Kommentar: 10 (ubekvemme) fakta om den amerikanske våbendebat

16x9
Sørgende efter masseskyderiet i Las Vegas. Foto: EUGENE GARCIA / Scanpix Denmark

Efter det mest dødelige masseskyderi i nyere amerikansk historie gik der ikke lang tid, før våbendebatten atter blusede op i USA.

Præsident Trump har i skrivende stund afholdt sig fra at kommentere politisk på tragedien i Las Vegas.

I stedet kondolerede præsidenten via Twitter og holdt en klassisk samlende præsidenttale, hvor han forsøgte sig med at sprede et budskab om håb i livets mørkeste stunder.

Det forhindrede ikke den politiske opposition prompte at kræve politisk handling. Anført af senatoren Chris Murphy fra Connecticut, hvis stat blev ramt af et masseskyderi i 2012, hvor 20 børn blev dræbt på Sandy Hook elementary school. Det var lige så forventeligt, at Murphy ville reagere skarpt, som det er, at mange republikanerne vil kalde det upassende at misbruge de tragiske hændelser i Las Vegas politisk.

En anden demokrat, der brugte hændelsen politisk, var Hillary Clinton, der i en række tweets var ude og efterlyse stramninger af den amerikanske våbenlovgivning. At Clinton i ét af sine tweets opfordrede til at ”sætte politikken til side” er selvfølgelig en kende ironisk, når Clinton de facto bedriver (parti)politik på baggrund af en national tragedie på de sociale medier.

Debatten bliver næppe mindre følelsesladet i de kommende dage og uger. Det forekommer derfor relevant at opridse nogle observationer om våbenlovsdebatten. Listen nedenfor er langt fra komplet, men bidrager forhåbentlig til at illustrere den kompleksitet, der ofte går tabt både før, under og efter den slags tragiske hændelser.

1. Det er tæt på umuligt at forhindre masseskyderier som det i Las Vegas

De mere end ti geværer, som politiet fandt på Paddocks hotelværelse, kan gerningsmanden godt have erhvervet lovligt (vi ved endnu ikke, om det også var tilfældet). Nevadas våbenlovgivning er ret liberal/lempelig – alt efter øjnene, der ser. Man behøver således ikke at have en tilladelse for at købe geværer, pistoler eller en shotgun. Består man baggrundstjekket, kan man som regel tage sit nyerhvervede våben med hjem 24 timer senere.

Men selv hvis Paddock ikke havde bestået baggrundstjekket, ville han stadig have haft rig mulighed for at købe et våben. For eksempel ved at købe det i privatsalg, hvilket ikke bliver registreret i Nevada. Eller til en våbenmesse, hvor der typisk ikke kræves et baggrundstjek. Eller ved køre over delstatsgrænsen og prøve i en anden delstat. Eller ved at købe et våben på det sorte marked, der blomstrer i USA. Mulighederne er kort sagt mange. I den sammenhæng er det derfor også værd at bide mærke i, at kun cirka 60 procent af masseskyderierne i USA er gennemført med lovligt købte våben.

2. Eksponeringen for våben er meget udpræget i USA

Cirka 65 procent af amerikanerne har på et tidspunkt boet i en husholdning med våben – cirka 70 procent har på et tidspunkt affyret et våben. Gennemsnitsalderen for at affyre det første skud er cirka 15 år. For drenge er det 12 år, mens det er 19 år hos pigerne.

3. Antallet af våben stiger, antallet af våbenejere falder

Det er en ofte citeret statistik, at enhver amerikaner ejer en pistol. I den sammenhæng er det interessant at tænke over, at antallet af våbenejere i USA faktisk har været støt faldende i cirka 40 år, mens antallet af våben er steget på samme tid. Denne udvikling skyldes, at to ud af tre våbenejere har mere end et våben derhjemme.

4. Mordraten har været faldende i årtier – amerikanerne tror det modsatte er tilfældet

I en tid med sociale medier og 24-timers nyhedsformidling på tv kan man ikke fortænke amerikanerne i, at de føler, at USA er blevet et mere farligt sted at leve. Men kigger man på statistikken, er det tydeligt, at udviklingen er gået den modsatte retning. Antallet af drab faldt med 39 procent mellem 1993 og 2011. Alligevel troede 53 procent af den amerikanske befolkning i 2013, at våbenkriminaliteten var større end for tyve år siden. Faktisk er 2016 det første år i årtier, hvor mordraten steg.

5. Pistolmord er langt mindre sandsynlige end pistolselvmord

Medierne fokuserer typisk på 2-3 cases, når det kommer til våben: Masseskyderier, drab på sorte og drab på børn. Dette er med til at skabe en skævvridning af virkeligheden. For faktisk er der dobbelt så mange mennesker, der begår selvmord med en pistol i USA, som der er folk, der bliver skudt og dræbt. Forholdet er næsten 2:1 i selvmordenes favør og har ligget stabilt i over et årti.

6. Masseskyderier udgør kun en minifraktion af alle skuddræbte

Masseskyderierne får som regel utrolig meget bevågenhed fra mediernes side. Særligt i USA som i løbet af det sidste års tid har været vidne til de to mest blodige masseskyderier i moderne amerikansk historie. Antallet af masseskyderier (hvor mindst fire mennesker bliver dræbt eksklusive gerningsmanden/mændene) har da også været stigende i USA de senere år efter at have ligget stabilt i cirka femogtredive år.

Men i den her sammenhæng er det ligeså relevant at påpege, at kun cirka en procent bliver dræbt ved masseskyderier. Det er ikke nødvendigvis det indtryk, man får, når man følger mediedækningen.

7. Mentalt syge mennesker udgør en meget lille andel af gerningsmænd

I kølvandet på masseskyderier fokuseres der hurtigt på gerningsmandens psyke. Var vedkommende mentalt syg? Men i praksis er det kun cirka 3-5 procent af gerningsmændene, der har været psykisk syge. Antallet kan selvfølgelig være væsentlig større, da nogle gerningsmænd måske var psykisk syge, uden at det blev opdaget. De forbehold taget i betragtning, må man dog sige, at det mentale aspekt også tenderer til at blive blæst ud af proportioner som forklaringsmodel.

8. Republikanere og demokrater frygter forskellige scenarier…

En af grundene til, at demokrater og republikanerne ofte toppes over våbenlovgningen, er deres forskellige ideologiske indgangsvinkel.

Hos republikanerne frygter 77 procent, at den føderale regering vil gå for langt i forhold til at begrænse adgangen til våben, når den først er gået i gang. Hos demokraterne er det lige omvendt. Her frygter 71 procent af demokraterne, at den føderale regering ikke vil gå langt nok.

9. …og har forskellige løsningsforslag

Forskellen mellem demokrater og republikanere kommer også til udtryk, når det handler om hvordan, man kommer problemet til livs. Et relativt flertal af republikanere mener, at løsningen er, at flere amerikanere lovligt bærer våben. Demokraterne ser omvendt en strammere våbenlovgivning som løsningen. Det er svært at finde et kompromis mellem de to modeller.

10. Og derfor er der ingen udsigt til stramninger

Kulturelle forskelle i hvordan republikanere og demokrater ser på våben(lovgivningen) kombineret med mediernes skæve dækning og manglende proportionssans tilsat den magtfulde National Rifle Association og toppet med oppositionens manglende gennemslagskraft, gør det derfor usandsynligt, at der sker de store lovmæssige ændringer i den amerikanske våbenlovgivning i den kommende tid.

Også efter det største masseskyderi i nyere amerikansk historie.