Kæresten begik selvmord efter hendes sms'er: Nu er hun idømt fængsel

Da Michelle Carters 18-årige kæreste var i færd med at forgifte sig selv, opfordrede hun ham til at fortsætte. Nu er hun blevet dømt.

En 20-årig kvinde fra den amerikanske delstat Massachusetts, der opfordrede sin kæreste til at begå selvmord via sms'er til hans telefon, er nu blevet idømt 2,5 års fængsel, heraf er 15 af månederne ubetinget.

Det skriver CBS News.

Så er du sikker på, at du ikke vil dræbe dig selv i aften?

Besked fra Michelle Carter

Du kan se hele sms-korrespondancen nederst i denne artikel

Kvinden, Michelle Carter, blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab i juni måned, og hun har nu fået udmålt sin straf.

Sagen har fået stor opmærksomhed i USA, fordi det alene er de ord, Michelle Carter skrev til sin kæreste, der er hendes forbrydelse.

Kæresten, Conrad Roy III, begik selvmord ved kulilteforgiftning i en bil i juni 2014, men inden det kom så vidt, havde han haft flere intense sms-udvekslinger med Michelle Carter, der befandt sig 45 kilometer væk.

Grænser for ytringsfriheden

Michelle Carter var dengang 17 år gammel, og hendes støtte til selvmordsprojektet var udtalt.

- Tiden er rigtig, og du er klar. Bare gør det, skat, hedder det blandt andet i en af beskederne.

Michelle Carters advokat forsøgte at overbevise retten om, at den unge kvindes beskeder ikke ville have gjort nogen forskel, men det var dommeren uenig i.

Desuden mente advokaten, at Michelle Carters sms'er faldt ind under ytringsfriheden, men det overbeviste heller ikke dommeren.

Især en besked, hvor Michelle Carter skrev til kæresten, at han skulle kravle tilbage ind i den gasfyldte bil, var ifølge dommeren så uforsvarlig, at den falder ind under kategorien uagtsomt manddrab.

Michelle Carter og Conrad Roy III mødtes i Florida i 2012, mens de var på ferie med deres familier, og deres forhold foregik primært via telefonen.

Begge teenagere kæmpede med depressioner, og Michelle Carter var blevet behandlet for anoreksi.

Beskederne, der førte til selvmord

Den 13. juli 2014 blev 18-årige Conrad Roy III så fundet død på en parkeringsplads i Massachusetts.

Han havde indåndet udstødningsgas fra en generator i sin bil.

I hans telefon fandt politiet beskederne fra Michelle Carter.

Sms’erne fortæller historien om en fortabt ung mand og en ung pige, der nogle gange prøver at hjælpe og nogle gange prøver at skubbe ham ud over kanten.

Her er et uddrag af de tekstbeskeder, der spillede en afgørende rolle i dagene op til selvmordet, og som ifølge dommeren i Massachusetts fik Conrad Roy III til at tage sit liv.

19-06-2014 
Michelle Carter
Men psykiatrisk skadestue vil hjælpe dig. Jeg ved, du ikke tror, det ville, men jeg fortæller dig, hvis du giver dem en chance, kan de redde dit liv
En del af mig vil have dig til at prøve noget og fejle bare, så du kan få hjælp
Conrad Roy III
Det hjælper ikke. Stol på mig
Så hvad vil du da gøre? Blive ved med kun at snakke og ikke handle, og hver dag fortælle, hvor meget du vil dræbe dig selv? Eller vil du forsøge at få det bedre?
Jeg kan ikke få det bedre, jeg har allerede taget min beslutning.
23-06-2014 
Hvordan vil du skade dig selv?
På en eller anden måde – jeg ved ikke hvordan endnu
Please – lad være
Jeg hader mig selv, jeg vil altid hade mig selv, jeg kommer aldrig til at se mig selv på en god måde, jeg er så langt bagud
Hvad vil det gøre at skade dig selv!? Intet! Det vil gøre det værre!
Få smerten til at gå væk, som du sagde
Det vil få smerten til at gå væk midlertidigt, men når du er færdig, vil du bare fortryde det og have det endnu værre
07-07-2014 
Hvis du var i mit sted, helt ærligt hvad ville du gøre?
Jeg ville få hjælp. Men det er bare mig. Når jeg har et alvorligt problem, så er mit første instinkt at få hjælp, fordi jeg ved, at jeg ikke kan gøre det alene

Pludselig skifter Carter imidlertid karakter, og det virker som om, hun vil støtte Roy i selvmordet i stedet for at tale ham fra det.

Her diskuterer Carter og Roy den bedste måde for ham at producere kulilte.

07-07-2014 
Michelle Carter
Nåh, der er flere måder at skabe CO (kulilte, red.). Googler måder at gøre det på.
Conrad Roy III
OMG (åh min gud, red.)
Hvad?
En bærbar generator, der er det
08-07-2014 
Så er du sikker på, at du ikke vil dræbe dig selv i aften?
Hvad mener du med, er jeg sikker?
Du gør det helt sikkert ikke i aften?
Jeg ved det ikke endnu, jeg giver dig besked
Fordi jeg bliver oppe sammen med dig, hvis du vil gøre det i aften
En anden dag ville ikke skade
Du kan ikke fortsætte med at udsætte det, det er det, du fortsætter med at gøre
11-07-2014 
Efter min mening tror jeg, du skal bruge generatoren, fordi jeg ikke rigtig ved med pumpen, og med en generator kan du ikke fejle

Denne række beskeder blev sendt imellem den 4. og den 12. juli 2014. *** markerer, at der er gået noget tid siden sidste besked.

