Kommentar: Trump har gjort, hvad Obama ikke turde for fire år siden

16x9
Donald Trump i Det Hvide Hus. Foto: Olivier Douliery / POOL / Scanpix Denmark

Trump viste i nat den reaktion, Obama burde have vist for fire år siden.

Hvis man vil se, om en amerikansk præsident har ramt inden for skiven med sine beslutninger, er det en god ide at kigge på reaktionen blandt præsidentens politiske modstandere. Jo mere søgt modstanden er, jo større er sandsynligheden for, at præsidenten har gjort det rigtige.

Nattens amerikanske missilangreb er sådan et tilfælde.

Trumps beslutning om at bombe den syriske luftbase al-Shayrat er blevet bakket op af demokraternes leder i Senatet Chuck Schumer, men også af Trumps tidligere modstander i præsidentvalgkampen, Hillary Clinton.

Kritikere vil hævde, at nattens bombninger ikke er andet end ren og skær symbolpolitik.

Jeg kan godt forstå dem. For mindre end fire år siden var min analyse den samme i forhold til Obamas handlemuligheder efter Assad havde overtrådt Obamas selvproklamerede "røde linje" og brugt kemiske våben mod sin egen befolkning.

Dengang skrev jeg, at Obamas trussel om et isoleret militært angreb ”svarer til at sende et skolebarn i skammekrogen for efter kort tid at lade barnet vende tilbage til den almindelige undervisning, hvor det bliver ved med at distrahere klassens andre elever.”

Heldigvis har Trump vist sig at være klogere, end jeg var på daværende tidspunkt. For hvis de sidste fire år har lært mig én ting, så er det, at symbolpolitik er af enorm betydning.

Lige så hult som Obamas angivelige fjernelse af Syriens kemiske våben viste sig at være i både sin eksekvering (hvor Obamas røv groft sagt blev reddet af Putin) og i sin manglende konsekvens – illustreret på grusom vis ved giftgasangrebet i denne uge – lige så vigtigt var det, at Trump i nat gjorde det klokkeklart for det syriske regime, at man fra amerikansk side ikke vil acceptere den slags uhyrligheder (længere).

Trump gjorde med næsten fire års forsinkelse, hvad Obama burde have gjort i efteråret 2013. Tak.

Nattens bombninger ændrer ikke noget på, at Trump fortsat står tilbage med et væld af dårlige muligheder i Syrienkonflikten. Angrebene ændrer heller ikke den militære balance på slagmarken. Og selvfølgelig ville det være mere hensigtsmæssig, hvis nattens bombninger var et led i en større strategi for Syrien. Men det ser ikke ud til at være tilfældet, og det er beklageligt.

For mindre end en uge siden var en række medlemmer af Trump administrationen ude og sige, at det ikke længere var en amerikansk topprioritet at fjerne Assad. Efter nattens bombninger står vi tilbage med en lang række nye spørgsmål:

  1. Vil Trump nu alligevel aktivt arbejde for, at Assad skal gå?
  2. Hvem var det i Trumps inderkreds, der fik overbevist Trump om, at en militær straffeaktion var nødvendigt?
  3. Og hvad er administrationens Syrienstrategi fremadrettet?

Især punkt 3 er af afgørende betydning. En svækkelse af Assad regimet vil højst sandsynligvis betyde en styrkelse af terrororganisationer som Islamisk Stat. Det kan ikke være i USA's interesse. På den måde er administrationens rationale, at bekæmpelsen af Islamisk Stat er vigtigere end at vælte Assad af pinden fornuftigt nok. Det betyder samtidig også, at Syriens præsident vil få relativ frie tøjler til at dræbe sine egne i stor stil.

Selvfølgelig kan man så kritisere logikken, at et giftgasangreb afføder en større amerikansk reaktion end de angreb, der i gennemsnit dagligt har dræbt 292 syrere siden krigens start i marts 2011. Men det ændrer ikke noget ved, at det er svært at være uenig i Trumps grundlæggende præmis, at et giftgasangreb ikke skal tolereres og skal straffes.

Så tak for det, Trump.