Krigen imod Islamisk Stat: I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv

Iraks regering har udråbt en total sejr over Islamisk Stat i Mosul, men det er en sandhed med modifikationer - IS er ikke et fremmedlegeme i Irak.

Tre år og ufattelige lidelser tog det.

Tre år gik der fra Abu Bakr al-Baghdadi i juni 2014 i Al Nuri-moskeen i Mosul udråbte sit kalifat over dele af Irak og Syrien baseret på hans opfattelse af Islams oprindelige principper fra tiden lige efter profeten Muhammeds død, frem til at Islamisk Stat nu har mistet kontrollen over Iraks andenstørste by og den mere end 800 år gamle, historiske Al Nuri-moske ligger i ruiner… ødelagt af Islamisk Stats egen dynamit.

Lederen af Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi udråber kalifatet i moskeen i Mosul i 2014.
Lederen af Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi udråber kalifatet i moskeen i Mosul i 2014. Foto: Reuters TV / Scanpix Denmark

Deri ligger der ulykkelig nok en meget dækkende, bittersød ironi.

Islam har haft en lang, smuk historie. Var en gang en storslået civilisation. Et kraftcenter for videnskab og kunst. Talrige uvurderlige bygningsværker vidner om denne historiske storhed og skønhed.

De seneste års begivenheder er derimod en skamstøtte over en religion, en tradition og en tankeverden, som er inde i en alvorlig krise. Ubeskrivelige forbrydelser begås i islams navn. De umenneskelige, bloddryppende, militante udgaver af islam, som i disse tider vokser frem og formår at nyde støtte blandt visse dele af den muslimske befolkning, konkurrerer med nazismen og stalinismen om, hvilke der er de mest onde og perverterede i menneskehedens historie.

”I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af Jer selv”. Det omkvæd er meget dækkende for situationen med Islamisk Stat i Irak.

Steffen Jensen, Korrespondent, TV 2 

I tre år forsøgte Islamisk Stat at genoplive kalifatet. Puste nyt liv i en æra, hvor Islam efter sigende skulle have vist sig fra sin allerbedste, mest misundelsesværdige side. I tre år forsøgte de at vise verden hvor meget bedre, mere overlegen og mere retfærdig en stat, baseret på Islams oprindelige principper, kunne være.

Det, der skulle have været et pragteksempel på Islams umådelige skønhed, blev i stedet et skræmmende, hovmodigt rædselsscenarie på fanatisme, åndsformørkelse og menneskelig afstumpethed.

Tre år tog det at tilføje dette fænomen et afgørende nederlag. Sejren er nu erklæret. Men Islamisk Stat er ikke lagt i graven, hvis nogen skulle tro det. Langtfra.

Islamisk Stats militære nederlag i Mosul er ikke afslutningen på terrororganisationens rædselsregime eller skræmmende tiltrækningskraft på militante islamister rundt om i verden. I bedste fald er det blot afslutningen på ét af kapitlerne af kampen imod Islamisk Stat, men samtidig er det også begyndelsen på et nyt. Forhåbentlig nærmer vi os de afsluttende kapitler i dette epos. Men sandheden er, at vi ikke ved det.

Flere ting gør os usikre.

For det første har lederne af Islamisk Stat længe forberedt sig på dette undergangsscenarie, som vi nu ser udfolde sig, og de er rede til at genopstå af asken som en anden Fugl Føniks. Desuden er det billede, der ofte gives af situationen i Mosul, ”en sandhed med modifikationer” om man så må sige. Eller ”fake news” som det hedder i disse tider.

Billederne lyver

Her blot tre fejlagtige billeder af virkeligheden i Mosul, som understreger dette:

Billede 1: Irakiske regeringssoldater jubler. Islamisk Stat er endelig slået. Sejren er hjemme. Krigen er slut.

Det ville være dejligt, hvis det var sådan. Desværre er det bare ikke rigtigt. Islamisk Stat er ikke slået. IS har tabt ét vigtigt slag, men krigen er endnu ikke overstået. Der er stadigvæk lang vej endnu.Hvis ugerne efter ”sejren” i den del af Mosul, der ligger på den østlige side af Tigris-floden, er noget at tage bestik af, så fortsætter Islamisk Stat-terroren lang tid efter Islamisk Stat militært er slået på slagmarken. Derfor fortsætter undtagelsestilstanden, atmosfæren af krig, følelsen af usikkerhed, frygten og manglen på stabilitet.

Regeringsoldater jubler over sejren i Mosul.
Regeringsoldater jubler over sejren i Mosul. Foto: FADEL SENNA / Scanpix Denmark

Billede 2: Den irakiske premierminister Haider al-Abadi slår på sit besøg til Mosul søndag begejstret fast, at sejren er sikret. Mosul er generobret. Terroristerne er slået.

