Her er flyet, som får Airbus A380 til at ligne en dværg

Verdens største fly, Stratolaunch, der skal hjælpe satellitter ud i atmosfæren, så i går dagens lys for første gang.

Forestil dig længden af en fodboldbane. Den er typisk 100 meter lang. Læg så lidt over 17 meter til. Så har du vingefanget på verdens største fly, Stratolaunch.

Det måler over 117 meter fra den ene vingespids til den anden. Til sammenligning har verdens største passagerfly, Airbus A380, et vingefang på knap 80 meter.

Stratolaunch har et vingefang på over 117 meter.
Stratolaunch har et vingefang på over 117 meter. Foto: Stratolaunch Systems Corp. / Stratolaunch Systems Corp.

Forskellen på de to fly er, at Stratolaunch ikke er designet til at fragte mennesker som A380'eren gør. Verdens største fly er nemlig sat i verden for at få skudt satellitter ud i atmosfæren. 

Skal gøre opsendelser billigere og hurtigere

Det er rigmanden Paul Allen, som længe har ønsket at finde en nemmere måde at sende satellitter i kredsløb om jorden.

Det er nu næsten lykkes. I hvert fald har hans hold af ingeniører og videnskabsfolk skabt et fly, der ifølge dets generalieblad kan bære en vægt på omkring 226 ton. 

Verdens største fly, Stratolaunch, ruller ud af hangaren i Mojave-ørkenen.
Verdens største fly, Stratolaunch, ruller ud af hangaren i Mojave-ørkenen. Foto: Scanpix

Planen er, at når Stratolaunch engang kommer på vingerne, så skal det kunne affyre satellitterne, når flyet har nået en vis højde. 

Målet med Stratolaunch er ikke kun at gøre det hurtigere at sende satellitter i kredsløb, men også at gøre det meget billigere. 

Stratolaunch skal sende satelitter hurtigt og billigt ud i atmosfæren.
Stratolaunch skal sende satelitter hurtigt og billigt ud i atmosfæren. Foto: Stratolaunch Systems Corp.

Ifølge direktøren for Stratolaunch-projektet, Jean Floyd, er målet at gennemføre den første prøveopsendelse af flyet i 2019.

- I de næste uger og måneder vil vi udføre tests i Mojave. Da det her er det første fly af sin slags, har vi tænkt os at være meget grundige med prøverne, skriver han i en pressemeddelelse på Stratolaunchs hjemmeside. 

Stratolaunch
VS
Airbus A380
Vingefang i meter
117
80
Max lastevægt i ton
226
150
Pris i mia. kr.
2
3
Antal motorer
6
4
Hjul
28
22