Efter brexit - her er de fem veje for EU

Hvor skal det øvrige EU gå hen, når briterne går deres vej? Kommissionsformand Juncker lægger op til debat.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, præsenterer onsdag eftermiddag en hvidbog med tanker om EU's fremtid frem mod 2025, når Storbritannien har forladt unionen.

Der er tale om et diskussionsoplæg, i første omgang til et særligt EU-topmøde 25. marts i Rom i Italien. Juncker lægger op til, at fremtidsplanen er på plads inden næste valg til EU-Parlamentet i juni 2019.

Her er i korte træk de fem scenarier, der fremgår af hvidbogen:

5 bud på EU's fremtid

EU fortsætter som nu

De 27 EU-lande fokuserer fortsat på job, vækst og investeringer, blandt andet ved at styrke det indre marked.
Der arbejdes med at styrke den fælles valuta og kontrol med finansmarkeder. Man øger samarbejdet i kampen mod terror, om forsvar og om udenrigspolitik, mens landene bevarer det primære ansvar for at kontrollere de ydre grænser.

EU fokuserer på det indre marked

Samarbejdet fokuserer på fri bevægelighed for varer og kapital, mens der ikke er garanti for fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser.
Man dropper ambitionen om at arbejde tættere sammen om ting som migration, sikkerhed og forsvar, og landene tager sig typisk selv af nye udfordringer.
Der kommer flere persontjek ved grænserne, landene tager sig i stigende grad selv af udenrigspolitik, og EU repræsenterer i mindre grad landene i internationale fora.
Hver gang EU tager ét nyt initiativ, skal to gamle stykker lovgivning sløjfes.

EU i flere hastigheder

EU27 fortsætter som i dag - men der kan dannes flere koalitioner på kryds og tværs inden for områder som forsvar, indre sikkerhed, skat og socialpolitik.
Modellen er kendt fra for eksempel Schengen- og eurosamarbejdet, hvor der er særlige aftaler om de juridiske og økonomiske rammer.
Det indre marked består, og den fri bevægelighed for både varer, tjenesteydelser, kapital og personer styrkes. EU repræsenterer stadig medlemslandene i diverse internationale fora.

EU fokuserer på at handle hurtigere og levere mere på en række nøgleområder, men gøre mindre andre steder

EU27 vil fokusere sin opmærksomhed og begrænsede ressourcer på områder som innovation, handel, sikkerhed, migration, grænsekontrol og forsvar. Der skal også være nye regler for at udvikle og håndhæve det indre marked.
EU's grænseagentur tænkes at overtage kontrollen med de ydre grænser, alle asylansøgninger behandles centralt, og forsvarssamarbejdet gøres mere konkret.
Omvendt skruer man ned for EU-samarbejdet på områder som regional udvikling, offentlig sundhed og dele af social- og beskæftigelsespolitikken.

EU beslutter at gøre meget mere i fællesskab på alle politikområder

EU27 deler mere magt, ressourcer og beslutninger over en bred kam.
EU taler med én stemme i alle internationale fora, og der skabes en egentlig europæisk forsvarsunion. Det gør det også muligt at tackle migration i fællesskab.
Kapitalmarkederne bliver fuldt integreret, og det indre marked bliver fuldendt, så det også omfatter energi og det digitale område.
De nuværende og fremtidige eurolande koordinerer deres finans-, social- og skattepolitik meget tættere.