BLOG: Tørken er nådesløs: Nu spiser de flodheste i Kenya

16x9
Kenyanerne parterer flodhesten på stranden. Foto: Ole Vestergaard / TV 2

Tørken og hungersnøden tvinger både mennesker og dyr til desperate handlinger i store dele af Afrika. Sydsudan er erklæret i hungersnød.

Der var gået rygter om en flodhest længere ude ad stranden, men det blev afvist som værende for usandsynligt. Der er ikke flodheste her på den kenyanske ø Lamu.

Ganske vist ligger øen tæt på fastlandet, men alligevel. Og flodheste er ferskvandsdyr, der hviler om dagen. De går ikke til havs. Der blev rystet på hovedet.

Men vi skulle blive klogere. Om eftermiddagen sad min kone på terrassen foran vores værelse, der ligger lige ud til havet. Hun sad og læste, da hun pludselig hørte skud. To mand stod med rifler i en jolle med en stor påhængsmotor og fyrede løs ned i vandet.

Hendes allerførste tanke var, at det var terrorgruppen Al-Shabaab, der var på færde. Vi er i et område, hvor det ikke ville være helt usandsynligt. Gruppen har mange blodige angreb på samvittigheden inde på fastlandet. En enkelt gang også her i området.

Man spiser flodheste

Men det stod hurtigt klart, at det ikke var terror – det var flodhesten.

Den var svømmet ud til havs igen, og nu var Kenya Wildlife Services sejlet ud for at skyde den. Det foregik lige foran vores lille hotel.

Dyret blev slæbt ind til bredden, hvor den under stor og højrøstet jubel blev parteret. Havvandet blev farvet rødt af blod, og mange folk gik derfra med en klump flodhestekød i hænderne. Det kan spises.

16x9
Mange af de lokale forsøger at få et stykke kød med hjem. Foto: Ole Vestergaard / TV 2

Historien om flodhesten er et symptom på det, der sker mange steder i Afrika lige nu. Tørken er nådesløs, det har ikke regnet i månedsvis, markerne ligger afsvedne hen. Husdyrene dør, og det gør menneskene efterhånden også.

I Kenya, hvor jeg er, er situationen så alvorlig i den nordlige del af landet, at folk – ligesom flodhesten – gør desperate ting. Mange børn har droppet at gå i skole, fordi de skal bruge al tiden på at lede efter vilde bær og vand.

Blandt dem, der stadig slæber sig i skole, meldes om besvimelser midt i timerne.

Folk bliver gjort til ådselsædere, når de tvinges til at spise kadaverne fra deres husdyr, der ligger spredt rundt om i landsbyerne. At spise selvdøde dyr gør dem syge og endnu svagere. Nogle dør af det.

De gamle bliver efterladt til deres egen skæbne

Det er meget lidt vand tilbage, mennesker og dyr må dele den smule beskidte vand, der findes. Der graves på flodbredder, der bores farlige brønde, der risikerer at ramle sammen. I sidste uge døde en otte-årig pige, da brønden styrtede sammen over hende. Folk går i timevis i søgen efter livgivende vand.

Priserne på mad er gået lodret opad. Nogle steder har myndighederne taget sig sammen og sendt lidt majs. Men det er for lidt og for sent, og tit må folk dele deres rationer med husdyrene.

16x9
Kvinder bærer sække med mad i Sydsudan. De er afhængige af nødhjælp på grund af tørke og krig i området. Foto: SIEGFRIED MODOLA / Scanpix Denmark

Mange gamle er blevet efterladt for længst. De sidder og vogter over den smule de har og tør ikke bevæge sig mange meter væk af frygt for, at det bliver stjålet.

De unge så tegnene på den kommende katastrofe for flere måneder siden og forsvandt til frodigere områder eller til byerne. Mange af de unge forbinder enhver form for ulykke med hekseri.

En lærer siger til avisen The Standard: - De tror endda, at gråt hår har noget med hekseri at gøre, og derfor er det ikke så underligt, at de gamle sommetider bliver efterladt til deres egen skæbne.

Katastrofen i Sydsudan er menneskeskabt

Hundredvis af kvægfarmere har krydset grænserne til Uganda, Ethiopien og Sydsudan. Sidstnævnte er en dårlig ide.

Sydsudan er netop blevet erklæret for hungersnødsramt område. Det er første gang siden 2011, at et land er blevet det. Det var Somalia, hvor en kvart million mennesker døde af sult.

16x9
FNs fødevareprogram WFP kaster sække med fødevarer ned over Sydsudan. Foto: SIEGFRIED MODOLA / Scanpix Denmark

I Sydsudans tilfælde er det ikke tørken, der er årsag til katastrofen. Den er desværre menneskeskabt på grund af en borgerkrig, der har ødelagt landet siden 2013 og drevet millioner på flugt. Striden står – som så ofte i Afrika – mellem to rivaliserende stammer, dinkaer og nuer. Mellem præsidenten og vicepræsidenten.

Nødhjælpen bliver blokeret

Afrikas nyeste land er ikke kommet ét skridt fremad, siden det blev født i 2011. Økonomien ligger i ruiner, der er ingen stat – kun paranoia, krig, flugt og desperation. I et land, der er rigt på olie, og som sagtens kunne brødføde sig selv.

Men kan man ikke hjælpe dem? Det er svært. Nødhjælpsarbejdere er ikke fredet i Sydsudan, flere er blevet slået ihjel, og det er også risikabelt at kaste mad ned fra luften, fordi flyene skal ned i så lav en højde, at de risikerer at blive beskudt. Desuden bliver den nødhjælp, der trods alt bliver sendt dertil, ofte blokeret af præsidenten. Udsigterne for Sydsudan er ikke gode.

Det er ikke kun i Sydsudan og her i Kenya, den er gal.  Somalia og Nigeria kan også blive erklæret i hungersnød. De står næst på FNs liste.