Beijing sparer på toiletpapiret: 9 minutters karantæne, inden der kan hives nyt

Ansigtsgenkendelse er det nye våben mod overforbrug af toiletpapir på offentligt toilet i Beijing i Kina.

70 centimeter toiletpapir.

Så meget får du udleveret af en ansigtsgenkendende 3D-scanner på et offentligt toilet i den kinesiske hovedstad. Hvis du vil have mere, skal du vente 9 minutter, inden maskinen giver dig lov til at få udleveret papir igen.

Det højteknologiske system er blevet indført for at mindske forbruget af toiletpapir.

Ifølge Reuters har kinesiske medier rapporteret om usædvanligt stort overforbrug af toiletpapir i Temple of Heaven-parken i Beijing i april måned. Og det har altså ført til det nye tiltag.

- Formålet med den her maskine var at undgå spild af toiletpapir. Hvis man kunne trække papir ud helt ukontrolleret, ville folk bruge uendeligt meget, fortæller designeren bag den digitale løsning Lei Zhenshan fra Shoulian Technology.

En udfordring for tissetrængende

De borgere Reuters interviewede var generelt positive over for det nye tiltag, selvom det måske kan blive en udfordring for de meget trængende.

- For de fleste går det lidt langsomt, hvis de har akut brug for toilettet. Men hvis man ser det fra en anden vinkel, så er det ganske nyttigt. Det er slet ikke dårligt, siger 71-årige Yu Baoyuan.

De borgere Reuters interviewede var generelt positive over for det nye tiltag, selvom det måske kan blive en udfordring for de meget tissetrængende. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge

En anden borger, den 57-årige kinesiske turist Zhu Guomin, var meget begejstret for løsningen:

- Vi sparer papir og undgår spild. Det er bekvemt, for jeg behøver ikke trække det ud.

Afstemning

I videoen herunder viser designeren Lei Zhenshan​, hvordan toiletpapirmaskinen virker.

Designeren, Lei Zhenshan, viser, hvordan maskinen virker. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge