Rumsondes sidste billeder kan gøre os klogere på solsystemets opståen

16x9
Det sidste billede taget af rumsonden Cassini. Rumsunden tog over mere end 453.000 billeder. Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute

Billeder af ringene, der kredser om Saturn, kan måske fortælle, hvordan solsystemet blev skabt.

Den 15. oktober 1997 startede den amerikansk-europæiske rumsonde Cassini sin færd mod Saturn, og næsten 20 år senere, den 14. september 2017, tog den sit sidste billede af planeten.

Billedet viser det sted, NASA-sonden nogle timer senere med 100.000 kilometer i timen brød igennem Saturns atmosfære og endte sine dage ved at brænde op.

Det er det sidste af mere end 453.000 billeder, som er taget for at indsamle information om Saturn, den sjette planet fra solen.

Informationer som ifølge astrofysiker Tine Ibsen har lært os utrolig meget.

Ikke mere brændstof

Hun sad selv og så med på NASA’s direkte transmission af Cassinis sidste rejse fra Planetariet i København sammen med mange af sine kollegaer.

- Man kunne først se en masse signal fra rumsonden, som pludselig blev helt stille. Ligesom et hjerte der slår, og som pludselig bliver helt stille, fortæller hun til TV 2.

NASA havde ikke regnet med, at Cassini kunne holde i knap 20 år, som den gjorde. Men til sidst var der ikke nok brændstof på til, at den kunne fortsætte.

De dynamikker, der foregår, når vi får dannet mini måner, er de samme, som er sket da vores solsystem blev til

Tine Ibsen, astrofysiker

Ny og vigtig viden

Da man konstaterede, at udløbsdatoen var tæt på, blev man mere modig i forhold til, hvor rumsonden skulle tage sine billeder fra, siger astrofysikeren.

Det er særligt ringene omkring Saturn, der har interesseret de tre rumorganisationer bag missionen; NASA, det europæiske ESA og det italienske API.

Siden missionen startede, har Cassini taget billeder af Saturn fra afstand, men de seneste par måneder har sonden fløjet igennem ringene og givet en masse gode billeder, fortæller Tine Ibsen.

Selv om meget data endnu ikke er analyseret, har de flere hundrede tusinde billeder, der er taget igennem årene, ifølge den danske astrofysiker allerede givet os ny og vigtig viden.

Faktisk har de måske lært os, hvordan vores eget solsystem blev til.

To måner er stødt sammen

Svaret skal findes i ringene, der omkranser Saturn, som er en gasplanet.

De består af en masse stykker af sten og is. Nogle på størrelse med de bittesmå partikler, der for eksempel findes i cigaretrøg. Andre på størrelse med HT-busser.

De ringe har ikke altid været der, tror man.

 - De er dynamiske og ikke statiske. De er blevet dannet på et tidspunkt. Vi tror, det er to måner, som er stødt sammen, blevet pulveriseret og har dannet ringene, siger Tine Ibsen.

Og det, rumsonden har vist, er, at nogle områder i ringene samler sig igen og danner små måner.

- De dynamikker, der foregår, når vi får dannet minimåner, er de samme, som er sket, da vores solsystem blev til, og de planeter omkring solen blev dannet.

Løser velkendt problem

På den måde har Cassini fungeret som en slags laboratorium for, hvordan planeter bliver dannet, og kan have løst et velkendt problem for astrofysikere.

Man ved ikke, præcis hvordan planeter bliver bygget op, fordi det foregår langt væk fra jorden og tager flere tusinder af år.

Men fordi Cassini har været så tæt på, og Saturn ikke har skyer, har den givet mulighed for at se dynamikkerne meget tydeligt.

Nu venter der forskerne en masse arbejde med at få analyseret det sidste data og forhåbentlig blive endnu klogere på, hvordan vores solsystem blev til.