Mor og tre børn fundet døde i Sverige - mistanke om drab

16x9
Kvinden og de tre børn blev fundet i en ejendom i Gårdsten ved Göteborg. Foto: TV 2

De første undersøgelser tyder på, at kvinde og børn blev udsat for forbrydelse inden brand i svensk lejlighed.

En kvinde og tre børn er omkommet i forbindelse med en brand i en lejlighed nær Göteborg. Svensk politi mistænker, at det kan være en mordbrand.

Betjente afhører en person, skriver politiet i Stockholm i en pressemeddelelse.

Redningstjeneste, ambulance og politi blev kaldt til en lejlighed i Gårdsten, hvor vidner havde set røg, hedder det i politiets beskrivelse.

Gårdsten ligger nord for Göteborg.

Svært tilskadekomne men stadig i live

Lejligheden var udbrændt. Man fandt en kvinde og tre børn. Kvinden og det ene barn var omkommet. De to øvrige børn var svært tilskadekomne og fortsat i live. De døde senere af deres skader.

- Umiddelbart er vurderingen, at de blev udsat for forbrydelser inden branden, skriver politiet.

Politiet har indledt en forundersøgelse for mistænkt mordbrand.

Den døde kvinde er i 35-års-alderen, og børnene var mellem to og otte år.