Tusinder flere flygter med båd til de græske øer

De seneste måneder er markant flere bådflygtninge kommet til Grækenland. Kampen mod IS og elendige forhold i Tyrkiet kan være forklaringen.

I den græske kystby, Molivos, lægger et lille skib med portugisisk besætning fra land. Byen ligger på nordkysten af øen Lesbos, og på den anden side af det mørke vand kan man tydeligt se lysene på den tyrkiske kyst. Her er afstanden mellem Grækenland og Tyrkiet under 10 kilometer. Derfor er det et af de foretrukne steder for bådflygtninge at krydse søgrænsen til Grækanland.

Det portugisiske mandskab er udsendt af det Europæiske grænseagentur, Frontex, og de kontrollerer hver aften farvandet mellem de to lande. De skal holde styr på, hvilke både der kommer ind i græsk farvand, og de skal redde flygtninge i havsnød.

- Jeg er stolt af det arbejde, vi laver her. Mange af de her mennesker er på flugt, og vi hjælper dem, siger Bruno Conde, som har arbejdet på båden i to måneder.

Han har allerede reddet mange mennesker i land fra dårlige og overfyldte gummibåde. Det sker typisk i de mørke timer, for der er det nemmere at slippe fra den tyrkiske kystvagt. Derfor patruljerer den portugisiske båd også kun om aftenen og om natten.

Mange flere kommer til de græske øer

De seneste måneder har været travle for de mange både fra blandt andet Frontex, NATO og den græske kystvagt, der redder folk i land.

Flygtningene tror, at vi er den libyske kystvagt Video: Lisa Maria Frendved Christensen

Ifølge tal fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, er der fra august til oktober i år kommet omkring 12.500 bådflygtninge til de græske øer. Sidste år var tallet på omkring 8.500. Det er en stigning på over 45 procent. Og tendensen ser ud til at fortsætte i november. August til oktober er typisk det tidsrum, hvor der kommer flest bådflygtninge. Og i år er der kommet flere end i 2016. 

- De sidste måneder har vi set halvdelen af alle årets ankomster. Over 25.000 flygtninge og migranter har rejst til de græske øer fra Tyrkiet i år. Og halvdelen er kommet i de sidste tre måneder. Størstedelen har været syrere - omkring 40 procent - eller irakere eller afghanere, siger Boris Cheshirkov, der er talsperson for UNHCR i Grækenland.

Tyrkiet gør det beskidte arbejde

Boris Cheshirkov understreger dog, at antallet af ankomster stadig ikke er stort i sammenligning med 2015, hvor mere end 800.000 kom til Grækenland af søvejen. Kort efter EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet trådte i kraft i marts 2016 blev antallet af ankomster nemlig dramatisk reduceret.

Det har blandt andet at gøre med, at den Tyrkiske kystvagt sørger for, at flygtninge og migranter aldrig når ind i græsk farvand.

- Frontex redder folk og behandler dem pænt. Det er Tyrkiet, der gør det beskidte arbejde med at stoppe flygtninge fra at nå Grækenland. Og nogen gange går det meget hårdt for sig, siger Pieter Wittenberg, der har arbejdet som frivillig med at hjælpe flygtninge i Grækenland i mere end et år. Han har blandt andet brugt tre måneder som skipper på en redningsbåd, og han følger godt med i, hvad der foregår i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet.

Ifølge tal fra Tyrkiets myndigheder har den tyrkiske kystvagt i år standset næsten 17.000 flygtninge og migranter i deres forsøg på at krydse havet til Grækenland.

Det portugisiske Frontex-hold består både af et skib og en overvågningsenhed, der holder øje med havet fra den bjergklædte kyst. Fra bjergsiden kan man overskue hele eftersøgningsområdet med en termisk kikkert.
Det portugisiske Frontex-hold består både af et skib og en overvågningsenhed, der holder øje med havet fra den bjergklædte kyst. Fra bjergsiden kan man overskue hele eftersøgningsområdet med en termisk kikkert. Foto: Lisa Maria Frendved Christensen / TV 2

Richard Heard, der arbejder med at redde flygtninge for organisation Refugee Rescue, blev i sidste uge tilkaldt af den græske kystvagt for at hente en gruppe flygtninge på kystvagtens skibe og bringe dem i land. Flygtningene var bange og våde.

