BLOG: Hvad så nu, Fillon?

16x9
Fransk politi siger, at de har "seriøse og faste" beviser for, at den konservative franske præsidentkandidat François Fillon har udøvet nepotisme, men han er ikke ude af kampen for præsidentembedet, mener Lally Hoffmann. Foto: GUILLAUME HORCAJUELO / Scanpix Denmark

BLOG: Fransk politi har tirsdag formiddag anklaget François Fillon for misbrug af offentlige midler, men han er ikke ude af spillet ift.

I enhver retsstat anses man for uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Francois Fillon valgte ikke at udtale sig til dommerne under retsmødet d. 14. marts, men valgte endnu engang via en oplæst erklæring at nægte sig skyldig i anklagerne om misbrug af offentlige midler, selvom det nu blev slået fast, at han 'bliver formelt efterforsket'.

Hans erklæring sluttede med forargelsen over denne juridiske forfølgelse af hans person midt i præsidentvalgkampagnen. Læs mellem linjerne – politisk forfølgelse.

Det skal dog siges, han mødte op hos undersøgelsesdommerne – den samme ros kan ikke gives til en anden kandidat i præsidentvalget, Marine Le Pen, men konklusionen for begge kandidater er den samme – politisk forfølgelse.

Marine Le Pens samlever og næstformand i Front National, Louis Aliot kunne samme formiddag på direkte TV – BFMTV, da også erklære, han ikke kunne se noget galt i, at man ansatte sine nærmeste og familien til at arbejde for sig for offentlige midler. Og skulle Marine Le Pen blive præsident, var det ikke noget, man havde tænkt sig at lave om på – forudsat naturligvis, familien arbejdede for pengene.

Det kan man så sige diverse ansatte af Marine Le Pen for arbejde i EU-parlamentet gjorde, men uheldigvis for le Front National og ikke for EU, som i øvrigt ikke godtager ansættelsen af familiemedlemmer. Samme Louis Aliot har selv været ansat af Marine Le Pen i EU parlamentet.

Politisk forfølgelse?

Ingen tvivl om, at det kommer belejligt midt i valgkampen for oppositionen af de to kandidater, men hvornår skulle det så komme?

”Hvis politikere har frit lejde under en valgkamp, så skal det vel også gælde for kriminelle og småforbrydere, man kan vel ikke forskelsbehandle, så hele retssystemet skal indstilles under en valgkamp”? Sådan spurgte Emmanuel Macron, en tredje præsidentkandidat fra bevægelsen En Marche – "PÅ VEJ", der lige nu er på toppen af meningsmålingerne.

Ikke desto mindre eksisterer der i Revolutionens fædreland en arrogance, som havde visse kategorier af samfundet privilegier ikke alle har. En forståelse af, at sådan er det bare.  

Seneste eksempel: pressen afslører, at Republikanernes kandidat Francois Fillon får sine habitter syet efter mål hos en fashionabel skrædder i Rue de Sèvres i Paris – uden at betale – det er bare gaver fra generøse venner. Senest i februar 2017. Avisen JDD kan afsløre Fillon hen over årene har ekviperet sig for et beløb på 48.500 euros – og heraf 35.500 euros betalt i cash.  Fillon svarer: ”ET alors?” – og hvad så? Det tilhører privatlivet. Det næste bliver vel mine underbukser – er der overhovedet grænser for pressens fremturen?”

Havde kandidat Fillon ikke ført sin kampagne på renhed og ærlighed og fordømmelse, hvis aftaler ikke blev holdt, havde pressen næppe interesseret sig så meget for hans privatliv. Hans støtter i partiet flygtede, men kom tilbage, da det gik op for enhver, at der ikke var nogen anden, ingen plan B. Nu er det en ret presset kandidat, der stiller op.

Konsekvenser for valgkampen

Kunne dommerne have trukket sagen til efter præsidentvalget? Helt lavpraktisk skulle de i gang efter nye love er gennemført for at speede retssager op, inden de bliver forældede.

Er Fillon hermed færdig som kandidat? Han er svækket, men ikke ude af spillet, da partiet står bag ham og ikke ønsker at være uden kandidat. Partimaskineriet er effektivt. Fillon står for det kendte, konservative, sikre Frankrig.

Marine Le Pen har helt afgjort styr på sin tropper – her er man for Marine – og er man imod, er det ikke inden for murene, man skal ytre sig. Marines nærmeste er ligeledes yderst effektive.

Emmanuel Macron har ikke noget partiapparat – alt startede for knapt ét år siden. Det er på en gang hans styrke – og hans handicap. Det summer fra højre og venstre med kendte bier, der måske – måske ikke – vil knytte sig til ham. Han har ungdommen med sig. Hans tiltrækning er præsentationen af håb, af tillid – og ikke som hos de andre - et Frankrig på vej nedad, uden økonomi, uden sikkerhed og for at citere Marine Le Pen – i borgerkrig. Hos Macron blandt de unge er sloganet det kendte: YES WE CAN!

Antallet af uger inden valget kan snart tælles på en hånd – stemme eller ikke stemme? Hvem tror man på? Rigelig tid til flere afsløringer, overraskelser og uforudsete begivenheder.