Det er højsæson for desperate flygtninge og migranter på Middelhavet

Det er på denne tid af året, at de fleste går ombord i overfyldte gummibåde med kurs mod Europa.

”Skal jeg fotografere, når de drukner, eller skal jeg hjælpe dem ombord i mit skib”?

Sådan kunne man læse i Politiken forleden. Ordene stammer fra en fotograf, der var sendt af sted for at dokumentere flygtningestrømmen fra Libyens kyst. Fotografen mente, at det var hans dilemma: At trykke på knappen eller række en hånd ud mod en druknende?

Flere aviser har i disse dage flere sider lange foto-reportager om lidelserne på Middelhavet. For det er højsæson nu.

Mens Europa stadig ikke aner, hvad man skal gøre for at dæmme op for flygtningestrømmen fra bl.a. Afrika, fyldes aviserne igen med hjerteskærende reportager fra Middelhavet.

Journalister og fotografer har været inviteret med ombord på nogle af de NGO-skibe, der samler flygtninge op. (En NGO er en ikke statslig organisation som for eksempel en nødhjælpsorganisation).

DF: Hjælp skal forbydes

Herhjemme er både Venstre og Dansk Folkeparti stærkt kritiske overfor de NGO’er, der hjælper i Middelhavet. Det er karakteristisk for NGO’ernes skibe, at flere sejler så tæt på den libyske grænse, som de må.

DF mener, at det helt skal forbydes, og Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth siger, at NGO’erne er med til at motivere flere til at forsøge sig med turen over Middelhavet. Også Frontex, der er EU's agentur til at forvalte de ydre grænser, er kritisk overfor hjælpeorganisationernes indsats på Middelhavet.

Onsdag kan man i Berlingske læse, at Socialdemokraterne mener, at de afrikanske flygtninge skal sendes tilbage til lejre i Afrika, som skal drives af EU. Derfra kan de så søge asyl og få deres ansøgning behandlet. Det vil være et brud med EU's hidtidige måde at håndtere tingene på. En så radikal ændring har nok lange udsigter, for det kræver, at EU kan blive enige om en fordeling af dem, der faktisk får tildelt asyl. Solidaritet er ikke en EU-specialitet, når det gælder byrder.

Sidste år kom 181.000 over Middelhavet. Tusinder druknede. Vi kender alle historierne om kyniske bagmænd, der lænser flygtningene for penge, inden de skubber dem fra land i overfyldte gummibåde, der ikke er egnet til turen over havet.

FN’s flygtningeorganisation UNHCR og tv-stationen Al-Jazeera har sat lidt tal på flygtningesituationen i dag.

Der er 22,5 mio. flygtninge i verden. Det er det højeste antal nogensinde. Over halvdelen af dem stammer fra kun tre lande: Syrien, Afghanistan og Sydsudan.

Det land, der huser flest flygtninge, er Tyrkiet. Sidste år boede der knap tre millioner flygtninge i Tyrkiet.

Langt de fleste af verdens flygtninge bor i lav- og middelindkomstlande som Pakistan, Libanon og Iran. Det drejer sig om 84 pct.

Sydsudan har rekorden med flygtninge

Den største flygtningekrise i dag er ikke Syrien, som man måske skulle tro, men Sydsudan. Knap halvanden million er flygtet fra det borgerkrigsramte land, langt de fleste er kvinder og børn. Apropos børn: Cirka halvdelen af alle verdens flygtninge er børn.

Og så er der dem, man ikke hører så meget om: De internt fordrevne. Dem er der over 40 millioner af. Vi skal til Sydamerika for at finde det land, der har flest, nemlig Colombia.

På verdensplan flygter tyve mennesker hvert eneste minut.

Er der da ikke nogen, der vender hjem igen? Jo, sidste år vendte ca. en halv million flygtninge tilbage, og hvis vi ser på de internt fordrevne, drejer det sig om seks millioner, der vendte hjem i 2016.

FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-Moon siger, at vi står overfor den største flygtningekrise i vor tid. Og at det ikke er de høje tal, der er det værste. Det er manglen på solidaritet.