500 nynazister markerer 30-året for Rudolf Hess' død

16x9
"Jeg fortryder intet", står der på skiltet fra de højrenationalistiske demonstranter i Spandau lørdag. Foto: ALEXANDER BECHER / Scanpix Denmark

Røvhuller har også glæde af demokratiske rettigheder, konstaterer tysk politiker om nynazist-demonstration.

Nynazister og moddemonstranter er på gaden i Berlin-forstaden Spandau i anledning af 30-års-dagen for nazisten Rudolf Hess' død.

Ved middagstid havde omkring 500 nynazister samlet sig nær togstationen i Spandau.

Med sig havde de medbragt bannere, hvor der stod "Jeg fortryder intet", og det sorte, røde og hvide flag fra nazitiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nynazisterne havde planlagt en march fra stationen og hen til det tidligere Spandau-fængsel, hvor Hess afsonede en livstidsdom.

En af Hitlers nærmeste

Rudolf Hess, der var en af Adolf Hitlers nærmeste, blev dømt i forbindelsen med Nürnbergprocessen, der blev ført af mod nazisterne efter Anden Verdenskrig.

Fra 1933 til 1941 var han Hitlers stedfortræder. I 1941 fløj han til Storbritannien, fordi han troede, at lederen ville have ham til at forhandle en fredsaftale på plads.

I stedet blev han fængslet af briterne og siden dømt.

Nynazister samles årligt for at markere Hess' selvmord i 1987.

I år har det dog fået mere opmærksomhed, efter at en demonstration i den amerikanske delstat Virginia tidligere på måneden kostede en kvinde livet, da en formodet nynazist kørte ind i en menneskemængde.

Mange mener, at lørdagens demonstration i Tyskland burde have været forbudt - ligesom symboler som hagekorset er det.

- Det er rædselsfuldt, at nazister kan gå åbnet på gaderne som Hitlers stedfortrædere i 2017, siger Gerhard Sattler, der deltager i moddemonstrationen, til Reuters.

- Det er umuligt. Hele det tyske samfund må forsvare sig mod det her.

Umuligt at forbyde

Anden Verdenskrig er et følsomt emne i Tyskland.

Alligevel ville det være umuligt at forbyde dagens demonstration, mener Andreas Geisel, der er indenrigsminister i Berlins delstat.

- Jeg vil have glædet mig over et forbud, har han sagt til den tyske radiostation RBB Inforadio.

- Men vi kiggede grundigt på sagen og konkluderede, at røvhuller desværre også får glæder af demokratiske friheder.