Prinsesse opgiver sin titel: Vil giftes med den mand hun elsker

16x9
Japans prinsesse Mako. Foto: Jorge Adorno / Scanpix Denmark

Prinsesse Mako siger farvel til sin royale titel, når hun gifter sig med sin kommende mand.

For fem år siden ændrede Japans prinsesse Makos liv sig.

Hun var studerende på International Christian University i Tokyo, og til en fest, hvor formålet ellers var at diskutere studier i udlandet, mødte hun sin kommende mand, Kei Komuro.

Problemet var blot, at han ikke var royal.

Men det har ikke afslået Mako fra at danne par med manden, der i dag arbejder på et advokatkontor. I stedet opgiver hun sin royale titel for at blive gift med sin udkårne. Det skriver Japan Times.

Måske enden for Japans kejserdømme

Prinsesse Makos planer om at gifte sig med Kei Komuro har skabt bekymringer omkring fremtiden for verdens ældste monarki.

I øjeblikket rummer den japanske kejserfamilie 19 personer, heraf er 14 kvinder. 

Selvom det kun er tilladt for mænd at overtage tronen, truer antallet af fortsat ugifte prinsesser den kongelige arv. For hvis de seks prinsesser - udover Mako - også gifter sig i almue, kan kejserdømmet risikere, at der ikke er nok personer til at udføre deres offentlige opgaver. Hvis Mako får en dreng, vil han således ikke kunne blive kejser af Japan.

Sidste sommer gjorde 83-årige Akihito, kejser af Japan, opmærksom på, at hans alder begynder at påvirke hans evne til at regere

- Jeg er bange for, at det kan blive for svært for mig at udføre mit job, som jeg har gjort indtil nu, sagde han ifølge CNN.

Ny debat om tronefølgeloven

Prinsesse Makos kommende bryllup har skabt ny debat om tronfølgeloven, i takt med at det snart kniber med muligheder for et mandligt afkom til den japanske trone.

I offentligheden er reaktionerne ifølge CNN positive.

- Jeg tror ikke, ​​der i fremtiden bliver et problem med, at Japan får en kvindelig kejser, siger Meiko Hirayama, som er medarbejder i et revisionsfirma.