Flere meldes dræbt i kæmpe eksplosion på benzinstation i Ghana

En tankvogn er lørdag aften eksploderet på en benzinstation i Accra. Myndighederne melder om flere dræbte.

Flere mennesker er omkommet i en kæmpe eksplosion på en benzinstation i Ghanas hovedstad, Accra.

decms://45d0087e4faf5e892153175cf1710c6aaeea0e2f

Det oplyser landets viceinformationsminister, Kojo Oppong-Nkrumah, lørdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AP.

Han fortæller, at en tankvogn fyldt med naturgas eksploderede på stationen Goil (Ghana Oil Company, red.), hvorefter der fulgte endnu en eksplosion på en Total-benzinstation på den anden side af vejen.

Det er fortsat uvist, hvor mange mennesker der er døde, men ministeren beretter om "en række dødsfald".

- Det er endnu for tidligt at sige noget om antallet af døde og sårede, siger han.

http://imbo2.tv2.dk/users/editorial/images/37d95544-67a1-4f18-b07e-9d11eff55112

Ildkugle på 100 meter

Ulykken skete klokken 19.30 lokal tid i forstaden Legon i den nordvestlige del af Accra.

Ifølge vidner kunne de to eksplosioner høres over hele den ghanesiske hovedstad, ligesom de sendte en stor ildkugle 100 meter op i luften.

decms://7d5a1238ef400d85482bea3340bb02aea9d6db41

Mindst seks brandbiler og flere end 200 politibetjente, brandfolk og redningsarbejdere arbejder sent lørdag aften på benzinstationen, der ligger nær en transportterminal og et universitetsområde.

Hændelsen vækker minder fra juni 2015, hvor flere end 150 mennesker blev dræbt, da de havde søgt ly for et kraftigt regnvejr på en benzinstation i Accra.

Lækket brændstof flød ovenpå de stigende vandmasser, og der udbrød brand. Tankstationen brændte, og mange mennesker blev dræbt i deres biler, da benzinpumperne eksploderede.

http://imbo2.tv2.dk/users/editorial/images/543baa80-de3a-4705-97db-c9ab255823aa