O.J. Simpson løsladt fra fængsel efter ni år

O.J. Simpson har et ønske om at bo i Florida, fortæller hans advokat.

Den tidligere amerikanske fodboldhelt og berømthed O.J. Simpson prøveløslades efter ni års fængsel.

Det oplyser nyhedsbureauet AP.

O.J. Simpson har afsonet en dom for væbnet røveri i i fængslet Lovelock i Nevada. Han blev idømt 33 års fængsel, hvoraf minimum ni år skulle afsones. 

Han blev dømt den 5. december 2008. Knapt ni år efter er han igen på fri fod.

De næste fem år vil han være under opsyn.

The Nevada Department of Corrections, in an effort to ensure public safety and reduce the potential for incident,...

Posted by Nevada Department of Corrections on Sunday, October 1, 2017

God opførsel sætter Simpson fri

Et nævn i den amerikanske delstat Nevada godkendte i slutningen af juli, at den nu 70-årige O.J. Simpson skulle prøveløslades.

Her lagde de blandt andet vægt på, at han i sin tid i fængslet havde opført sig ordentligt.

- Du har fulgt fængslets regler. Du er ikke dømt for andre kriminelle handlinger, og du har samfundets støtte. Jeg mener, du skal prøveløslades, sagde et af nævnets medlemmer ifølge Sky News.

Under høringen kom det også frem, at den tidligere amerikanske fodboldhelt fortrød røveriet. 

- Jeg ville ønske, at røveriet aldrig var sket. Jeg kunne have gjort noget ved det hele, hvis jeg havde truffet et bedre valg. Jeg tager ansvaret, sagde han.

O.J. Simpson blev dømt for væbnet røveri den 5. december 2008. Knap ni år efter er han igen på fri fod.
O.J. Simpson blev dømt for væbnet røveri den 5. december 2008. Knap ni år efter er han igen på fri fod. Foto: POOL New / Scanpix Denmark

Genvandt sin frihed i kort tid

O.J. Simpson var en kendt sportsstjerne i 1960'erne og 1970'erne. 

Han spillede 11 sæsoner i den amerikanske football-liga, NFL, for Buffalo Bills og San Francisco 49ers, hvor han udmærkede sig med flere rekorder og opnåede national sportsheltestatus under kælenavnet Juice.

Men hans store sportskarriere blev senere overskygget af drabet på ekskonen Nicole Brown og vennen Ronald Goldman, som han i 1994 blev tiltalt og siden frikendt for.

O.J. Simpson genvandt sin frihed - men præcis 13 år efter, at han blev frifundet for mordene, blev han kendt skyldig i 10 sigtelser, herunder røveri og forsøg på kidnapning. Det skete, efter han en septemberaften i 2007 trådte ind på et hotelværelse i selskab med seks andre mænd.

Under den seks minutter lange konfrontation truede de syv mænd en mand med en pistol, inden de igen forlod hotelværelset, der var fyldt med O.J. Simpsons klenodier samt et par andre ting.

Tre dage senere blev Simpson anholdt.

Under sin høring lørdag åbnede O.J. Simpsons advokat, Malcolm LaVergne, op for, hvor hans klient har tænkt sig at leve.

- Der er ingen tvivl om, at han skal til Florida.

O.J. Simpson blev først frifundet for drab, men senere blev han dømt for kidnapning og røveri. Her er hele historien om den tidligere fodboldhelt og filmstjerne. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge