Islamisk Stat omringet: - Alle krigere i Mosul vil blive dræbt

Islamisk Stat er omringet i Mosul, og de tilbageværende IS-krigere kan ikke slippe væk, siger koalitionschef.

Krigere, som kæmper for terrororganisationen Islamisk Stat i Mosul, kommer til at dø i byen.

Det spår chefen for USA's antiterrorkoalition mod IS, Brett McGurk, efter at irakiske styrker søndag har afskåret den sidste vej ud af Mosul, skriver BBC.

- Alle de krigere (fra IS, red.), der befinder sig i Mosul, kommer til at dø der, siger Brett McGurk.

Iraks hær, der er støttet af en international koalition, har den seneste uge gjort store fremskridt i offensiven i den vestlige del af byen.

Store dele af Mosul er omdannet til ruiner efter den hårde ildkamp.

Søndag sagde en ledende irakisk generalmajor, at en tredjedel af vestbyen er generobret. Østbyen er allerede tilbage på irakiske hænder.

- Vi er meget opsatte på ikke blot at nedkæmpe dem i Mosul, men også at forhindre deres flugt, siger Brett McGurk.

Irakiske styrker har erobret forladte regeringsbygninger og byens museum.

Erobringen af Mosul ses som et stort nederlag for Islamisk Stat, idet byen de facto har været kalifatets hjerte.

De sværeste kampe i Mosul venter dog stadig. Det gælder den gamle by med smalle gader, hvor pansrede vogne ikke kan køre rundt.

Hvad sker der, når IS mister Mosul?

Sune Haugbølle, der er lektor på Roskilde Universitet, har tidligere udtalt til TV 2, at han mener, at resten af de områder, Islamisk Stat kontrollerer i Irak, hurtigt vil blive overrendt, når Mosul er faldet. Og så er næste skridt Islamisk Stats højborg i Syrien, Raqqa.

- Koalitionen vil naturligvis kigge mod Raqqa, når Mosul falder, men det er nogle andre spillere, der er på banen i Syrien, og det er mere kompliceret. Både USA og Rusland er mere direkte involveret i Syrien, siger Sune Haugbølle.

Abu Bakr al-Baghdadi udnævnte i 2014 i Mosul sig selv til kalif i det selvudnævnte kalifat.
Abu Bakr al-Baghdadi udnævnte i 2014 i Mosul sig selv til kalif i det selvudnævnte kalifat. Foto: Scanpix Denmark

Forfatter og journalist Deniz Serinci, der har skrevet flere bøger om Mellemøsten, har også tidligere betonet, at befrielsen af Mosul vil have stor betydning.

- Jeg kan ikke overvurdere denne her offensiv. Mosul er meget vigtig for Islamisk Stat, fordi det var her, de blev boostet økonomisk, militært og religiøst. Det her er begyndelsen på enden for Islamisk Stats tilstedeværelse i som stat i Irak, siger Deniz Serinci.

Historien om en højborg

Mosul blev indtaget af Islamisk Stat i juni 2014. Mange indbyggere i byen håbede dengang, at besættelsen ville være kortvarig, og at hjælpen ville komme hurtigt.

Men hjælpen kom ikke, for det irakiske militær var flygtet over stok og sten, og Islamisk Stat havde derfor relativt nemt ved at indtage storbyen.

Men selvom indtagelsen af byen var et lille slag, var betydningen stor. For det var her, Islamisk Stat for alvor kom på verdenskortet.

Indtil da havde organisationen haft de facto hovedsæde i den syriske by Raqqa.

Efter indtagelsen af Mosul ødelagde Islamisk Stats styrker uvurderlige kulturskatte på muséet i byen:  

Men det var i Mosul, verden for første gang så Abu Bakr al-Baghdadi bestige den fiktive trone og indtage den officielle rolle som leder af Islamisk Stat.

På talerstolen i en moské i millionbyen udråbte Abu Bakr al-Baghdadi sig den 29. juni 2014 som kalif i det selvbestaltede kalifat, verden nu kendte som Islamisk Stat. Og det var her, terrororganisationen rykkede ind i stuerne i Vesten og for alvor indtog den politiske dagsorden.

Efterfølgende fejrede terrororganisationen den ene triumf efter den anden, og efter få måneders offensiv omfattede kalifatet en tredjedel af Syrien og Irak.

Sammen med Raqqa i Syrien er Mosul den strategisk vigtigste by for Islamisk Stat.
Sammen med Raqqa i Syrien er Mosul den strategisk vigtigste by for Islamisk Stat. Foto: TV 2

Det fik hurtigt Vesten til at svare igen. I august 2014 ramte de første amerikanske bomber Islamisk Stat i Irak. Voldsomme kampe fulgte efter, og siden har vestligt støttede styrker langsomt trængt terrororganisationens styrker tilbage.  

Har mistet territorium

Kampene mellem IS og de vestligt støttede styrker førte i første halvdel af 2016 til, at Islamisk Stat mistede 12 procent af sit territorium. Det viser en analyse fra researchinstituttet IHS.

Bevægelsen kontrollerer dog stadig et område, der svarer til halvanden gange Danmarks størrelse.

- I 2015 krympede Islamisk Stats kalifat med 12.800 kvadratkilometer til 78.000 kvadratkilometer, et nettotab på 14 procent, skriver IHS.

- I de første seks måneder af 2016 krympede det territorium igen med 12 procent. Per 4. juli kontrollerer Islamisk Stat omkring 68.300 kvadratkilometer i Irak og Syrien, lyder det i analysen.

De seneste to år er Vesten blevet ramt af adskillige terroranslag. Islamisk Stat har taget ansvar for mange af dem. Herunder kan du se tre af de værste angreb i 2015:  

I en tilsvarende analyse fra det amerikanske forsvarsministerium i maj hed det, at Islamisk Stat havde mistet omkring 45 procent af sit selvudråbte kalifat i Irak.

I Syrien var det mellem 16 og 20 procent af det territorium, gruppen kontrollerede, da den var på sit højeste.

I rapporten fra IHS er tabene af terræn ikke opgjort for hvert af de to lande, gruppen har etableret "kalifatet" i.

I 2016 flere byer i Syrien og Irak blevet befriet fra Islamisk Stat. Videoen herunder viser den lokale befolknings glæde i byen Manbij, efter Islamisk Stat er blevet fordrevet: 

To tårne skabte rammerne for IS

Islamisk Stat har været på forsiderne af alle vestlige medier i mere end to år. Men for at forstå ophavet til organisationen og den stålfaste overbevisning, dens styrker arbejder ud fra, er det nødvendigt at se længere tilbage. Helt tilbage til 2001.

Den 11. september 2001 blev World Trade Center i New York og Pentagon i Washington ramt af det værste terrorangreb i nyere tid, da fly kapret af terrorister ramte de ikoniske bygninger.

I år er det 16 år siden, terrorangrebene den 11. september 2001 fandt sted.
I år er det 16 år siden, terrorangrebene den 11. september 2001 fandt sted. Foto: SETH MCALLISTER / Scanpix Denmark
Pentagon blev også ramt af et fly den 11. september 2001.
Pentagon blev også ramt af et fly den 11. september 2001. Foto: TECH. SGT. CEDRIC H. RUDISILL / Scanpix Denmark

Den amerikanske regering var hurtig til at anklage Saddam Hussein og dennes regime i Irak for at støtte international terrorisme, og den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, udpegede i næste nu Irak til at være en del af den såkaldte ’Ondskabens Akse’ – sammen med Iran og Nordkorea.

Da Irak derefter også blev anklaget for at være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, invaderede en amerikanskledet koalition i marts 2003 landet og fjernede Saddam Hussein fra magten. Han flygtede, men blev som bekendt senere fanget og hængt.

Siden invasionen har Irak imidlertid været en stærkt ustabil smeltedigel af forskellige fraktioner og grupperinger, der har fremmet forskellige dagsordener. Der har været titusindvis af civile ofre.

I en af grupperingerne sad i 2004 den jordanskfødte Abu Musab al-Zarqarwi. Han tilsluttede sig samme år al-Qaeda. Han svor den al-Qaedas daværende leder Osama Bin Laden troskab og var med tilt at forme al-Qaeda i Irak.

Irak var på det tidspunkt styret af en shiamuslimsk domineret regering.  Abu Musab al-Zarqarwi erklærede åben krig mod regeringen, og med en serie voldsomme terrorangreb tiltrak han sig international opmærksomhed. Angrebene var så voldsomme og blodige, at Osama Bin Laden tog afstand til ham. 

Abu Musab al-Zarqarwi blev dræbt af amerikanske specialtropper i 2006, men al-Qaeda i Irak fortsatte med voldsomme angreb i landet.

Nye ledere skiftedes til at have ledelsen i organisationen, og langsomt skiftede den karakter. Ud af tågerne dukkede navnet Islamisk Stat op. Det vides ikke, præcist hvornår betegnelsen opstod, men i 2007 skrev flere medier om al-Qaedas planer om at overtage de dele af Irak, der var domineret af sunnimuslimer, for at skabe en militant islamisk stat. Samtidig intensiveredes angrebene i Irak.

Ind på scenen kom Abu Bakr al-Baghdadi.

Der vides ikke meget om den nu herostratisk berømte, eftersøgte leder. Han menes at være født nær byen Samarra i Irak i 1971. Han opnåede i sine yngre dage en doktorgrad i islamiske studier på universitet for islamstudier nær Bagdad.

Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af den nu mere etablerede organisation i 2010. Og da amerikanerne forlod Irak i 2011 med 4.400 døde soldater på tabslisten, så Abu Bakr al-Baghdadi sit snit til at vinde indflydelse i landet. Tilbage var nemlig kun en relativt svag regering.

Amerikanerne havde efterladt et magttomrum, og Abu Bakr al-Baghdadi greb taktstokken.

Saddam Hussein blev hængt efter en retssag.
Saddam Hussein blev hængt efter en retssag. Foto: JACOB SILBERBERG / Scanpix Danmark

Samtidig brød borgerkrigen ud i nabolandet Syrien i 2011. Den raser som bekendt stadig og har kostet hundredtusind af civile livet. Men allerede dengang blev de kaotiske tilstande bemærket af Abu Bakr al-Baghdadi.

Han sendte i al hemmelighed i 2013 nogle af sine mest erfarne soldater ind i Syrien for at skabe en styrke af tro følgere dér. Succesen var til at føle på, og i løbet af kort tid vandt den ny gruppe terræn i den nordlige del af Syrien.

Terrorgruppen Islamisk Stat skiftede navn for at passe til udviklingen, og den nye organisation Islamisk Stat i Irak og Levanten så dagens lys. Levanten er det gamle navn for et geografisk område, der dækker hele den vestlige del af Mellemøsten – blandt andet Syrien. 

Den omdøbte organisation fortsatte med at besætte områder i både Irak og den nordlige del af Syrien. En del af områderne indeholdt lukrative oliefelter, og indtjeningen steg betydeligt for Islamisk Stat.

I januar 2014 erobrede Islamisk Stat storbyen Raqqa i Syrien. Og i juni samme år kom turen til Mosul. Og nu efter lidt mere end to et halvt år, er Mosul endnu en gang skueplads for voldsomme kampe.