Kæmpe militærøvelse skaber frygt for invasion - men kan Rusland besætte et Nato-land?

Den største militære øvelse siden Den Kolde Krig bringer sindene i kog. Eksperter maner til besindighed.

Op mod 100.000 russiske soldater skal fra i dag beskytte moderlandet Rusland mod et angreb fra tre fiktive stater, der vil invadere og annektere dele af Hviderusland.

Det sker under den storstilede militærøvelse 'Zapad 17', som betyder 'Vest 17'.

Ifølge den russiske regering deltager 5500 russiske og 7200 hviderussiske soldater i militærøvelsen – altså 12.700 soldater.

Derudover deltager 70 fly, tæt på 250 kampvogne, 200 artillerisystemer og 10 flådefartøjer.

Men ifølge flere observatører fra NATO er øvelsen langt mere omfattende. Ifølge militærobservatører er antallet af soldater, der deltager, tæt på 100.000, og det gør øvelsen til den største siden Den Kolde Krig.

Og det har fået politiske ledere i Polen, Baltikum, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien til at udtrykke bekymring over øvelsen.

De frygter, at Rusland ikke vil trække alle tropper tilbage efter øvelsens afslutning.

Ekspert i russisk militær Alexander Golts siger til nyhedsbureauet AFP, at Rusland "meget dygtigt manipulerer med tallene til sådanne øvelser, så det ikke skal invitere udenlandske observatører".

- Ved hver øvelse arbejder Rusland på samme scenarie - at indsætte tropper hurtigt, siger han.

Og netop antallet af soldater, der medvirker, er essentielt. For hvis flere end 13.000 soldater deltager i en militærøvelse, skal landet, der står for øvelsen ifølge en international aftale med navnet Wien-dokumentet invitere udenlandske militærobservatører fra samtlige 56 OSCE-medlemslande (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) med til øvelsen.

Russerne har slet ikke styrken til at besætte og holde et NATO-land

Jørgen Staun, lektor på Forsvarsakademiet og Ruslandsekspert

Rusland insisterer dog på, at Zapad 2017 er "udelukkende defensiv".

Zapad-øvelser har fundet sted hvert år siden 1973. Øvelsen går hvert fjerde år på skift mellem Kaukasus og den østlige, centrale og vestlige del af Rusland.

Forhold på frysepunktet

Øvelsen finder sted, mens forholdet mellem Rusland og NATO er iskoldt.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er upopulær, efter at han i 2014 annekterede Krim-halvøen fra Ukraine.

Og netop Ukraines præsident, Petro Porosjenko, frygter, at Rusland vil bruge den storstilede militærøvelse som et skalkeskjul til at invadere Ukraine.

Der har været flere protester mod den omfattende militærøvelse.
Der har været flere protester mod den omfattende militærøvelse. Foto: VASILY FEDOSENKO / Scanpix Denmark

- Militærøvelsen kan være et røgslør med det formål at danne en ny russisk kampgruppe til at invadere Ukraines territorium, siger han – ifølge BBC – i en tale.

Putin og den russiske regering er også under mistanke for at have blandet sig i USA's præsidentvalg sidste år.

- Rusland vil teste os, hver gang de får mulighed for det. Vi ser nu et aggressivt Rusland, og det må vi håndtere, sagde Storbritanniens forsvarsminister, Michael Fallon, til BBC i sidste uge.

Krim-halvøen

Krim-halvøen blev en del af Rusland i marts 2014, efter den før havde været en del af Ukraine. Det skete efter en kontroversiel folkeafstemning, hvor 96 procent angiveligt stemte for, at Krim skulle være en del af Rusland.

Rusland har siden budt Krim velkommen som en del af Rusland, men ingen vestlige lande anerkender officielt Ruslands annektering af Krim.

Der bor omkring 2 millioner mennesker på halvøen. 59 procent af dem er etniske russere, 24 procent er ukrainere og 12 procent er Krim-tatarer.

Putin og Rusland har til gengæld stået fast på, at landet har ret til at afholde øvelsen.

- Betragter det som en intimideringsøvelse

En del af militærøvelsen foregår i den sydøstlige del af Østersøen og dermed tæt på dansk territorium. Og derfor vækker øvelsen også opmærksomhed i det danske forsvar.

Forsvaret sender ekstraordinært et af sine Challenger-fly til Rønne, og samtidig får fregatten Ivar Huitfeldt under øvelsen til opgave at patruljere i farvandet øst for Bornholm.

- Vi følger jo altid med, når der er aktivitet i vores umiddelbare nærområde, og når russerne nu indleder en øvelse af den her størrelse, så er det klart, at vi gerne vil overvåge den, siger Søren Andersen, der er oberst i Forsvarets operationsstab.

Og det faktum, at militærøvelsen foregår så tæt på de danske grænser, bekymrer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Jeg betragter det som en intimideringsøvelse over for de baltiske lande, og det er jo karakteristisk for russerne, at de underanmelder, hvor mange der deltager i øvelserne, siger han til DR.

Men selvom øvelsen løber af stablen tæt på til Danmark, er der ifølge oberst Søren Andersen ingen tegn på, at øvelsens scenarier har dansk territorium som mål.

- Det er ikke Danmark, der er i centrum for den her øvelse, som vi forstår det. Men vi er alligevel til stede på samme måde, som jeg formoder, at russerne er det ved den NATO-øvelse i Østersøen, der finder sted samtidig, siger han.

NATO-øvelsen ’Northern Coast’ finder sted den 18.-22. september, og her deltager Danmark også.

Selvom den russiske Zapad-øvelse ventes at omfatte op mod i alt 100.000 soldater, er der ikke for alvor grund til at frygte russerne, vurderer Jørgen Staun, lektor på Forsvarsakademiet og Ruslandsekspert.

- De kan godt udfordre os, og hvis det kom til uroligheder, ville de være langt stærkere end de nuværende NATO-styrker i det baltiske område.

- Men man skal lige tage det med et gran salt, for russerne har slet ikke styrken til at besætte og holde et NATO-land, siger han.