillederne at dømme, at nordkoreanerne nu er kommet et stykke videre i projektet.

- Men man kan ikke ud fra de her billeder sige noget om, hvor langt Nordkorea er nået. Vi ved jo ikke om missilet kan flyve, men man må sige, med det de har lavet med landbaseret ICBM (Interkontinentale ballistiske missiler) de sidste par måneder, så kunne det jo godt tyde på, at de har knækket koden til, hvordan man får sådanne missiler til at flyve. Men det er ikke nemt, når først man propper det ud i saltvandsmiljø og skal have sådan et missil til at flyve, siger Søren Nørby.

- Det er ikke noget nemt projekt, men Indien og Pakistan er i samme proces som Nordkorea, og de har jo fået det til at virke, så hvorfor skulle nordkoreanerne ikke også kunne, spørger Søren Nørby. 

Marinehistoriker Søren Nørby fra Forsvarsakademiet har studeret satellitbillederne fra Sinpo-havnen i Nordkorea, og han er ikke i tvivl om, at nordkoreanerne har travlt med at ombygge ubåde til at kunne affyre missiler.
Marinehistoriker Søren Nørby fra Forsvarsakademiet har studeret satellitbillederne fra Sinpo-havnen i Nordkorea, og han er ikke i tvivl om, at nordkoreanerne har travlt med at ombygge ubåde til at kunne affyre missiler. Foto: Forsvarsakademiet

Missilet skydes typisk, som ved torpedoer, op fra en undervandsbåd med trykluft. Først når missilet kommer op af vandet, starter dets motor. 

- Udfordringen for nordkoreanerne består ikke i at bygge selve ubåden. Udfordringen består i at få affyret et missil fra en neddykket ubåd, og få det til at komme op igennem vandet, for så at blive til et "rigtigt" missil, der skal flyve 10.000 kilometer og ramme et mål. Det er i start- og slutfasen, at problemerne er. Resten er lidt lige som en nytårsraket, fortæller Søren Nørby.

Missiludstyrede ubåde vil give Nordkorea "second strike capability"

Når omverdenen er så bekymret over, om Nordkorea har udviklet ubåde, der kan affyre missiler, er det på grund af slå-først-taktikken. USA ved godt, hvor Nordkorea har dets landbaserede affyringsramper. I det, der i militærsprog betegnes som "first strike", vil amerikanerne med et overraskelsesangreb kunne slå til mod alle de landbaserede nordkoreanske affyringsramper.

USA og Vesten vil i et
USA og Vesten vil i et "first strike" kunne uskadeliggøre alle de nordkoreanske landbaserede affyringsramper. Det er straks langt sværere at finde og destruere neddykkede ubåde med missiler. Foto: KCNA / Scanpix Denmark

Men hvis Nordkorea har ubåde sejlende rundt med mulighed for at affyre langtrækkende missiler, vil nordkoreanerne få "second strike capability", altså en mulighed for at gøre gengæld. Formår nordkoreanerne samtidig at udvikle et nukleart sprænghoved, der er lille nok til at kunne monteres på SLBM, vil de nordkoreanske ubåde virkelig udgøre en trussel.

Derfor har Kim Jong-un heller ingen intentioner om at holde Pukkŭksŏng-projektet skjult - tværtimod. Han vil gerne give omverdenen det indtryk, at Nordkorea besidder denne nye trussel. 

Alle og enhver kan da også benytte Google Earth og zoome ind på havnen i Sinpo og selv se ubådene.

Hvis man i programmet Google Earth søger på
Hvis man i programmet Google Earth søger på "Sinpo" og zoomer helt ind, så dukker denne nordkoreanske ubåd op. Foto: Google Earth