BLOG: Manden ingen vil have som nabo kan presse Merkel

16x9
- Stem på os og tag jeres land tilbage. Sådan lyder budskabet fra AfDs kandidat Alexander Gauland. Foto: DANIEL KARMANN / Scanpix Denmark

Lykke Friis har været til vælgermøde hos Alternative für Deutschland.

Sidste år gjorde spidskandidaten for det nye, højreorienterede parti, Alternative für Deutschland (AfD) Alexander Gauland sig temmelig upopulær. Ifølge det tidligere medlem af Merkels parti CDU var der nemlig ikke mange tyskere, som ville have den tyske fodboldverdensmester Jerome Boateng som nabo. Af den simple grund at forstopperen fra Berlin og nu Bayern har en mørk hudfarve, da hans far er fra Ghana, mens moderen er fra Tyskland.  

Forleden meldte så flere partier ud, at de ikke vil sidde ved siden af Gaulands parti, hvis det kommer i Forbundsdagen efter valget den 24. september. Uanset hvem der i sidste instans kommer til at sidde ved siden af AfD, er Gauland værd at holde øje. Bliver AfD tredje største parti, vil han nemlig kunne indsnævre Merkels handlerum, for eksempel på udlændingeområdet.

"Er pressen vigtigere end os?"

Allerede inden valgmødet i Frankfurt an der Oder i det tidligere DDR tæt går i gang mandag aften, står det klart, at det bliver et anderledes valgmøde. Det lille forsamlingshus er fyldt til bristepunktet, men Gauland er ikke dukket op. Da et lokalt AfD-medlem forklarer, at hovedpersonen er på vej, men lige skal tale med pressen, lyder der højlydte protester.

- Dem kan han da tale med senere. Er pressen virkelig vigtigere end os?

Siden grundlæggelsen i 2013 har AfDs toppolitikere konsekvent betegnet de traditionelle medier som Lügenpresse, der kun vil holde AfD nede.

Men så kommer den 76-årige Gauland, vanen tro i tweedjakke og sweater. Og indledningen skuffer bestemt ikke tilhængerne. For han indleder med et langt angreb på pressen og de politiske modstandere:

- Valgkampen bliver nu for alvor beskidt. Se bare hvordan pressen angriber Alice Weidel, lyder det i et forsvar for hans spidskandidat-kollega, som kom på forsiden af avisen Die Welt i søndags.

I en mail fra 2013 havde hun nemlig blant andet betegnet regeringen som "svin, der er maronetter for sejrsmagterne" (læs USA, Frankrig, det tidligere Sovjet og Storbritannien). Alice Weidel nægter at have skrevet mailen, men Die Welt mener at have beviserne i orden.

Derudover er Gauland stærkt fortørnet over, at han nu skal undersøges af de tyske myndigheder for racisme - "bare fordi jeg har anbefalet min nye yndlingsveninde, den tyrkiskfødte integrationsminister, at hun skal tage hjem på kurophold til det land, som hun øjensynligt kender meget bedre end Tyskland".

Det ordvalg Gauland benyttede, da han kritiserede den socialdemokratiske integrationsminister Aydan Özoguz var nu et ganske andet: "Hun skal dumpes i Anatolien som affald" ("entsorgen in Anatolien"). Özoguz har boet hele sit liv i fødebyen Hamborg - de første mange år med sine forældre, der er indvandrere fra Tyrkiet.

Ifølge Gauland er kritikken af ham blot endnu et eksempel på pressens uretfærdige behandling af AfD:

- Der gælder en anden målestok for os end for de andre partier. Hvis alle politikere, der har brugt de samme ord som mig, skal retsforfølges, vil vi snart ikke have nogen regering i et her land. Men det er åbenbart kun, når siger jeg noget, at det er for galt.

Giv os vort land tilbage

Kritikken af den tyrkisk fødte integrationsminister, der har sagt at den tyske nation konstant udvikler sig, fylder meget under valgmødet. Reelt er hele diskussion om, hvad det vil sige at være tysk AfDs mærkesag i denne valgkamp.

- Nej, det er ikke noget, der forandrer sig over tid, lyder det fra Gauland.

- Det her land er vores, og hvis man vil leve her, må man overholde vores regler og værdier, siger han til tordnede bifald.

Og han fortsætter:

- Merkel har aflagt ed på, at hun vil forsvare det tyske folk. Så kan det ikke være rigtigt, at hun opløser det. Vi bliver fremmede i vores eget land, og det vil vi ikke.

Den markante kritik af Merkels flygtningepolitik og bekymringen for islam er grundsøjlen i AfD. Da partiet blev grundlagt i 2013 af blandt andet Gauland, var det derimod euroen og Merkels indsats for at bevare Grækenland i euroen, der fyldte mest. I 2015 blev den oprindelige formand Bernd Lucke imidlertid kuppet af den fløj i partiet, der snarere ville fokusere på indvandring og islam. Euroen og EU fylder da heller ikke meget i Gaulands tale, om end han påpeger, at det langt om længe skal være slut med, at "bureaukraterne skal bestemme krumningen på vores agurker".