Michelle Carter
Du bliver nødt til at bevise, at jeg tager fejl, for jeg tror bare ikke, at du vil det her. Du bliver bare ved med at skubbe det til en anden nat og sige, at du vil gøre det, men du gør det aldrig
*** SE DET ER HVAD jeg mener. DU BLIVER VED MED AT UDSÆTTE DET! Du sagde bare, at du ville gøre det i aften, og nu siger du på et tidspunkt
*** Men jeg vil vædde på, at det ender som, "åh, det virkede ikke, fordi jeg ikke havde bundet røret rigtigt eller sådan noget... " Jeg vil vædde med, at du vil komme med sådan en undskyldning
*** Har du generatoren?"
Conrad Roy III
Ikke endnu LOL (griner højlydt, red.)
Jamen, hvornår får du det?
*** Du har bare ikke at lyve for mig og sige, at du vil gøre det og så med vilje blive taget i det

Endelig foregik følgende beskedudveksling dagen før og dagen for selvmordet:

11-07-2014 
Conrad Roy III
Jeg er bare for følsom. Jeg vil have at min familie skal vide, at der ikke var noget, de kunne gøre. Jeg er indespærret i mine egne tanker
Nej, jeg ville være glad, hvis de ikke følte sig skyldige. For jeg har en følelse af at det vil skabe en masse depression hos mine forældre/søstre
Jeg overtænker alt... f**k. Jeg skal stoppe og bare gøre det
Michelle Carter
Jeg tror, dine forældre ved, at du er et virkelig dårligt sted. Jeg siger ikke, at de vil have dig til at gøre det, men jeg føler helt ærligt, at de kan acceptere det. De ved, at der ikke er noget, de kan gøre, de har forsøgt at hjælpe. Alt er forsøgt
Men der er et punkt, der kommer, hvor der ikke er noget, nogen kan gøre for at redde dig selv, ikke engang dig selv, og du har ramt det punkt, og jeg tror dine forældre ved, at du har ramt det punkt
Du sagde, at din mor så en selvmordsrelateret ting på din computer, og hun sagde ikke noget. Jeg tror, hun ved, at det er i tankerne, og hun er forberedt på det
Alle vil være triste i et stykke tid, men de vil komme over det og fortsætte. De vil ikke være deprimerede, jeg vil ikke lade det ske. De ved, hvor trist du er, og de ved, at du gør det for at være glad, og jeg tror, de vil forstå og acceptere det. De vil altid bære dig i deres hjerter
*** Jeg vil bare ikke have, at nogen kommer til skade i processen
Jeg mente, at når de åbner døren, vil alt kulilten komme ud, de kan ikke se det eller lugte det. Den, der åbner døren
De vil se generatoren og vide, at du døde af kulilte
*** Hej, kan du gøre mig en tjeneste?
Ja selvfølgelig
Bare vær der for min familie :)
Conrad, selvfølgelig vil jeg være der for din familie. Jeg vil hjælpe dem så meget som muligt for at komme igennem dette, ellers fortælle dem, hvor fantastisk deres søn/bror virkelig var
Jeg ved det ikke, jeg går i panik igen
Jeg overtænker
Jeg troede du ville det her. Tiden er rigtig, og du er klar, du skal bare gøre det! Du kan ikke fortsætte med at leve på denne måde. Du skal bare gøre det, ligesom du gjorde sidste gang og ikke tænke over det og bare gøre det, skat. Du kan ikke fortsætte med at gøre det her hver dag
Jeg vil gerne. Men som om jeg er går i panik på grund af min familie, tror jeg
Jeg ved det ikke
Conrad. Jeg fortalte dig, at jeg vil passe på dem. Alle vil passe på dem for at sikre, at de ikke vil være alene, og folk vil hjælpe dem med at komme igennem det. Vi talte om dette, de bliver okay og accepterer det. Folk der begår selvmord tænker ikke så meget, og de gør det bare
12-07-2014 
*** Jeg tror ikke, du vil gøre det så, alt det for ingenting
Jeg er bare forvirret, jeg mener, du var så klar og besluttet
Jeg gør det til sidst
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg venter på... men jeg har alt klar
Nej, det gør du ikke, Conrad. Det skulle have været i aftes. Du fortsætter med at udsætte det, og du siger, at du vil gøre det, men du gør det aldrig. Det vil altid være sådan, hvis du ikke gør noget
Du gør det bare hårdere for dig selv ved at udsætte det, du skal bare gøre det
Vil du gøre det nu?
Er det for sent?
Jeg ved det ikke, det er allerede lyst udenfor
Jeg går i seng igen, elsker dig, jeg skriver til dig i morgen
Nej? Det er nok den bedste tid nu, fordi alle sover. Bare kør et sted hen i din bil. Og ingen er rigtig ude lige nu, fordi det er sent
Hvis du ikke gør det nu, kommer du aldrig til at gøre det
Og du kan sige, du vil gøre det i morgen, men det vil du nok ikke
*** Du skal bare gøre det Conrad, ellers vil jeg forsøge at skaffe dig hjælp
Du kan ikke fortsætte med at gøre det her hver dag
Okay, jeg gør det i dag
Lover du?
Jeg lover det, skat
Jeg bliver nødt til det nu
Som i lige nu?
Hvor skal jeg tage hen?
Og du kan ikke bryde et løfte. Og bare kør til en stille parkeringsplads eller noget.

Kort tid efter blev Conrad Roy III fundet død i sin bil.