Desværre er det heller ikke rigtigt. Den shi’itisk dominerede regering i Bagdad er i virkeligheden selv en del af problemet. Dens diskriminerende politik overfor landets sunni-muslimske arabere har igennem tvunget mange af dem i armene på Islamisk Stat, som – set med deres øjne – er det mindste af flere andre endnu værre onder. De irakiske sikkerhedsstyrkers paniske flugt fra Islamisk Stats fremmarch imod Mosul for tre år siden var en ydmygende en skamplet på regeringens evner, at en sejr over IS nu er en bydende nødvendighed for at udviske den skamplet.Og slutteligt: Regeringen i Bagdad har nu erklæret sejr over Islamisk Stat i Mosul mange gange, at det i sig selv endte med at ligne en tragisk vittighed. Hvis sejrserklæringen denne gang heller ikke ”holdt vand”, ville det være et troværdighedsproblem.

Iraks premierminister  Haider al-Abadi erklærer sejren over IS i Mosul.
Iraks premierminister Haider al-Abadi erklærer sejren over IS i Mosul. Foto: STRINGER / Scanpix Denmark

Billede 3: Jublende civile irakere fra Mosul fejrer at Islamisk Stat er slået. Mareridtet er overstået. De kan ånde lettet op. Normaliteten er vendt tilbage.

Selvom de fotograferede formentlig er glade, så er det billede sørgeligt nok heller ikke sandt.

Selv i Øst-Mosul, hvorfra Islamisk Stat blev smidt ud for 4-5 måneder siden, klager man stadigvæk over ikke at have fået vand og elektricitet, og stadigvæk mangler hjælp fra myndighederne.

Civile irakere på gaden i Mosul for at fejre enden på IS i Mosul.
Civile irakere på gaden i Mosul for at fejre enden på IS i Mosul. Foto: STRINGER / Scanpix Denmark

Islamisk Stat er ganske vist blevet fravristet sine sidste landområder i Mosul, men de er ikke væk. På ingen måde. Nogle er sikkert flygtet til Raqqa i Syrien, andre er dræbt, men der er også alle dem, der bare er ”fordampet”, ”faldet i med tapetet”. Dem som har blandet sig med civilbefolkningen, og som vil fortsætte med at lægge bomber, lave selvmordsterrorangreb og gennemfører baghold med snigskytter.

Det ved de lokale. Det ved regeringen også. Man taler bare ikke så meget om det.

Store ødelæggelser

De fysiske ødelæggelser er enorme.

I særdeleshed i Vest-Mosul. Værst i den gamle bydel.

FN anslår at det vil tage imellem 6-7 milliarder kroner at få reetableret den ødelagte infrastruktur i Mosul.

Billederne viser en by i ruiner. Video: Reuters

Det er ikke prisen for genopbygningen. ”Kun” udbedringen af skaderne på infrastrukturen. Ødelagte broer, veje, elektricitetsforsyningen, rent drikkevand, kloakering og så videre.Dertil kommer alt det andet. Når man kører igennem de ødelagte boligkvarterer i millionbyen, er det klart, at der er meget andet, der skal genopbygges. I visse områder er alt ødelagt. Alt er ruiner.

Psykiske skader og drømmen om stabilitet

Hvor monumental opgaven med genopbygningen af de fysiske ødelæggelser end er, så er de kun en del af omkostningerne ved krigen. De menneskelige, psykologiske skader bliver det endnu sværere at læge. Arrene på befolkningens sind og sjæl efter tre år under et djævelsk rædselsregime og derefter traumerne ved en ødelæggende krig imod Islamisk Stat er ubeskrivelige, og da krisepsykologer ikke står højt på prioritetslisten lige nu, så bliver irakerne efter alt at dømme bare nødt til at leve med alle deres traumer, og få det til at fungere som de bedst kan.

Noget andet infrastruktur, der heller ikke fungerer, er telefonerne. Det har jeg lige erfaret. Af alle de kontakter, jeg har i området, er det kun lykkedes mig at komme igennem til to. De sagde imidlertid begge næsten det samme. Enslydende er det helt afgørende for dem begge lige nu: Stabilitet.

At kunne trække vejret frit, uden frygt. Sende børnene i byen uden at være bange for, at de bliver dræbt og lemlæstet. Bygge sin forretning op, uden blot at skulle se den sprængt i stumper og stykker. Bede til den Gud man vil, når man vil, hvis man vil, uden at risikere at blive halshugget.

Stabilitet! De sagde det gang på gang.

Stabilitet er en eufemisme for ro og fred, lov og orden, sikkerhed, rent drikkevand, elektricitet, åbne, gode skoler og så videre.

Stabilitet.

Kan de irakiske myndigheder levere det, så vil lokalbefolkningen selv begynde på genopbygningen af deres hjemby.

Det lyder måske enkelt, men det er det ikke.

Succes og succes er to forskellige ting

Problemet er, at de irakiske myndigheders succeskriterium og Islamisk Stats er vidt forskellige. Diametralt modsatte. Og ikke bare det: Islamisk Stats er uendelig nemt at opnå. Regeringens derimod tæt på umuligt.

Succes for de irakiske myndigheder er, hvis de kan genopbygge et ruineret samfund, få det bragt på benene igen, og få det til at fungere på trods af alle fortidens undladelsessynder, på trods af de seneste års ødelæggelser og på trods af indbyggernes udtalte mistillid til regeringen.

Under de allerbedste omstændigheder er det en kæmpemæssig og utrolig kompliceret opgave.

Islamisk Stats succeskriterium er blot at forhindre det.

Krigen imod Islamisk Stat er nemlig ikke blot det militære felttog med krudt og kugler, bomber og kanoner. Det er også en politisk, ideologisk, social og økonomisk kamp. Den militære del af slaget er måske nok overstået, men krigen imod Islamisk Stat er langtfra slut... endsige vundet.

Steffen Jensen, Korrespondent, TV 2 

Den irakiske regering skal – hvis dens projekt skal lykkes – opbygge et kæmpemæssigt korthus. En vanskelig opgave selv for den allerdygtigste. Islamisk Stat skal blot vælte det nederste kort. Noget enhver tåbe magter med en lillefinger.

På alle måder en ulige kamp.

"I kan ikke slå os ihjel"

Ligegyldigt hvor meget den irakiske regeringen har behov for at kunne erklære en sejr, så vil sejrsrus være en farlig fælde at falde i for lederne i Bagdad. Krigen er nemlig langtfra overstået, og den er slet ikke vundet endnu. Regeringen bliver desuden nødt til at indse, at den selv er… eller i hvert fald har været en del af problemet.

De, blandt læserne af denne artikel, der er så gamle som jeg er, husker sikkert Christiania støtte-LP’en fra 1976.

Uden nogen sammenligning i øvrigt, så er omkvædet på det nummer på pladen, som næsten blev fristadens slagsang: ”I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv”. Det omkvæd er meget dækkende for situationen med Islamisk Stat i Irak.

Islamisk Stat er ikke et ækelt fremmedlegeme, som har sneget sig ind i Irak udefra. Islamisk Stat er ligeså meget et lokalt fænomen. En del af Irak. Vokset ud af lokale sunni-muslimsk arabiske irakeres vrede over den shi’itisk dominerede regerings diskrimination. Irakere som af religiøse eller politiske grunde er tiltrukket af den sunni-muslimske terrorgruppe, fordi den hader shi’iterne lige så meget, som de selv gør. Lokale for hvem Islamisk Stat synes som det mindre af to onder, når alternativet er underkastelse under regimet i Bagdad.

Genopbygningen bliver afgørende

Derfor bliver den måde, centralregeringen optræder på i Mosul i de kommende måneder ret afgørende for fremtiden.

Krigen imod Islamisk Stat er nemlig ikke blot det militære felttog med krudt og kugler, bomber og kanoner. Det er også en politisk, ideologisk, social og økonomisk kamp. Den militære del af slaget er måske nok overstået, men krigen imod Islamisk Stat er langtfra slut... endsige vundet.

Hvordan genopbygningsarbejdet af Mosul kommer til at forløbe, hvordan ressourcerne bliver fordelt, hvordan lov og orden bliver opretholdt (og af hvem), hvordan Mosul bliver behandlet af centralregeringen i Bagdad, om sunni’erne får en eller anden form for indre selvstyre eller ej og så videre, bliver helt afgørende.

De sunni-muslimske arabere skal kunne føle sig som stolte, ligeberettigede irakere. En velkommen del af det irakiske samfund. Ikke blot som tålte, uønskede fremmedlegemer, som de shi’itiske magthavere i syd modvilligt er nødt til at udholde.

Lykkes det ikke, og taber den irakiske regering den kamp, kan det næsten være ligegyldigt, at dens militære styrker netop har svinget med flaget, vist V-tegnet er erklæret militær sejr i Mosul, for så taber den under alle omstændigheder befolkningens hjerter, sind og loyalitet.Sker det, så genopstår Islamisk Stat.

Måske under et andet navn, med en ny fremtoning, måske med en anderledes taktik, og måske også med en ny kampform… men forskellen er den samme.