Island løbes over ende af turister - men kan det blive ved?

16x9
På blot et år er antallet af tilrejsende steget med 40 procent og har nu rundet de to millioner. Foto: TV 2

Engelsk og kinesisk høres mere på gaden i Reykjavik end islandsk.

Vulkaner, springende gejsere, vandfald og varme kilder har så stor en tiltrækningskraft på turister, at Island oplever et kæmpemæssigt boom.

På blot et år er antallet af tilrejsende steget med 40 procent og har nu rundet de to millioner – i et land med 330.000 indbyggere.

På gaderne i Reykjavik er islændingene selv ved at være et mindretal. Især amerikanere, men også kinesere, briter, tyskere og franskmænd træffes alle vegne. I udlejningsbiler og busser strømmer de til det gamle tingsted ved Thingvellir, til vandfaldet Gullfoss og til gejseren Strokkur, der lydigt springer med fem minutters mellemrum.

Så mange er turisterne, at en del islændinge er lige ved at være trætte af det. De føler sig nærmest løbet over ende, og efterspørgslen efter overnatningsmuligheder har for mange betydet uoverkommelige boligpriser. Men de accepterer de fremmede, for de bringer penge til landet, der for få år siden var i dyb økonomisk krise. Men som nu – takket være turisterne – har vind i sejlene igen.

Gullfoss-vandfaldet er en populær turistdestination.
Gullfoss-vandfaldet er en populær turistdestination. Foto: JOEL SAGET / Scanpix Denmark

Fremgangen i turismen begyndte, lige da Island havde brug for det. Efter krakket i efteråret 2008 lå økonomien i ruiner, og landet klarede sig kun igennem ved hjælp af milliard-indsprøjtninger fra Den Internationale Valutafond og de nordiske broderlande. Fremtiden så alt andet end lys ud.

Reddet af et vulkanudbrud

Noget af det, der reddede Island, var vulkanudbruddet i Eyafjallajökull i 2010. Det sendte en kæmpemæssig askesky op i luften og standsede dermed flytrafikken i store dele af Europa. Billeder af naturfænomenet og af islandsk natur gled hen over alverdens tv-skærme, og Island blev dermed sat på en hel del seeres verdenskort. De måtte op og se det mærkelige land.

Siden er det gået slag i slag. Specielt i de seneste få år er antallet af turister steget eksponentielt, så indtjeningen fra turisterhvervet nu nærmer sig 40 procent af landets eksportindtægter. Fiskeriet, der ellers altid har været det førende erhverv på sagaøen, er henvist til andenpladsen.

Vulkanudbruddet i Eyafjallajökull i 2010 skabte stor opmærksomhed om Island.
Vulkanudbruddet i Eyafjallajökull i 2010 skabte stor opmærksomhed om Island. Foto: HALLDOR KOLBEINS / Scanpix Denmark

Selv på en mørk og grå novemberdag vælter turisterne ind i Island gennem Keflavik-lufthavnen, der har mere end svært ved at håndtere det store antal tilrejsende. Mange af flyene må parkere langt fra lufthavnsbygningen, hvis kapacitet er helt utilstrækkelig. Passagererne køres frem og tilbage i busser.

- Det her ser jo helt anderledes ud end i turistfilmen, jeg så, siger en amerikaner, da han stiger ud af flyet i regn og rusk og kigger ud over de trøstesløse lavamarker, der præger denne del af Island.

Opmærksomhedssøgende barn

Ikke kun Eyafjallajökulls udbrud for syv år siden og Islands barske natur har været med til at lokke turisterne til. Nogle kommer for at se stedet, hvor mange scener i tv-serien 'Game of Thrones' er optaget. Andre for at tage på hvalsafari eller se nordlys.

Sidst, men ikke mindst, har det islandske fodboldhold skabt opmærksomhed om landet gennem sin fine indsats ved EM og ved – som det mindste land nogensinde – at kvalificere sig direkte til VM næste år. Men det er ikke kun spillernes indsats på banen, der har tiltrukket opmærksomhed. Det har i lige så høj grad deres kampråb, hvor de står i en meget maskulin positur med deres skæggede anfører forrest og råber "HU!".

Det islandske fodboldlandsholds særprægede 'hu'-råb har været med til at gøre dem populære rundt omkring i verden.
Det islandske fodboldlandsholds særprægede 'hu'-råb har været med til at gøre dem populære rundt omkring i verden. Foto: BERTRAND LANGLOIS / Scanpix Denmark

Mange tror fejlagtigt, at der er tale om et gammelt kampråb fra vikingetiden. I virkeligheden blev det opfundet til lejligheden og er et glimrende eksempel på islændingenes ekstremt veludviklede sans for at iscenesætte sig selv.

Priserne er steget i nærmest samme vanvittige takt som antallet af turister. At spise og bo i Reykjavik er efterhånden dyrere end før finanskrisen, der ellers sendte alle priser helt i bund efter en devaluering af den islandske krone med 50 procent.

Første 5-stjernede hotel

Hver anden bil, der importeres, ender i dag som udlejningsbil. Masser af nye restauranter er skudt frem, og især på Reykjaviks havnefront er der byggeaktivitet uden lige. Der opføres nye hoteller, blandt andet et Marriott, der bliver Islands første med fem stjerner. Der mangler indkvartering for alle de nye tilrejsende.

Men kan det blive ved?

Islændinge lufter privat en frygt for, at det hele kollapser – igen. Den vanvittige vækst kan godt få tankerne hen på tiden op til finanskrisen, da der var voldsom fart på og mere end fuld beskæftigelse, sådan som det også nu er tilfældet.

Kunne det tænkes, at turisterne pludseligt har fået nok af de høje priser, eller at Island på et tidspunkt bare ikke mere er så hot et rejsemål? Det kunne sagtens gå så galt, erkender mange privat.

- Men så kan vi jo bruge de mange nye hotelværelser til ældreboliger, siger en pensionist, Rafn Jónsson.

Med Europas højeste gennemsnitslevealder står Island over for nogle udfordringer med en stor såkaldt ældrebyrde.

Men uanset hvor galt det måtte gå, kan Island glæde sig over, at turistindtægterne gjorde det muligt at gøre landet solvent igen. Alle kreditorer har fået deres. Valutafondens lån var betalt ud allerede i 2015, og de britiske og hollandske indskydere i den krakkede sparebank Icesave er også blevet kompenseret.

Kilder: Hagdtofa Islands (Islandsk statistiske kontor), Ferdamálastofa (Islands turistråd).