BLOG: Kan Merkel få Trump på bedre tanker?

16x9
Det er velkendt, at Merkel ikke har fidus til højrøstede mænd. Foto: Scanpix / Clemens Bilan

BLOG: En presset amerikansk præsident møder en selvbevidst tysk kansler.

I politik overlades få ting til tilfældigheder. Derfor var det selvfølgelig heller ikke spor tilfældigt, at Angela Merkel inden afrejsen til Washington D.C. sammen med den kinesiske præsident Xi Jinping fremhævede frihandelens betydning for den globale økonomi og advarede mod protektionistiske tendenser i USA. Merkels budskab til Trump inden dagens første personlige møde mellem de to var klart: Frie markeder er afgørende for USAs, Tysklands og verdens velstand.

Merkels insisteren på frihandelens meritter kommer i kølvandet på kritik fra Trumps handelsrådgiver Peter Navarro, der fejlagtigt har postuleret, at Tyskland skulle manipulere euroen for at give tyske virksomheder en konkurrencefordel (det er den Europæiske Centralbank, der forvalter euroen, ikke den tyske regering). Trump har derudover kritiseret tyske bilproducenter som BMW og flirtet med tanken om handelskrige, hvilket medførte en spydig bemærkning fra daværende økonomi- og energiminister Sigmar Gabriel om, at amerikanerne jo ”bare kunne blive bedre til at bygge biler”.

Tonen var mere forsonlig, da Trumps finansminister Steven Mnuchin i går gæstede sin tyske kollega Wolfgang Schäuble. Al snak om en eventuel handelskrig var afblæst – om end Mnuchin gjorde det klart, at Tysklands gedigne handelsoverskud med USA på 49 milliarder euro årligt er uacceptabelt for præsidenten.

Nu rejser Merkel så til Trump. Et møde mellem to politikere, der ikke kunne være mere forskellige. Hvor Obama og Merkel lignede hinanden i deres politiske tilgang, bliver mødet mellem den kølige fysiker Merkel og den temperamentsfulde forretningsmand og Twitterkonge Trump et studie i modsætninger.

Det er velkendt, at Merkel ikke har fidus til højrøstede mænd. Fordelen for Merkel er, at hun igennem sine mere end elleve år som kansler har stiftet rigeligt bekendtskab med typer som Trump. Ligesom hun ikke brød sig om Vladimir Putins overdrevne maskulinitet, Silvio Berlusconis machomanerer, eller Nicolas Sarkozys forfængelighed, har Merkel haft svært ved at skjule sin antipati mod Donald Trumps udfarende art. Men samtidig har Angela Merkel også altid afvist, at det personlige forhold mellem statsledere kan (eller må) beskadige et vigtig bilateralt forhold - hvilket det tydeligvis gjorde under George W. Bush og Gerhard Schröder over invasionen af Irak. Trumps gentagne angreb mod Merkel og særlig kanslerens flygtningepolitik, er derfor hidtil også prellet af på den tyske kansler. ”Det er vigtigere at tale sammen end om hinanden,” som Merkel formulerede det i mandags.

Det er ej heller nogen hemmelighed, at Merkel helst have set Hillary Clinton vinde præsidentposten og ikke Donald Trump (det gjorde hun også ved 2008-valget, hvor Merkel foretrak Clinton over Obama). Trumps overraskende valgsejr kom bag på den tyske regering, som under valgkampen ikke havde prioriteret at få gode relationer i hus med Trump-kampagnen. Det har man prøvet at indhente siden, velvidende om det tysk-amerikanske og transatlantiske forholds betydning.

Nu mødes de to altså. Og hvem ved, måske bliver det starten på et langt mere konstruktivt og pragmatisk samarbejde, end de fleste ser komme på nuværende tidspunkt.

Én ting er i hvert fald sikkert: hver gang en selvpromoverende politiker er blevet valgt, har Merkel sagt til en af sine medarbejdere, at nu måtte man jo først lige se, om vedkommende duede til noget. Det samme gælder for Donald Trump. På den måde er det Trump, der i audiens hos Merkel i Det Hvide Hus i dag – ikke omvendt.