Det skriver de amerikanske medier dagen derpå: - De vil have, at du glemmer

Amerikanerne er blevet så vante til skyderier, at Las Vegas-angrebet hurtigt vil blive glemt. Og det er lige, hvad våbenlobbyen håber, skriver avis.

Over 500 mennesker blev såret og 59 dræbt, efter det mest dødelige skudangreb i USA's nyere historie fandt sted søndag aften lokal tid i Las Vegas ved den berømte hovedgade The Strip.

Gerningsmanden, den 64-årige Stephen Paddock, havde 23 skydevåben på sit hotelværelse. Politiet fandt yderligere 19 våben i hans hjem i Mesquite, Nevada.

Det voldsomme angreb og gerningsmandens mange våben har igen sparket gang i våbendebatten i USA, og flere amerikanske medier bringer dagen derpå kritiske ledere og kommentarer.

Flere af medierne drager paralleller til Australien og langer ud efter passive politikere.

Tilbage i april 1996 gik Martin Bryant ind på en café i byen Port Arthur, der ligger på øen Tasmanien i Australien. Her dræbte han 35 personer og sårede yderligere 28.

Skyderiet medførte, at Australiens daværende premierminister, John Howard, indførte National Firearms Agreement (NFA); en markant strengere våbenlov, der blandt andet indebar et forbud mod bestemte typer af våben.

Alle australiere, der ejede et ulovligt våben, fik desuden et tilbud fra staten, der ville købe våbnene tilbage for på den måde at få befolkningen til at aflevere dem. Over 650.000 ulovlige våben blev indsamlet.

Avis: USA mangler vilje og lederskab

Netop den metode peger flere amerikanske medier på og siger, at det er vejen frem. Holdningen hos avisen The Washington Post er klar; der mangler politisk lederskab.

- USA har hverken flere syge eller onde mennesker end andre, men alligevel bliver langt flere personer dræbt af skydevåben. Andre lande, særligt Australien, har på baggrund af et masseskyderi i 1996 demonstreret, hvad et våbenforbud og en strengere lovgivning kan betyde. Hvad der gør USA unikt, er dets fravær af politisk vilje og lederskab, skriver Washington Post i en kommentar.

Onlinemediet Vox argumenterer ligeledes for, at USA burde lade sig inspirere af Australiens NFA-lov.

- Syv år efter implementeringen af den nye våbenlov faldt den gennemsnitlige selvmordsrate begået med våben med 57 procent, mens antallet af mord foretaget med våben faldt med 42 procent. Måske vil det samme ikke ske for USA, men det er i hvert fald en vigtig lektie at huske på, når det kommer til at begrænse våbenvold, skriver Vox.

Våbenlobby vil have dig til at glemme

Også New York Times giver sit bidrag til våbendebatten. Og avisens holdning er klar; intet vil ændre sig efter Las Vegas-skyderiet.

Ifølge New York Times er der tre grunde til det. For det første er våbenorganisationen The National Rifle Association, NRA, for stor og har for meget magt. Derudover er der for hård politisk kamp mellem demokraterne, som er for en mere stram våbenlov, og republikanerne, der frygter, at en strammere lov vil gå alt for vidt. Det sidste problem er befolkningen og læseren selv.

- Du har vænnet dig til det. Du vil læse det her og så klikke videre til noget andet. Du vil høre eller se nyhederne og ryste på hovedet for derefter at skifte kanal. Bagefter vil den tragiske begivenhed aftage i din hukommelse, skriver New York Times.

Avisen hiver også de passive kongresmedlemmer ind i ligningen, der forklarer, hvorfor ingenting vil ændre sig.

- Det er det, våbenlobbyisterne håber på. De vil have, at du glemmer. At du accepterer de 59 døde børn, forældre, brødre, søstre og venner. At du bladrer videre med én hånd og med den anden stemmer på kongresmedlemmerne, som vil forblive tavse uge efter uge. I den forudsigelige fremtid.

Britisk avis: Hvor mange skal dø?

Medier uden for USA's grænser bidrager også til våbendebatten. Eksempelvis stiller den britiske avis The Independent spørgsmålet, hvor mange der skal dø, før USA vil ændre sin våbenlovgivning.

Ifølge The Independent burde det tal være nået for længst, og en strammere våbenlov ville have skånet en masse liv.

- Var våbnene ikke automatiske, et våben tiltænkt krig og ikke et indkøbscenter, et hjem eller et offentligt musikarrangement, ville antallet af døde og sårede have været langt lavere, skriver avisen i en kommentar.

Avisen konkluderer dog, at der på spørgsmålet "Hvor mange liv?" ikke eksisterer en grænse, som kan få USA til at gøre mere for at beskytte sin befolkning fra skydevåben.

- Der vil ske mange flere dødsfald, før USA overvejer at rive disse massemordvåben ud af de kolde, døde hænder på National Rifle Association, skriver avisen.