- En af flygtningene fortalte, at de var kommet tæt på den græsk-tyrkiske søgrænse, og så kom den tyrkiske kystvagt op på siden af dem. Tyrkerne begyndte at skyde med vandkanon mod dem uden nogen advarsel. Så sejlede de ind i flygtningenes gummibåd, hvorefter de begyndte at skyde henover båden og op i luften, siger Richard Heard.

- Det er noget, kystvagten gør for at få dem til at tage tilbage til Tyrkiet. Og det, jeg hører, er, at i stedet for at kommunikere med dem og forsøge at overtale dem til at tage tilbage, så går de direkte til de tunge taktikker, forklarer han.

Både Refugee Rescue og organisationen Lighthouse Relief mener, at der er grund til at tro, at episoden udspillede sig i græsk farvand, hvor det er ulovligt for den Tyrkiske kystvagt at arbejde.

Angsten for den tyrkiske kystvagt er livsfarlig

Det er tydeligt for besætningen på det portugisiske Frontex-skib, at flygtningene er bange for, at de skal blive stoppet af den tyrkiske kystvagt. Og det kan blive livsfarligt.

- Vi kan se grænsen på vores radar, og vi ved, at vi er i græsk farvand, men de ved det ikke. Så de sejler bare og prøver at komme i land. De er bange. De tror, vi er den tyrkiske kystvagt, for hvis tyrkerne fanger dem, så skal de tilbage til Tyrkiet. Men det er meget farligt, for hvis de når ind til land, er der mange sten, og de sejler i gummibåde, og båden kan punktere. Der er små børn og ældre kvinder om bord. Og de fleste kan ikke svømme, forklarer Bruno Conde.

Besætningen på båden fortæller, at den aldrig har direkte kontakt med den tyrkiske kystvagt.

Forholdene i Tyrkiet og kampen mod IS kan være grunden til stigning

Der er flere mulige forklaringer på, at flere kommer til de græske øer.

- Det nok mest afgørende er, at for flygtninge i Tyrkiet er der i stigende grad usikre forhold. Der er en nedadgående spiral, hvor de bliver udstødt. De har manglende adgang til en lang række basale fornødenheder, selvom der måske formelt set er adgang til dem. Så bliver de også udnyttet i stigende grad på arbejdsmarkedet og i andre former – trafficking osv. Så situationen er en som fordrer, at der er flere og flere, der er så desperate, at de vælger at tage af sted til Grækenland velvidende, at der er en masse kontrol, siger Martin Lemberg-Pedersen, som er adjunkt ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet.

Også succesen med at fordrive terrorbevægelsen IS fra store dele af Irak og Syrien kan være en faktor, forklarer han.

- Læger uden grænser har udledt fra interviews med flygtninge, at nogle af flygtningene kommer fra ødelagte byer i Syrien og Irak, som før var besat af IS. Så det vil altså sige, at de var før under belejring, og folk kunne ikke komme væk. Men nu hvor belejringerne er stoppet, fordi IS har tabt, så tager folk afsted fra byerne, fordi de er fuldstændigt ødelagte. Der er ikke noget at komme efter. Infrastrukturen er ødelagt, der mangler vand og meget andet, siger han.

Det stemmer godt overens med de informationer, som UNHCR på det seneste har indsamlet.

- Mange af de nyankomne, som vi har talt med, har fortalt os, at de har rejst hurtigt gennem Tyrkiet, og de er kommet fra de nordlige dele af Irak og Syrien. Det har været gennemgående de sidste uger, at folk har sagt, at de ikke blev mere end en uge eller 10 dage i Tyrkiet, siger Boris Cheshirkov.

Derudover kan Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan have en finger med i spillet.

- Nogle græske medier og politikere har en teori om, at det er Erdogan, der skruer på en knap og forsøger at presse EU ved at lade smuglernetværk få bedre arbejdsbetingelser på den tyrkiske kyst, siger Martin Lemberg-Pedersen. 

Den græske vicemigrationsminister, Ioannis Balafas, tror også på den teori. 

- Det vi ser er et politisk spil. Når Tyrkiet vil lægge pres på Europa, så lukker de op for hanen og slipper flere igennem, sagde han til The Guardian i starten af november.

Den forklaring er meget spekulativ, selvom man ikke kan afvise, at den er rigtig, vurderer Martin Lemberg-Pedersen. Han mener, at en kombination af de tre grunde er det mest sandsynlige.