BLOG: Præsident Trump i Mellemøsten - en elefant i en porcelænsbutik

16x9
Præsident Trump skal nu navigere i de komplicerede konflikter i Mellemøsten. Foto: JACK GUEZ / Scanpix Denmark

Den amerikanske præsident Donald Trump er en af denne verdens mest velkendte og ivrige Twitter-brugere.

Nu er denne stormombruste, ny udklækkede amerikanske præsident, taget ud på sin første række af udenlandske statsbesøg. Ikke til sine umiddelbare naboer Canada og Mexico, som der ellers lidt er tradition for, men til et af de udenrigspolitiske mest betændte områder i verden: Mellemøsten.

Mellemøsten er en af denne verdens mest konfliktfyldte regioner. Her er der ikke én, men tværtimod et helt hav af konflikter. Nogle af dem separate fra hinanden. Andre filtret ind i hverandre som et hav af sammenfiltrede gordiske knuder. Talrige af denne verdens allermest erfarne og talentfulde diplomater og store og geniale statsmænd har i årtier forgæves forsøgt at rede trådene ud i denne utroligt indviklede regions mange krige, kriser og konflikter. Det er indtil nu ikke lykkedes.

Et helt bibliotek af indsigtsfulde afhandlinger er der blevet skrevet om Mellemøstens kompleksitet. Resolutioner, dokumenter, deklarationer, analyser og fredsplaner fylder kilometervis af hyldemeter. At finde hoved og hale i denne region er for mange eksperter et livslangt studium. Nu har en forretningsmandmand, der fortrinsvist ytrer sig på maksimalt 140 karakterer på Twitter, og ikke selv synes at læse noget, der er ret meget længere, sat sig for, at han vil løse Mellemøstens problemer.

Under den amerikanske valgkamp erklærede Donald Trump, at han, når han blev valgt, på rekordtid ville reformere og vende op og ned på sin forgænger Barack Obamas sociale-, sundhedsforsikring. Det kunne næppe være så svært. Måneder senere. Efter flere forsøg måtte han udmattet erkende, at det sociale sundhedssystem i USA er ikke så lidt mere kompliceret, end han havde forestillet sig.

Donald Trump og dele af hans familie besøger i dag Israel.
Donald Trump og dele af hans familie besøger i dag Israel. Foto: AMIR COHEN / Scanpix Denmark

Mange af denne verdens eksperter og topdiplomater, som har brugt et langt liv på at sætte sig grundigt ind i den indtil videre uløselige konflikt imellem Israel og palæstinenserne, følger i øjeblikket med tilbageholdt åndedræt og bankende hjerter med i, hvordan en ny, uprøvet amatør, som lige er rykket ind i verdens mest magtfulde position i Det hvide Hus i Washington, vil klare opgaven, som han selv har valgt som sin allerførste på det udenrigspolitiske område.

Hovedrysten, himmelvendte øjne og vantro stirren er ikke ualmindelige attituder, når talen blandt eksperter falder på Donald Trumps evner som statsmand. Eller måske snarere manglen på evner.

Mange ser en truende katastrofe som en absolut forventelig risiko ved præsident Trumps besøg til Israel og De palæstinensiske Selvstyreområder. Lykkes det blot at få præsident Trump hele vejen tilbage til Washington igen uden at noget er gået uhjælpeligt i stykker, kan de amerikanske diplomater ånde lettet op, og betragte Mellemøstrejsen som en rimelig pæn succes. Ender det med at noget ligefrem går godt, vil det blive betragtet som intet mindre end et mirakel af næsten bibelske proportioner.

Kort sagt: Forventningerne er minimale. Nærmest mikroskopiske.

Alt andet end en skandale, vil blive anset for at være et helt igennem tilfredsstillende resultat. Det er klart, både når man taler med israelske, palæstinensiske og amerikanske iagttagere, journalister og diplomater.

At være undertippet, giver dog også visse muligheder.

At være uforudsigelig og ”ukonventionel”, for at sige det pænt, kan også føre visse muligheder med sig.

Da Donald Trump sagde, at en to-statsløsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne på ingen måde var en betingelse, kom det som et kæmpemæssigt chock for de fleste.

I virkeligheden havde palæstinenserne allerede i årevis sagt, at to-statsløsningen var død, og at der nu kun var en bi-national et-statsløsning tilbage.

Når de sagde det, var det naturligvis for de flestes vedkommende et poker bluff-nummer. Et forsøg på at skræmme israelerne ved at sige: ”Giver I os ikke national selvstændighed, bliver vi bare Jeres landsmænd og naboer. Vælg selv!”

De fleste anser Israels premierminister Benyamin Netanyahu for at være en skabs-drømmer om et ”Stor-Israel”, selvom han gang på gang overfor USA og Vesten har forsikret om, at han naturligvis støtter en to-statsløsning. Han har blot aldrig foretaget sig noget, der underbygger denne påstand.

Inden sit besøg i Israel var Donald i Trump i Saudi-Arabien, hvor han annoncerede en stor våbenhandel.
Inden sit besøg i Israel var Donald i Trump i Saudi-Arabien, hvor han annoncerede en stor våbenhandel. Foto: SAUDI PRESS AGENCY HANDOUT / Scanpix Denmark

Nyvalgte, uprøvede statschefer får som regel et intensivt Mellemøstkursus i deres udenrigsministerium, inden de for alvor kaster sig over dette minefelt af en region.Ikke Donald Trump.

Han anser tilsyneladende sin uvidenhed for at være sin styrke.

”Den konflikt kan vel ikke være så svær at løse, som folk går rundt og påstår”, var hans uimponerede tilgang til Israel-Palæstinakonflikten.

Da han så også siger, at kan parterne enes om en et-statsløsning, så er det da helt fint med ham. En to-statsløsning er slet ikke nogen betingelse, så sender der et mindre jordskælv igennem de ellers fastfrosne positioner.

Palæstinenserne får pludselig tømmermænd over at have talt om at to-statsløsningen er død. Og Netanyahu bliver lige pludselig nervøs for, at hans egen Stor-Israeldrøm kunne risikere at blive en realitet.

På samme måde med løftet om at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, som Israel har erklæret sin hovedstad. I munden på en Donald Trump synes det pludselig ikke længere bare at være en tom trussel. Den nye amerikanske præsident synes, enten af uvidenhed eller ligegyldighed, ikke at tage sig af, hvad andre har erklæret for ”naturlove” i den mellemøstlige fredsproces.

Man kunne også medtage spørgsmålet om Jerusalems status, selvom det mere er af symbolsk betydning.

I realiteten er Jerusalem Israels hovedstad, og har været det længe.

Alle spiller bare med på et absurd Monty Python’sk skuespil, hvor de gør som om, de ikke anerkender det. Alle de udenlandske ambassader ligger i Tel Aviv, men det er ikke sådan, at de udenlandske ambassadører i månedsvis forvirrede køre gade op og gade ned i Tel Aviv og leder efter det israelske udenrigsministerium eller premierministerens kontor, fordi de tror, at Tel Aviv er Israels hovedstad. De ved også godt, at de facto hovedstaden er Jerusalem, og derfor kører de rutinemæssigt næsten dagligt til Jerusalem og holder møder i udenrigsministeriet. Alt andet ville være tåbeligt tidsspilde.Det samme gør alle udenlandske stats- og regeringschefer, når de besøger Israel.

Med undtagelse af forsvarsministeriet ligger alle israelske ministerier i Jerusalem. Det samme gør parlamentet Knesset. Og det er også her præsidentens residens ligger.

Alligevel ligger ambassaderne fortsat i Tel Aviv.

Så kommer Donald Trump pludselig respektløst ind på scenen, og som drengen i eventyret råber han: ”Kejseren har jo ikke noget tøj på!”

Han gider ikke fortsætte maskeraden, men forholder sig til verden, som den faktisk er. Ikke som nogen kunne drømme om, at den burde være.

USA kommer næppe til at flytte sin ambassade i nogen nær fremtid. Også her løber Donald Trump formentlig snart panden imod virkelighedens mur. Men alene det, at han er så uforudsigelig, at ingen tør lægge hovedet på blokken og sværge på, at han ikke kunne finde på at flytte sit lands ambassade, gør, at mange ting bliver set på endnu en gang, med en lidt anden synsvinkel end tidligere.

Og det er måske slet ikke så skidt endda.

Også det at Donald Trump har udnævnt David Friedman – en amerikansk advokat der åbent støtter de jødiske bosættelser i de besatte områder – som USA's nye ambassadør i Israel, er heller ikke ligefrem den vante protokol indenfor diplomatiet.

Under sit besøg i Israel besøgte Trump blandt andet Grædemuren.
Under sit besøg i Israel besøgte Trump blandt andet Grædemuren. Foto: RONEN ZVULUN / POOL / Scanpix Denmark

Når al hovedrysten over det kaos, denne ”elefant i en porcelænsbutik” – som præsident Trump opfattes som – forvolder, så bliver man også nødt til at erkende, at alle de mange tidligere amerikanske præsidenter, EU-udenrigs- og regeringschefer og mange, mange andre, der med al deres indsigt og alle deres eksperter og topdiplomater har prøvet kræfter med Israel-Palæstinakonflikten også alle sammen har fejlet.

Konflikten er stadigvæk ikke løst.

Derfor skal man ikke på forhånd afvise, at en dramatisk anderledes tilgang til de fastkørte fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne måske kan være på sin plads.

Et mindre mentalt jordskælv kan måske ryste lidt op på de forstenede opfattelser af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.

Måske skal der en gang imellem en elefant på besøg i en porcelænsbutik for at rense lidt ud, så der bagefter kan komme lidt nye varer op på hylderne.