Par adopterer forladt tigerunge

16x9
Her ses den unge tiger Elsa på en gåtur ved stranden i Barendorf tæt ved Lübeck i det nordøstlige Tyskland. Foto: JENS BUTTNER / Scanpix Denmark

En fire måneder gammel tigerunge, som blev afvist af sin mor, bliver passet og plejet af et tysk par. Se billederne her.

Et omrejsende cirkus fik for cirka fire måneder siden et nyt medlem i dyreflokken.

En lille ny sibirisk tigerunge, som dog ikke fik den nemmeste start på livet, da ungens biologiske mor afviste hende.

16x9
Her ses Monica Farell give flaske til Elsa i den tyske by Lübeck. Når tigerungen bliver gammel nok, skal hun flyttes til Dassow Tigerpark. Foto: JENS BUTTNER / Scanpix Denmark

Trods afvisningen, er den unge tiger Elsa ikke uden legekammerater og plejeforældre i dag. 

Et tysk par har nemlig taget den lille sibiriske tigerunge i pleje, og Elsa passes hver dag i parrets hjem tæt ved Tysklands Østersøkyst, skriver AP.

Et fuldtidsjob

Det er parret Monica Farell og Saad Rose, der i forvejen driver en park med 13 tigre og fem løver, der tager sig af Elsa.

Pasningen indebærer blandt andet daglige gåture på stranden og i skoven. 

16x9
Tigeren Elsa går tit tur med sine plejeforældre - parret Monica Farell og Saad Rose. Foto: JENS BUTTNER / Scanpix Denmark

- Det er et fuldtidsjob. Ligesom med en baby, siger Monica Farell til nyhedsbureauet dpa. 

Hvad angår maden, forkæles den lille unge med mælk på flaske og kylling, oksekød og æggeblommer.

Se flere billeder af Elsa i galleriet nedenfor.