Hun vandt Nobels Fredspris - nu kan en forbryder overtage hendes embede

16x9
Ellen Johnson Sirleaf blev er den første kvindelige præsident i Afrika, der er demokratisk valgt. Foto: Scanpix

Liberia kæmper med skrantende økonomi og anklager om nepotisme og korruption.

Når indbyggerne i vestafrikanske land Liberia tirsdag går til valg, er der på flere måder tale om et historisk valg.

For ikke alene er det det første valg i mere end 70 år, hvor én demokratisk valgt regering overfører magten til en anden demokratisk valgt regering i landet.

Det er også et valg, der betyder farvel til en af de største personligheder i landets moderne historie:

Ellen Johnson Sirleaf, modtager af Nobels Fredspris og den første demokratisk valgte kvindelige præsident i Afrika.

Prince Johnson blev verdenskendt, efter han filmede torturen, lemlæstelsen og mordet på den siddende præsident i 1990.
Prince Johnson blev verdenskendt, efter han filmede torturen, lemlæstelsen og mordet på den siddende præsident i 1990. Foto: Scanpix
Der har været små protester op til valget, der dog forventes at blive afholdt under rolie omstændigheder.
Der har været små protester op til valget, der dog forventes at blive afholdt under rolie omstændigheder. Foto: Scanpix

Nu skal borgerne vælge en efterfølger, og det er et meget broget felt af kandidater, der stiller op. 

Blandt favoritterne til at vinde valget er fodboldikonet George Weah og landets nuværende vicepræsident Joseph Boakai.

George Weah stiller op til valget i parløb med Jewel Howard-Taylor, der er ekskone til den fængslede forhenværende præsident.

Men den mest opsigtsvækkende kandidat i det farverige felt er senator og tidligere krigsherre Prince Johnson.

Han blev berømt, da han filmede sig selv, mens hans krigere torturerede, lemlæstede og myrdede den tidligere præsident Samuel Doe i 1990.

Imens sad Prince Johnson og drak Budweiser-øl, mens en assistent viftede frisk luft på ham. Videoen gik verden rundt.

Demokrati og fredspris

Ellen Johnson Sirleaf har været en af de ledende kræfter i at transformere landet, siden en lang borgerkrig var ved komplet at ødelægge det.

Efter 14 års blodig borgerkrig med næsten 250.000 døde var Ellen Johnson Sirleaf i 2003 og i årene efter en af de stærkeste kræfter, der trak i demokratiets retning.

Ellen Johnson Sirleaf, der er uddannet økonom, udmærkede sig hurtigt ved evnen til at tiltrække sig international støtte og bistand, og i 2006 blev hun officielt indsat som landets præsident.

De forskellige militser var under borgerkrigen til tider klædt i farvestrålende tøj.
De forskellige militser var under borgerkrigen til tider klædt i farvestrålende tøj. Foto: Scanpix
Op mod 250.00 mennesker blev dræbt i den langvarige borgerkrig.
Op mod 250.00 mennesker blev dræbt i den langvarige borgerkrig. Foto: Scanpix

Hun efterfulgte Charles Taylor, der blev væltet i 2004 og siden dømt for forbrydelser mod menneskeheden for sin rolle i konflikten i nabolandet Sierra Leone.

Han afsoner nu en 50 år lang fængselsdom i Storbritannien og frygtes at ville styre landet på afstand fra sin fængselscelle, hvis fodboldikonet George Weah vinder valget.

Den 78-årige Ellen Johnson Sirleaf modtog Nobels fredspris i 2011 sammen med fredsaktivisterne Leymah Gbowee (Liberia) og Tawakkol Karman (Yemen) for deres ikke-voldelige kamp for kvinders rettigheder.

Hun har dog også selv været under anklage for nepotisme, efter at hun havde tildelt tre af sine sønner job i regeringen. Beskyldninger hun selv afviste.

Kun én kvindelig kandidat

Ved dette valg skal landets 2,2 millioner stemmeberettigede indbyggere vælge ny præsident, ny vicepræsident og nye medlemmer af Repræsentanternes Hus.

- En fredelig magtoverdragelse i Liberia - fra en folkevalgt præsident til en anden - er ikke kun vigtigt for Liberia, men for hele regionen, siger Maria Arena, som leder EU's valgobservatører.

Og listen af kandidater er lang – og ikke mindst broget.

Ingen af de i alt 20 kandidater til præsidentposten er klar favorit. Hvis ingen af kandidaterne får over 50 procent af stemmerne, går de to kandidater med flest stemmer videre til anden valgrunde den 7. november.

Der er omkring 2,2 millioner stemmeberettigede borgere i Liberia. Her viser nogle deres id.
Der er omkring 2,2 millioner stemmeberettigede borgere i Liberia. Her viser nogle deres id. Foto: ISSOUF SANOGO / Scanpix Denmark
Indbyggere står i kø for at stemme ved dagens valg i Afrika. Hvis valghandlingen og magtoverdragelsen sker fredeligt, er det første gang i 73 år, det sker i landet.
Indbyggere står i kø for at stemme ved dagens valg i Afrika. Hvis valghandlingen og magtoverdragelsen sker fredeligt, er det første gang i 73 år, det sker i landet. Foto: ISSOUF SANOGO / Scanpix Denmark

På trods af Ellen Johnson-Sirleafs banebrydende rolle, er der kun én kvindelig kandidat til at overtage posten som landets præsident.

Derfor anses det for givet, at Liberias næste præsident bliver en mand. 9 ud af 10 senatorer er mænd, og den eneste kvinde blandt de 20 præsidentkandidater, MacDella Cooper, menes at være helt uden chancer for at vinde.

- Vi har ikke arbejdet tilstrækkeligt hårdt for at skabe mere lighed mellem mænd og kvinder. Navnligt ikke når det gælder kvinders rolle i politik, sagde den afgående præsident for nylig til CNN.

Næsten 1000 kandidater stiller ifølge nyhedsbureauet op til de 73 pladser i Liberias parlament.

Den tidligere fodboldspiller George Weah er blandt  favoritterne til at overtage posten som Liberias præsident.
Den tidligere fodboldspiller George Weah er blandt favoritterne til at overtage posten som Liberias præsident. Foto: ISSOUF SANOGO / Scanpix Denmark

Liberia er stadig et af verdens fattigste lande. Over halvdelen af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen.

Det vestafrikanske land, der er grundlagt at frigivne amerikanske slaver, har også inden for de seneste år kæmpet en voldsom kamp med et ebola-udbrud, der decimerede landets sundhedssystem og tvang landet i knæ økonomisk.

Virussen dræbte ifølge BBC 11.300 personer, og landet kæmper stadig for at komme på fode igen.