Eksperter om Suu Kyis længe ventede tale: For svag og kommer for sent

Suu Kyi fordømte ikke militærets handlinger, da hun i dag forholdt sig til situationen i Myanmar. Hun balancerer på en knivsæg, siger eksperter.

Myanmars reelle leder, Aung San Suu Kyi, udtrykte bekymring, da hun i dag stod frem foran verden og forholdt sig til situationen omkring rohingyaerne i Myanmar.

Aung San Suu Kyi er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at gribe ind overfor det, FN betegner som etnisk udrensning af rohingya-folket i landet.

Der vil være mange udenfor Myanmar, der siger ’for lidt, for sent’

Flemming Ytzen

Suu Kyi mødte ikke op til FN’s generalforsamling, der begynder i dag, men valgte i stedet at holde en tv-transmitteret tale fra Myanmar, hvor hun forholdt sig til de over 400.000 rohingyaer, der er flygtet fra landet.

- Vi er bekymrede over, at muslimer flygter over grænsen til Bangladesh. Vi ønsker at finde ud af, hvad der reelt er problemet, sagde Aung San Suu Kyi blandt andet.

Men talen er kun et museskridt i den rigtige retning, siger Flemming Ytzen, der er redaktør på Politiken og har fulgt situationen i Myanmar i flere år.

- Der vil være mange udenfor Myanmar, der siger ’for lidt, for sent’. På den anden side kan det være, at vi om et stykke tid ser tilbage på det her som startpunktet for en løsning, siger Flemming Ytzen og lægger vægt på, at Suu Kyi udtrykte åbenhed overfor internationale undersøgelser af, hvad der foregår i Myanmar.

Fordømte ikke militærets handlinger

Samtidig lagde Suu Kyi i talen ikke direkte afstand til militæret, som af FN beskyldes at stå bag operationer rettet mod rohingyaer. Blandt andet skulle militæret have stået bag nedbrændinger af ronhingya-landsbyer og udlægning af landminer med henblik på at ramme rohingyaer.

- Hun går ikke frem og siger, at militæret har overtrådt nogle regler. Hun siger tværtimod, at de har fulgt de regler, der er opsat for, hvordan man skal operere, siger Helene Maria Kyed, der er seniorforsker ved DIIS.

Suu Kyi nævnte i talen også, at der siden 5. september har været forholdsvis roligt i Myanmar:

- Som tidligere nævnt, har der ikke været sammenstød, eller nogen form for rydningsoperationer siden den 5. september, sagde Aung San Suu Kyi.

Men det giver Flemming Ytzen ikke meget for:

- Det er en lidt for flot omgang med realiteterne, siger Flemming Ytzen.

Rohingyaer får svært ved at vende tilbage

Nabolandet Bangladesh er under stort pres på grund af de hundredetusinder af rohingya-flygtninge, der er kommet til fra Myanmar.

Landet ønsker at hjemsende flygtningene til Myanmar, og det sagde Suu Kyi i sin tale i dag, at Myanmar var klar til.

Jeg ved ikke helt, hvordan rohingyaerne skal kunne bevise, at de hører til i Myanmar

Helene Maria Kyed

- Der er udtrykt et ønske om hjemsendelse af de flygtninge, der er flygtet fra Myanmar til Bangladesh. Vi er klar til at begynde en verifikationsproces på ethvert tidspunkt, sagde Aung San Suu Kyi.

Men en sådan verifikationsproces vil ifølge Helene Maria Kyed betyde store udfordringer for rohingyaerne med at vende tilbage til Myanmar. For de betragtes som illegale indvandrere i Myanmar, og derfor har de ikke statsborgerskab i landet.

- En verifikationsproces betyder, at man skal kunne fremvise dokumenter på borgerskab eller kunne bevise, at man har boet i Myanmar ved for eksempel at komme med en adresse, siger Helene Maria Kyed.

- Og med de nedbrændinger, der er sket af rohingya-landsbyer, og det faktum, at flere af dem ikke er statsborgere, så ved jeg ikke helt, hvordan de skal kunne bevise, at de hører til i Myanmar, siger hun.

Hun har med stor sandsynlighed måtte lægge arm med generalerne, der sidder i hendes regering, for at kunne holde den tale

Flemming Ytzen

Presset fra alle sider

Aung San Suu Kyi er i klemme mellem det internationale samfund, Myanmars buddhistiske nationalister og militæret, som sidder på 25 procent af pladserne i Myanmars parlament. Og det udtrykker talen ifølge eksperterne med tydelighed.

For overhovedet at holde denne tale, har Suu Kyi kæmpet en kamp mod militæret, siger Flemming Ytzen, redaktør på politiken.

- Hun har med stor sandsynlighed måtte lægge arm med generalerne, som hun sidder i regering med, for at kunne holde den tale, siger Flemming Ytzen.

Myanmars militær har magten i kerneministerierne, når det gælder landets sikkerhed. Men det betyder ikke, at Suu Kyi blot er til pynt, siger Helene Maria Kyed.

- Hun er sådan set ikke en kransekagefigur. For når man sidder på 75 procent af pladserne i parlamentet, så kan man godt lave lovgivning og reformer på visse områder. Men hun kan ikke gå ind og lave grundlovsmæssige ændringer eller styre militære operationer. Så der er områder, hvor hun ikke har et særlig bredt spillerum, siger hun.

På vej i den rigtige retning

Samtidig skal Suu Kyi tage hensyn til Myanmars buddhistiske nationalister, som udgør størstedelen af befolkningen, på den ene side, og til lande der bidrager økonomisk til landet på den anden side.

- Der vil være mange af Suu Kyis buddhistiske meningsfæller, der siger ’rohingya-mindretallet skal ikke have så meget som en lillefinger’. Samtidig ved hun også godt, at hvis den politik bliver praksis i Myanmar, så vil alle der handler med landet genopruste sanktionerne, siger Flemming Ytzen.

Derfor mener Flemming Ytzen, at talen er et skridt i den rigtige retning:

- Man skal huske, at vi taler om et land, der var under et halvt århundredes militærdiktatur. Talen kan være begyndelsen på, at vi får igangsat international inspektion af Myanmar, slutter han.