Det skal du vide om det tyske valg

Socialpolitik, kampen om EU og dysten mellem Mutti og Supereuropæeren. Vi giver her et overblik over de vigtigste informationer.

Hvad sker der?

Den 24. september skal indbyggerne i den europæiske økonomiske supertanker Tyskland i stemmeboksen for at vælge landets 19. Forbundsdag – Tysklands svar på Folketinget. 61,5 millioner tyskere kan stemme.

Tyskerne skal afgive to stemmer ved valget.

Den første stemme er på en kandidat i deres valgdistrikt. Der er 299 valgdistrikter i Tyskland, med i gennemsnit 250.000 vælgere per distrikt.

Den kandidat, der får flest stemmer i et distrikt, ryger direkte i Forbundsdagen.                    

Den anden stemme er på et politisk parti. Partierne vælger selv kandidaterne baseret på en regional kandidatliste.

Valg i Tyskland

Den 24. september skal 61,5 millioner tyskere vælge landets næste forbundskansler og den nye regering, Forbundsdagen.

De førende kandidater er det konservative parti CDU’s Angela Merkel og det socialdemokratiske parti SPD’s Martin Schulz.

Angela Merkel har været kansler i Tyskland siden 2005. Martin Schulz er tidligere formand for Europa-Parlamentet.

Hovedtemaerne i valget er flygtninge- og integrationspolitik, økonomi, sikkerhed og udenrigspolitik.  

Det er ikke lovpligtigt at stemme. Spærregrænsen er på fem procent.

I 2013 var stemmeprocenten på 71.5 procent. Stemmeprocenten er faldet støt siden 1972, hvor den toppede med 91,1 procent.

Hvilke partier stiller op – og hvad står de for?

I alt stiller 42 partier op til Forbundsdagen. Der er ekstreme partier på begge fløje af det politiske spektrum og sågar også et satireparti, for dem der aktivt vil fravælge de etablerede partier.

Her er et overblik over nogle af de mere kuriøse partier:

  • Det ’Lilla’ Parti – stiller op med spirituel politik.
  • Havepartiet fra Magdenburg - protesterer mod ødelæggelsen af 162 haver.
  • V-party3 - partiet for forandring (Veränderung), vegetarisme og veganisme. 
  • Sund fornuft-partiet.

Her er et overblik over de etablerede partier:

CDU

CDU er Tysklands konservativt-kristendemokratiske politiske parti. Angela Merkel har været formand i partiet siden år 2000.

 Dansk pendant: Det Konservative Folkeparti.

 Partiet har været tonangivende i tysk politik, siden det blev dannet i 1945.

 Det nuværende partiprogram Frihed Under Ansvar blev vedtaget i 1994.

 CDU har blandt andet rødder i økonomisk liberalisme og katolsk sociallære. Partiet er tilhænger af en social markedsøkonomi.

Blandt partiets mest fremtrædende ledere er den tidligere forbundskansler Helmut Kohl, der var forbundskansler i årene 1982-1998.

De etablerede partier i Tyskland

SPD

SPD er Tysklands socialdemokratiske parti og et af verdens ældste politiske partier. Partiet blev grundlagt i 1863.   

Dansk pendant: Socialdemokraterne. 

Martin Schulz har siden marts 2017 været partiets formand. Han kom fra posten som formand for Europa-Parlamentet.  

Partiets politiske slogan er Fremtid, Retfærdighed, Europa, og SPD går til valg på bedre social retfærdighed, lighed, solidaritet og dybere integration i EU.  

Blandt partiets mest fremtrædende tidligere ledere er Gerhard Schröder og Heide Simonis, der var Tysklands første kvindelige ministerpræsident.

Valgets joker - AfD

Det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland har været genstand for voldsom debat de seneste år. Partiet står denne gang til at blive valgt ind i Forbundsdagen. Nogle prognoser forudser, at partiet får op mod 11-12 procent af stemmerne, og dermed kan AfD blive det tredjestørste parti i det tyske parlament. 

Partiets to spidskandidater er Alexander Gauland (76) og Alice Weidel (38).

AfD’s vælgertilslutning eksploderede i 2016, da flygtningekrisen var på sit højeste. Siden faldt den igen, men i takt med at valget har nærmet sig, er tilslutningen steget igen. 

Partiet vil blandt andet lukke landets grænser og stoppe familiesammenføringer. Derudover vil de sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Sidste år gjorde spidskandidaten for det nye, højreorienterede parti, Alternative für Deutschland (AfD) Alexander Gauland sig temmelig upopulær. Ifølge det tidligere medlem af Merkels parti CDU var der nemlig ikke mange tyskere, som ville have den tyske fodboldverdensmester Jerome Boateng som nabo. Af den simple grund at forstopperen fra Berlin og nu Bayern har en mørk hudfarve, da hans far er fra Ghana, mens moderen er fra Tyskland.  

Hvem kan blive valgt til kansler?

Der er to realistiske kandidater til posten som forbundskansler ved dette valg.

Angela Merkel fra partiet CDU, der har siddet på posten siden 2005. Hun stiller op for fjerde gang i træk, og står for stabilitet og konservatisme. Hun er højt respekteret i ind- og udland og bliver ofte kaldt ’Mutti’, fordi hun bliver set som ’hele Tysklands moder’.

Angela Merkel og Martin Schulz dyster om at blive den næste kansler for Tyskland.
Angela Merkel og Martin Schulz dyster om at blive den næste kansler for Tyskland. Foto: TOBIAS SCHWARZ / Scanpix Denmark

Hendes mest oplagte modkandidat er Martin Schulz fra det socialdemokratiske parti SPD.

Han vendte hjem til tysk politik sidste år efter en succesfuld årrække som formand for Europa-Parlamentet. Hans hjemkomst skabte i starten en nærmest euforisk stemning, men entusiasmen er siden blegnet, og han ligger i skrivende stund langt efter Angela Merkel i meningsmålingerne.

Hvad har valgkampen (blandt andet) handlet om? 

- Digitalisering

Tyskland halter gevaldigt bagefter mange sammenlignelige lande, når det kommer til internet- og telefonforbindelsen i hele landet.

Tyskland ligger på en 42. plads over dækning for mobiltelefoner (Danmark er nummer 13).

Derfor frygter mange tyske borgere, at landet kan sagte agterud i den globale digitale udvikling.

Både Angela Merkel og Martin Schulz har lovet massive forbedringer på området, hvis de vinder valget.

- Stigende ulighed

På trods af en økonomi, der buldrer derudaf, er der stadig mange fattige i Tyskland. 

Ifølge de seneste statistikker lever knap 16 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

Angela Merkel og Martin Schulz har forskellige tilgange til problematikken. Angela Merkel vil sænke skatten og have flere i arbejde. Martin Schulz vil indføre højere topskat, øge offentlige investeringer, begrænse brugen af korttidskontrakt og forlænge dagpengeperioden.

- Tysklands grønne omstilling

Der bliver kæmpet en kamp mellem miljøets og industriens interesser i Tyskland. Særligt bilindustrien står for skud, efter ’Dieselgate’, hvor den tyske bilproducent Volkswagen blev afsløret i at sløre deres emissionsstal for at kunne bestå den europæiske forureningskontrol.

Samtidig mener kritikere, at Angela Merkel er for uambitiøs og ikke presser hårdt nok på for at nedbringe CO2-udledningen. Derfor har hun blandt andet indført en række stramninger på dieselbilers forurening.