Flere end 100 flodheste fundet døde i park

16x9
109 flodheste er fundet døde i Namibia.(ARKIVFOTO) Foto: ULI DECK / Scanpix Denmark

57 flodheste er døde på fire dage i land kendt for sine nationalparker.

I Namibia, som ligger i det sydlige Afrika, har man fundet 109 døde flodheste i Bwabwata National Park, skriver BBC. Man frygter, at flodhestene er døde som følge af et udbrud af miltbrand.

Miltbrand er en dræbende bakterie, som gemmer sig i jorden i mange år, hvor den siden trænger sig ind i dyr og nogle gange også mennesker gennem åbne sår. Man kan blive helbredt med antibiotika, men kuren skal påbegyndes hurtigt efter, man er blevet inficeret.

Myndighederne i Namibia siger, at man aldrig har set noget lignende, og afviser samtidig, at der er tegn på krybskytteri.

Døde på få dage

Fra torsdag til søndag døde ikke færre end 57 flodheste. Myndighederne er i gang med at klarlægge årsagen til, at så mange flodheste døde på så kort tid. Namibias bestand af flodheste lød på 1300 før den store massedød.

Flere af flodhestene er fundet liggende med benene i vejret.
Flere af flodhestene er fundet liggende med benene i vejret. Foto: The Namibian

Vicedirektør i ministeriet for miljø og turisme for de nordøstlige regioner Apollinaris Kanyinga fortæller, at man har travlt med at efterforske dødsårsagen og har tilkaldt en dyrlæge fra landets hovedstad, Windhoek, for at bidrage til efterforskningen. Man har taget blodprøver fra de døde flodheste, men det er endnu uvist, hvornår resultatet vil komme.

Et tidligere udbrud af miltbrand fandt sted i Uganda i 2004, hvor mindst 180 flodheste døde. Sidste år døde 2300 rensdyr i Sibirien af bakterien.

Miltbrand kan være dødsårsagen.
Miltbrand kan være dødsårsagen. Foto: The Namibian