En mand i undertrøje er ikke en seriøs opposition

Det ligger dybt i partiet, at det skal være et alternativ til de etablerede partier i Tyskland. Flere gange under valgmødet slår Gauland fast, at AfD er den eneste sande opposition i Tyskland: 

- Mine damer og herrer. Prøv at tænk tilbage på de sidste fire år. Er der nogen her, der kan huske én principiel debat, hvor partierne har givet Merkel modspil, f.eks. da hun åbnede grænserne? Der sagde SPD’s spidskandidat, at flygtninge er mere værd end guld. Og de liberales nye håb, Christian Lindner? En mand med daggamle skægstubbe, der fører valgkamp i undertrøje? Ham kan I ikke tage seriøst. Der er kun os. For Merkel har altså haft 12 år til at ændre familiesammenføringsreglerne uden at gøre noget. Efter valget siger hun nok bare igen wir schaffen das.

For Gauland er det også at centralt at påpege, at det stærkt reducerede antal af flygtninge ikke skyldes Merkel, men Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz, der imod kanslerens vilje plæderede for, at Balkan-ruten skulle lukkes, så der ikke kunne komme flygtninge via Grækenland, Balkan og Ungarn til resten af Europa.  

"Jeg kan ikke få et hotelværelse"

Da flygtningekrisen i 2016 var på sit højeste i Tyskland, lå AfD til ca. 15 procent, og partiet klarede sig særdeles godt i flere delstatsvalg. På trods af at partiet siden er faldet en hel del i målingerne, spår flere meningsmålingsinstitutter dem til at blive Tysklands tredjestørste parti. Og det har ifølge Gauland gjort de etablerede partier voldsomt nervøse. Til sidst i sin tale kommer Gauland ind på et andet centralt punkt i AfD’s valgkamp, nemlig anklagen om, at de etablerede medier og andre partier forsøger at holde dem nede. I starten af valgkampen brokkede AfD sig f.eks. over, at partiet blev inviteret til ganske få "TV-talkshows".

Mandag aften påpegede Gauland, at partiets plakater blev revet ned, kandidaternes biler brændt af, og at han selv har svært ved at få et hotelværelse.

- I har udvist stort mod ved at komme her til aften. Men husk, at på valgdagen den 24. september er der ikke nogen, der kan lægge pres på jer. Der står I helt alene i valgboksen. Så stem på os og tag jeres land tilbage, var hans udgangsreplik.

At AfDs tilhængere i de senere uger har gjort meget for at sabotere Merkels valgmøder i det gamle DDR ved at pibe, smide tomater og råbe "Merkel muss weg" nævner han ikke med ét ord.

AfD kan blive partiet med de gule lapper

At dømme på klapsalverne vil mange i salen givetvis følge Gaulands råd og stemme på AfD. Hermed vil der for første gang i Tysklands efterkrigstid være et parti til højre for det konservative CDU. Det var ellers i årevis CDU (og dets bayerske søsterpartis) mareridtsscenario. I praksis betyder det, at Merkel ikke kan ignorere Alexander Gaulands parti. Flere i hendes parti vil presse hende til at trække mod højre, for eksempel på udlændinge- og retspolitikken for på sigt igen at komme af med AfD.

Selvom alle partier for længst har meddelt, at de ikke vil samarbejde med AfD, endsige gå i regering med partiet, vil Gauland og hans holdninger derfor komme til at spille en rolle. Det vil især være tilfældet, hvis AfD rent faktisk bliver det tredjestørste parti i Forbundsdagen, og SPD igen går i en stor koalition med Merkel. Det vil nemlig betyde, at AfD får taleretten lige efter kansleren til alle vigtige debatter i Forbundsdagen, samtidigt med at partiet vil kunne gøre krav på den tunge formandspost i Finansudvalget. Så hvem ved? Måske vil man om nogle måneder efter valget kunne se Gauland med gule lapper i et finanslovsudkast - helt ligesom Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl?

Politisk uenighed er jokeren

Det vil imidlertid kræve, at Gauland formår at holde sammen på tropperne. Og reelt er det den største joker for AfD. Spærregrænsen på 5 procent skal de nok klare, men det er alt andet end sikkert, at Gauland vil kunne bevare roen i partiet. Allerede i foråret blev AfDs formand, Frauke Petry, afsat som spidskandidat og erstattet af Gauland og Alice Weidel.

Frauke Petry har imidlertid for længst gjort opmærksom på, at hun vil gå efter gruppeformandsposten efter valget, samtidigt med at hun også ønsker politikere smidt ud af partiet, som hun mener har udtrykt sig i nazistisk retning. Set i det lys kan det sagtens være, at de øvrige partier, mens de skændes om, hvem der skal være AfD’s nabo i Forbundsdagen, oplever, at skænderiet internt i AfD er endnu mere højlydt.