Mens Trump ville snakke om et emne, tog tre citater verdens opmærksomhed

Et pressemøde med Donald Trump har trukket overskrifter verden over. Her er forklaringen.

USA’s præsident, Donald Trump, leverede tirsdag aften en historisk opsigtsvækkende pressekonference.

Journalist i New York Birgitte Borup har betegnet det som 'det mest usædvanlige, der er sket, siden Trump overtog embedet', og den amerikanske tv-kanal CNN’s analytiker går skridtet videre.

Han kalder pressemødet for det 'formentligt mest mindeværdige pressemøde i præsidenthistorien, som med sikkerhed vil blive et definerende øjeblik for hans (Trumps, red.) administration.'

- Trumps nedsmeltning vil stå ud som en periode revet ud af de mørkeste sider af historien og ført frem til det 21. århundrede, lyder det i analysen.

Men hvad var det, der antændte de sociale medier verden over, og som har fået både præsidentens partifæller og politiske modstandere til tasterne for at tage afstand?

For at finde svaret kan man kigge nærmere på tre af præsidentens udtalelser fra pressemødet.

1) ”Begge sider bærer skylden”

Tirsdagens pressekonference skulle egentlig have været et rutinearrangement, hvor præsidenten skulle mødes med pressen i Trump Tower i New York for at fremlægge hovedpunkterne i sin nye infrastrukturplan.

Men de fremmødte journalister ville have svar på spørgsmål om urolighederne i Charlottesville, Virginia, hvor Donald Trump er blevet kritiseret for ikke at tage klar nok afstand til de højreradikale, hvide nationalister. Hertil lød svaret fra præsidenten:

- Hvad med ’det alternative venstre’ som angreb, det I kalder for 'det alternative højre’, bærer de en del af skylden? Hvad med det faktum, at de kom angribende med køller i hænderne, har de nogen problemer? Det synes jeg, at de har.

- Du havde en gruppe på den ene side, som var skidt, og du havde en gruppe på den anden side, som også var meget voldelig. Ingen vil sige det, men jeg siger det her og nu.

Ingen vil sige det, men jeg siger det her og nu

Donald Trump

På den måde gentog Trump det standpunkt, som han indtog allerede lørdag, om at venstrefløjen bærer en lige så stor del af skylden.

Det medførte stor kritik, hvilket betød, at præsidenten mandag kom med en ny udtalelse, hvor han i tydeligere vendinger tog afstand fra Ku Klux Klan og nazisympatisører.

Højrenationalist heiler under fakkeloptoget i Charlottesville den 12. august.
Højrenationalist heiler under fakkeloptoget i Charlottesville den 12. august. Foto: EDU BAYER / Scanpix Danmark
Flere af demonstranterne har båret naziflag og andre nazisymboler.
Flere af demonstranterne har båret naziflag og andre nazisymboler. Foto: Edu Bayer / Scanpix Danmark

Disse udtalelser blev dog med ét glemt, da en arrig og gestikulerende Trump tirsdag vendte tilbage til sit udgangspunkt. Og udtalelserne virkede som en impulsiv reaktion fra præsidentens side, forklarer Birgitte Borup:

- Det er også derfor, at det bliver modtaget på den måde, som det gør. Det bliver opfattet bredt som ’den rigtige Trump’- som det, han virkelig mener om den her sag. Folk har her en fornemmelse af, at de har set præsidentens sande jeg, og at den præsident efter langt størstedelen af amerikanernes mening sympatiserer for meget med det alleryderste højre i USA, siger Birgitte Borup.

Udtalelserne har også medført afstandstagen fra toppolitikere på tværs af det politiske spektrum i USA.

 - Hr. Præsident, du kan ikke lade tilhængerne af hvid overlegenhed kun have en del af ansvaret, lyder det eksempelvis fra den republikanske senator Marco Rubio.

2) "De fine mennesker"

Urolighederne i Charlottesville tog til i styrke i sidste uge. Her har det højrenationalistiske miljø i USA, bestående af forskellige grupperinger, herunder den racistiske organisation Ku Klux Klan, i den forgangne måned demonstreret.

Blandt demonstranterne har både været hætteklædte Ku Klux Klan-medlemmer, nazisympatisører med hagekors-flag og nazi-råb samt vrede, hvide mænd med fakler.

Den seneste uge har det ført til moddemonstrationer og sammenstød i den lille amerikanske by, og lørdag kulminerede urolighederne, da en bil i høj fart påkørte moddemonstranterne og dræbte en 32-årig kvinde og sårede 19 andre.

På tirsdagens pressemøde med Donald Trump valgte præsidenten dog nærmest at gå til forsvar for de højreradikale demonstranter.

- Der var mange andre mennesker i den gruppe end nynazister og hvide nationalister. Pressen har behandlet dem absolut uretfærdigt. Der var nogle rigtig fine mennesker på begge sider, sagde han.

Der var nogle rigtig fine mennesker på begge sider

Donald Trump

Men selvom præsidenten muligvis har en pointe om, at alle demonstranterne ikke nødvendigvis har racistiske holdninger, er udtalelsen problematisk.

- Det, at en præsident på den her måde stiller sig op og omfavner en bevægelse, der har marcheret gennem Charlottesville, mens de har heilet, mens de har råbt jødehadske udsagn, mens de har råbt racistiske udsagn, det er fuldstændig ekstremt set i lyset af den nyere politiske historie i USA, forklarer Birgitte Borup.

3) Koblingen til Washington og Jefferson

Det højrenationalistiske miljø er utilfredse med Charlottevilles bystyres beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E Lee og omdøbe parken, hvor rytterstatuen står, fra Lee Park til Justice Park.

Sydstatsmonumenter anses af modstandere som et skamfyldt symbol på undertrykkelse, raceopdeling, vold og USA's slavetid, men de højreradikale har argumenteret for, at nedtagningen er et indgreb i landets historie.

Næsten enslydende lød det fra Donald Trump på tirsdagens pressemøde:

- George Washington var slaveejer. Skal George Washington så også miste sin status? Skal vi rive statuer af George Washington ned? Hvad med Thomas Jefferson, hvad tænker I om Thomas Jefferson, kan I lide ham? Okay, godt. Skal vi tage statuerne ned, fordi han var en stor slaveejer? I er virkelig nødt til at spørge jer selv, hvor stopper det?

Skal vi rive statuer af George Washington ned?

Donald Trump

Men med sin retorik griber Trump direkte ned i den yderligtgående højrefløjs ’playbook’, bemærker CNN’s analytiker.

- Han virker til at have forladt ethvert krav til den traditionelle præsidentrolle som værende en moralsk stemme for nationen og verden, skriver han.

Også Birgitte Borup påpeger problemer ved præsidentens udtalelse.

- Det, han glemmer her, ifølge kritikerne, er, at han står med hele USA’s historie mellem hænderne. Han står med hele deres historie om racediskrimination, han står med det ansvar, der følger med at være moralsk leder for verdens største stormagt, siger hun.