Turister i Berlin hænges ud for holocaust–selfies

16x9
På hjemmesiden yolocaust.de ligger en række fotos med turister, der poserer i Holocaust-mindemærket i Berlin. Når besøgende kører curseren hen over billederne, ændrer motivet sig. Foto: yolocaust.de

En af Berlins mest kendte seværdigheder er blevet midtpunktet i en strid om Tysklands historie og passende og upassende opførsel.

En ung kvinde balancerer på ét ben i atletisk yogastilling. ”Yoga is connection with everything around us”, lyder overskriften. ”Flexible girl” demonstrerer håndstand i bikinitop.

”What an incredible place” noterer en siddende jonglør, mens to unge hopper fra betonklods til betonklods under overskriften ”Jumping on dead Jews”. Flytter man musen hen over billedet på hjemmesiden, så dukker de pludselig op, døde menneskekroppe i stakkevis.

Det er et sted, som nærmest indbyder til leg og badutspring, som selfierne på Shahak Shapiras hjemmeside så rigeligt dokumenterer.

Uffe Dreesen

Billeder, som vi kender dem fra historiebøgerne men her computer-manipuleret ind i baggrunden på de selfies, turister har lagt på nettet fra deres besøg ved Holocaust-mindesmærket i Berlin.  På tysk ”Denkmal für die ermordeten Juden Europas”, Monumentet over Europas myrdede Jøder.

Flyt slideren herunder for at se, hvordan billedet er blevet manipuleret. Advarsel: Voldsomt billede.

Selvfølgelig er der tale om en provokation men også en udfordrende satire fra tysk-israeleren Shahak Shapira. Den rammer lige ned i en debat om Tysklands historie og ikke mindst om, hvordan man skal omgås erindringen om de uhyrlige forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået i nazitiden.

AfD-politikeren Björn Höcke.
AfD-politikeren Björn Höcke. Foto: FABRIZIO BENSCH / Scanpix Denmark

Anledningen er en tale den yderligtgående AfD-politiker Björn Höcke holdt i en ølstue i Dresden forleden. Her beklagede han sig over, at ”tyskerne er det eneste folk i verden, der har plantet sådan et skammens monument lige i hjertet af sin hovedstad”.

”Skammens monument”. Det var en udmelding, der fik alarmklokkerne til at ringe, for var AfD-politikeren ikke i gang med at udfordre én af forbundsrepublikkens grundpiller, nemlig vedkendelsen af det historiske ansvar, den kollektive skyld, af nazi-historien?

Shahak Shapira var ikke i tvivl. Hans holocaust-provokation tilegnes AfD-lederen, som han i interviews har kaldt sin ”yndlings-nynazist”.

..nogle menneskers opførsel er bestemt respektløs

Shahak Shapira

Du lever kun én gang

Som AfD-provokatør Höcke ganske rigtigt konstaterer, så ligger Holocaust-mindesmærket i hjertet af Berlin kun to minutters gang fra Brandenburger Tor og lige midt i det, der i Berlin-murens tid var dødszonen, ingenmandslandet mellem Øst og Vest.

Ingen andre hovedstad og ingen andre nationer har ladet et monument over sine fortidige uhyrligheder opføre på så prominent en plads, og netop det gør både Berlin, Forbundsrepublikken og mindesmærket til noget ganske særligt, de arkitektoniske kvaliteter ufortalt.

Berlins Holocaust-mindesmærke ligger midt i den tyske hovedstad.
Berlins Holocaust-mindesmærke ligger midt i den tyske hovedstad. Foto: JENS KALAENE / Scanpix Denmark
To turister på betonelementerne i mindesmærket.
To turister på betonelementerne i mindesmærket. Foto: JOHANNES EISELE / Scanpix Denmark

Gruen til trods, så er den amerikanske arkitekt Peter Eisenmans 2711 stålgrå betonpiller er gået hen og er blevet én af Berlins kendteste turistattraktioner.

Som besøgende bliver man overraset over, hvordan monumentet bogstaveligt talt opsluger én, ikke bare har betonpillerne forskellige højde og hældning, de er ens og alligevel individuelle som vi mennesker, jorden under dem skiftevis stiger og falder i bølger, så man som besøger skiftevis forsvinder og dukker op igen.

Det er et sted, som nærmest indbyder til leg og badutspring, som selfierne på Shahak Shapiras hjemmeside så rigeligt dokumenterer.  Men netop de unge turisters ubekymrede omgang med Holocaust-mindesmærket er det, der har fået Shapira til at kaste sig over photoshop - med overskriften ”Yolocaust”.

© Sebastian Hänel (bester Typ) www.johannsebastianhanel.com

Posted by Shahak Shapira on Thursday, December 3, 2015

YOLO står jo, som jeg selv er blevet belært om, for udtrykket ”You Only Live Once”, du lever kun én gang, smartphonegenerationens version af det latinske ”Carpe Diem”, Grib Dagen

Uffe Dreesen

YOLO står jo, som jeg selv er blevet belært om, for udtrykket ”You Only Live Once”, du lever kun én gang, smartphonegenerationens version af det latinske ”Carpe Diem”, Grib Dagen. Det handler om at have det sjovt og ikke lade en chance gå fra sig, uanset hvilke farer eller regler for god opførsel, man måtte overtræde.

Men hvordan bør vi vore dage omgås erindringen om nazisternes forbrydelser? Må man tage glade selfies foran krematorieovnene i Auschwitz og foretage kraftspring ved Holocaust-mindesmærket?

Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke, lyder et spørgsmål på Shahak Shapiras hjemmeside:

”Der er ingen historisk begivenheder, der kan måle sig med Holocaust”, forklarer han. ”Det er op til dig, hvordan du vil opføre dig på et sted, der skal minde os om seks millioner menneskers død”.

Flyt slideren herunder for at se, hvordan billedet er blevet manipuleret. Advarsel: Voldsomt billede.

Vejen til den fuldstændige sejr

Måske er det ikke så mærkeligt, at netop Holocaust-monumentet er en torn i øjet på højre-ekstremister som førnævnte Björn Höcke, der også internt i AfD er en omstridt person.

I sin tale forleden krævede han intet mindre end en ”180 graders erindringspolitisk kursændring” i Tyskland. Nu skulle det være slut med, at der kun findes tyske gerningsmænd, og at Tysklands historie bliver gjort ”rådden og latterlig”.

Mens salen i Dresden kogte, og tilhørerne råbte ”Deutschland, Deutschland” og ”Höcke, Höcke”, så lovede AfD-lederen sine tilhørere, at han ville vise partiet vejen, den eneste vej til en ”fuldstændig sejr, for dette land har brug for AfDs fuldstændige sejr”.

Det kan nok være, det løb koldt ned ad ryggen på én og anden fredelig iagttager. For den slags populistiske og flag-svingende nationalistiske toner har ikke været god tone i efterkrigstidens Tyskland. Flere kommentatorer har peget på, hvordan Höcke i sin opbygning af talen lægger sig op af f.eks. Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels. Og udtrykket ”den fuldstændige sejr” sender ubehagelige minder tilbage til Goebbels taler om ”den totale krig”.

Bagmændene ønsker ikke at skabe Hitler-turisme

Brunt tankegods skal gøres stuerent

Skal man tro iagttagere af den højreekstremistiske scene i Tyskland, så er det ikke tilfældet, at AfD-leder Höcke koketterer med sprogbrug og tankegods, der ligger tæt på nazisternes. Men som Der Spiegel skriver, så formulerer Höcke sig ”i sit Hitleri så tæt på grænsen, at han ikke havner i fængslet men kommer i medierne”. Nazistiske partier og begreber er forbudt i Tyskland.

Ifølge ekstremist-forskeren Steffen Kailitz så er det heller ikke tilfældet, at Höcke gik til angreb på Holocaust-mindesmærket og hele erindringskulturen netop på den dag, hvor den tyske forfatningsdomstol afviste at forbyde det højreekstremistiske NPD. Den beslutning har ifølge Kailitz kun opmuntret højrefløjen, og betydet, at det yderligtgående højre i Tyskland ”har mistet alt skam”.

Holocaust-monumentets arkitekt Peter Eisenman har ikke selv ønsket, at de besøgende skulle opføre sig på nogen speciel måde, når de gik rundt i hans værk: ”Det er ikke noget helligt sted
Holocaust-monumentets arkitekt Peter Eisenman har ikke selv ønsket, at de besøgende skulle opføre sig på nogen speciel måde, når de gik rundt i hans værk: ”Det er ikke noget helligt sted", sagde han ved indvielsen. Foto: Fabrizio Bensch / Scanpix Denmark

For Björn Höcke handler det dog ikke bare om provokationen men også om at få gjort det brune tankegods stuerent.

Derfor var talen for mange kommentatorer et vendepunkt. Som Gerd Appenzeller skriver i Der Spiegel, så kan de, der stemmer på AfD efter talen i Dresden ikke længere påstå, at de bare tog fejl:

”Den, der efter denne tale stemmer på AfD er ikke nazist, men bidrager til, at Nynazisterne kan komme til magten”.

Fortiden stadig sprængstof

Debatten om god tone ved Holocaust-monumentet er et eksempel på, at fortiden er stadig sprængfarlig i dagens Tyskland. Ifølge Shahak Shapira er det også det, der ligger bag hans internet-happening: ”Holocaust-mindesmærket er der ikke for jødernes skyld eller for ofrenes skyld. Den er et moralsk kompas for de kommende generationer. Den skal advarer dem om mennesker som netop Björn Höcke”, lyder hans forklaring i britiske The Guardian.

Arkitekten bag mindesmærke, Peter Eisenman (tv.), sammen med Horst Köhler, den tyske forbundspræsident, til åbningsceremonien den 10. maj 2005.
Arkitekten bag mindesmærke, Peter Eisenman (tv.), sammen med Horst Köhler, den tyske forbundspræsident, til åbningsceremonien den 10. maj 2005. Foto: ARND WIEGMANN / Scanpix Danmark

Holocaust-monumentets arkitekt Peter Eisenman har i øvrigt ikke selv ønsket, at de besøgende skulle opføre sig på nogen speciel måde, når de gik rundt i hans værk: ”Det er ikke noget helligt sted. Nogen vil spise frokost der, børn vil lege der, det vil blive brugt til modebilleder og spionfilm”, forudså han selv før indvielsen i 2005.

Berlins Holocaust-monumentet er der i al sin enkelhed for at mane til eftertanke. Som Shahak Shipira selv svarer på spørgsmålet, om ikke mange menneskers opførsel på stedet er respektløs? ”Jo, nogle menneskers opførsel er bestemt respektløs. Men ofrene er døde, så de har mere travlt med at gøre det, som døde nu en gang gør, end at bekymre sig om den slags”.